Socialborgmester Mikkel Warming fra Enhedslisten vil hjælpe de familier, der bliver ramt af loftet over børnechecken.
Regeringens nye genopretningsplan indebærer nemlig, at børnefamilier fremover max kan få udbetalt 30.000 kr. i børnepenge årligt, og det vil få barske økonomiske konsekvenser for mange.
Svageste familier rammes hårdtDet skønnes, at mere 7500 familier alene i København bliver ramt af den nye regel. Det drejer sig om familier med tre eller flere børn, som er under 18 år.
Mikkel Warming forudser, at det vil gå værst ud over svage familier, herunder enlige forsørgere.
- Vi ved, at der er børnefamilier i København, specielt enlige forsørgere, der sidder og ikke kan få pengene til at slå til. De må vælge, om det er medicin til barnet eller nye vinterstøvler eller det er grøntsager og sund mad, de køber.
Det er uacceptabelt, og derfor vil socialborgmesteren undersøge muligheden for, at kommunen kan kompensere for regeringens svigt ved at støtte de udsatte børnefamilier med såkaldte enkeltydelser.