Stop gaveregnen til privathospitalerne

Fre, 14/05/2010 - 17:36
Facebook
Twitter
Udskriv
Send som email
Flere
Emneord:

Hospitalerne mangler penge, og regionerne har fyret hundredvis af hospitalsansatte. Antallet af sygeplejersker og andet sundhedspersonale, der bliver fyret, kan ende med at blive over 1.000.
Det sker samtidig med et bredt ønske om at fjerne ventelisterne til operationer. Regeringen lovede regionerne, at sundhedsudgifterne skulle styres af efterspørgslen, men sådan blev det ikke. Hvis det står til regeringen, er det vigtigste på sundhedsområdet lige nu at fremme privathospitalerne mest muligt, og det er det, som styrer sundhedsudgifterne.

For samtidig med at man fyrer personaler og nedsætter produktionen, så har privathospitalerne kronede dag. Det udvidede frie valg er ikke ændret. Man forhindrer regionerne i reelt at løse opgaven samtidig med, at man overbetaler privathospitalerne.

Privathospitalerne bliver også understøttet af den eksplosive vækst i private sundhedsforsikringer, som betyder, at privathospitalerne kan tjene 50% mere på en forsikringspatient end på andre patienter, som de i forvejen får overpris for.

Besparelserne går ud over regionernes mulighed for at fjerne ventelister og forøger privathospitalernes indtjening, som betyder, at der mistes skattekroner, som går til privat profit frem for behandling. Besparelserne betyder også, at nogle af de forebyggende elementer og patientundervisning bliver sparet væk som noget af det første.

Enhedslisten vil holde fast i, at alle skal have lige ret til sundhed og behandling. Hospitalerne skal betales over skatten og have midler nok til at udføre deres opgaver ordentligt. Derfor vil Enhedslisten afskaffe fradraget for virksomhedsbetalte sundhedsforsikringer og alle andre tiltag til brugerbetaling.

Vedtaget på Enhedslistens årsmøde 2010