![]()
Den 9. - 10. oktober løber SUFs og Enhedslistens Aktivistfabrik 2010 af stablen, og du skal med! Aktivistfabrikken har de sidste to år været en kæmpe succes, ikke mindst på grund af de mange veloplagte og aktive deltagere. Og du skal være med til at gøre dette års fabrik til en endnu større succes!
På fabrikken er der ingen talerstole, lange debatter eller politiske vedtagelser. På fabrikken fokuserer vi på det, der gør vores parti til noget specielt: på medlemmernes politiske aktivitet i hverdagen, i lokalafdelingen, på arbejdspladsen eller i de folkelige bevægelser. Fokus er på aktivisme og politisk deltagelse.
På fabrikken lærer vi af, med og om hinanden. Gennem workshops, gruppearbejde, praktiske øvelser og meget andet lærer vi om alle mulige former for aktivisme. Fra organizing til videoproduktion og fra social kommunikation til arbejdet i lokale bevægelser og aktioner.
Der er altså noget for alle. Og i år har vi specielle forløb med træning af folketingskandidater, lokale valgkamps-organizers og meget mere.
Fabrikken finder sted lørdag d. 9. og søndag d. 10. oktober. Kommer man langvejs fra, vil man kunne ankomme allerede fredag, hvor man kan hjælpe med opsætning, gå i politisk biograf og hygge sig i København. Selve fabrikken begynder lørdag kl. 11.00. Lørdag aften er der fest. Søndag morgen genoptages programmet kl. 09.00 og kører frem til kl.15.00.
Fabrikken finder igen i år sted på Ørestad Gymnasium i København. Gymnasiet er rigtig fedt, med masser af dejlige lokaler, udfoldelsesmuligheder, computere og trådløst net. Det er med andre ord den perfekte ramme for at stille skarpt på Aktivisme 2010.
For tilmelding og mere info, kontakt landskontoret på landskontoret@enhedslisten.dk eller 33 93 33 24. Prisen for hele herligheden er 300 kr., og det betales de fleste steder af lokalafdelingen. Det inkluderer rejserefusion og mad hele weekenden. Snak herom med din kontaktperson.
Ørestad Gymnasium ligger på Ørestads Boulevard 75, 2300 København S. Hertil kommer man lettest med Metro eller toget mod Kastrup Lufthavn. Her skal man af på Ørestad station, hvorfra pile vil vise en ned til fabrikken.