Ministerrokaden er en desperat afledningsmanøvre

De nye ministeransigter optager pressen i dag, men regeringsskandalerne og finanskrisen forsvinder ikke med et trylleslag. Det ville kræve en ny politik.


En række folketingsmedlemmer vågnede i morges til løftet om en ny ministertitel, mens andre må forlade taburetterne. Hele femten ministerier skifter hænder: Kun fire ministre beholder deres nuværende post, adskillige rokerer, og syv slipper ministertitlen helt.

Skandaleramte ministre sendes i kulissen
Til det hold, der siger farvel, hører en håndfuld af de ministre, der har været tungest plaget af skandaler i den seneste tid.

Det gælder først og fremmest Søren Gade, der forlader et forsvarsministerium, hvis præcise rolle i sagen om lækage af oplysninger til TV2 fortsat mangler at blive undersøgt til bunds. Enhedslistens finanspolitiske ordfører, Frank Aaen, der har rejs adskillige spørgsmål i sagen, er dog ikke bekymret for, at den får lov at gå i glemslen.

 - I dag er der glæde hos de nye ministre, men når de vågner i morgen tidlig, er der fortsat økonomisk krise, pengene fosser ud af statskassen, der kommer flere dårlige nyheder fra krigen i Afghanistan og forsvarsministeriet er fortsat tynget af de store skandaler, der udløste denne rokade, siger Frank.

Andre skandaler, som regeringen nok håber på vil blive glemt sammen med de ansvarlige ministre, tæller: Den truede forskningsfrihed (videnskabsminister Helge Sander), adskillige kødskandaler (fødevareminister Eva Kjer Hansen) og senest de dødelige ventelister på en respirator (sundhedsminister Jakob Axel Nielsen).

Nye ansigter kan ikke redde regeringen
Ministerrokaden er altså på mange måder en åbenlys desperationshandling. 

 - Meget belejligt for regeringen afleder rokaden og omskrevne politiske mål en tid opmærksomheden fra de nedskæringer regeringen vil fremlægge i morgen, men det bliver en stakket frist, mener Frank.

 - Regeringen er kommet så langt ned i sumpen, at nye ansigter ikke kan redde den.

Hvis Danmark skal ud af krisen, og skandalerne endegyldigt lægges i graven, vil det kræve en helt ny kurs. Med de kommende nedskæringer får vi derimod mere af regeringens gamle, kuldsejlede politik, blot med nye ministernavne som afsendere. Det vil ikke aflede befolkningen ret længe.