citat fra 1991 af Otmar Issing, daværende tyske Forbundsbanks cheføkonom og direktionsmedlem samt daværende medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion.
(Kilde: Søren Dosenrode: Den økonomiske og monetære unions institutionelle forhold, side 39, i ”Danmark og ØMU’en – politiske aspekter”, Søren Dosenrode (red.) m.fl., Rådet for europæisk Politik, Systime, 2000).Daværende tyske forbundskansler, Helmut Kohl, bar i 1992 endnu tydeligere:
”A European army and a European police force lie at the end of the road to European Union [...] The Maastricht Treaty introduces a new and decisive stage in the process of European Union, which within a few years will lead to the creation of the United States of Europe […]. We want the political unification of Europe. If there is no monetary union, then there cannot be a political union, and vice-versa.”(Kilde: Søren Dosenrode: Den økonomiske og monetære unions institutionelle forhold, side 39, i ”Danmark og ØMU’en – politiske aspekter”, Søren Dosenrode (red.) m.fl., Rådet for europæisk Politik, Systime, 2000).
Tidligere tysk forbundskansler Gerhard Schröder sagde i 1998: ”The European Single Currency is but a stepping stone to a political union […]. We will only succeed in shaping a common Europe by developing further towards a political union”.(Kilde: Søren Dosenrode: Den økonomiske og monetære unions institutionelle forhold, side 39, i ”Danmark og ØMU’en – politiske aspekter”, Søren Dosenrode (red.) m.fl., Rådet for europæisk Politik, Systime, 2000).
Tidligere EU-kommissionsformand, Romano Prodi, sagde i EU-parlamentet den 13. oktober 1999: We must now face the difficult task of moving towards a single economy, a single political entity […]. For the first time since the fall of the Roman empire we have the opportunity to unite Europe”.(Kilde: Søren Dosenrode: Den økonomiske og monetære unions institutionelle forhold, side 39, i ”Danmark og ØMU’en – politiske aspekter”, Søren Dosenrode (red.) m.fl., Rådet for europæisk Politik, Systime, 2000).
De økonomiske vismænd sagde i 2000, kort før afstemningen om ØMU’en i september 2000: ”ØMU’en er mere politik end økonomi”....”Samlet set vurderer formandskabet, at de snævert økonomiske konsekvenser ved et medlemskab er små og usikre.”(Kilde: Ny Agenda-rapport: Dansk Valutakurspolitik i et EU-økonomisk perspektiv, side 6, december 2008).…den økonomiske udvikling imellem ØMU-landene [har] været meget uens. Så uens, at det ikke længere kan tages som givet, at medlemskredsen af ØMU-lande forbliver uændret i fremtiden”.
(Jesper Jespersen, Ny Agenda-rapport: Dansk Valutakurspolitik i et EU-økonomisk perspektiv, side 8, december 2008).” ..hverken ECB, de nationale centralbanker eller medlemmer af disses besluttende organer [må] søge eller modtage instrukser fra Fællesskabsinstitutioner eller –organer fra Medlemsstaternes regeringer eller fra nogen anden side. Fællesskabets institutioner og organer samt Medlemsstaternes regeringer forpligtiger sig til at respektere dette princip og til ikke at søge indflydelse på, hvordan medlemmerne af ECB eller de nationale centralbankers besluttende organer udfører deres opgaver”.
Nice-traktaten, TEU, artikel 108: "Der er så store forskelle på eurolandenes økonomi, at inden midten af næste år risikerer samarbejdet at sprænges"."Det vil skabe en stor usikkerhed og derfor være forkert for Danmark at blive en del af Euroen nu"."I yderste konsekvens kan man forestille sig to valutazoner med Tyskland, Benelux samt måske Frankrig i den ene halvdel og Portugal, Italien, Spanien, Irland samt Grækenland i den anden".
Økonom Niels Clemen Jensen, senior partner i rådgivningsvirksomheden Absolute Return Partners LLP i London, i Politikens netavis 18. februar 2009: http://politiken.dk/erhverv/article652287.ece