Det er kommet frem at en dansk agent med dæknavnet "Maja" muligvis har deltaget i en fælles dansk-svensk operation, som er endt med en palæstinensisk flygtning er blevet tortureret i Libanon.
PET vil intet oplyse , og derfor drager Enhedslistens udenrigsordfører Frank Aaen nu justitsministeren ind i sagen for at få en redegørelse.
Frank Aaen udtaler:
- Hvis der er hold i det, der er kommet frem i svenske medier, så er det en meget alvorlig sag. Jeg har derfor bedt ministeren om at be- eller afkræfte, om en dansk agent har medvirket i en sådan operation.
- Det er ikke første gang, at den danske efterretningstjeneste er i søgelyset i sager om såkaldt tortur-hæleri, hvor man samarbejder med efterretningstjenester i Mellemøsten og bruger oplysninger indhentet ved tortur. Hvis det er det, der er sket, så er det totalt uacceptabelt.
Frank Aaen har stillet følgende spørgsmål til justitsministeren:
- Vil justitsministeren redegøre for, om en agent fra den danske efterretningstjeneste, angivelig under navnet Maja, har deltaget i at følge en svensk statsborger af palæstinensisk oprindelse til afhøring hos det libanesiske politi, hvor den svenske statsborger blev tortureret, sådan som det fremgår af politiken.dk 10. november 2010.