Årsmøde 2012: Finn Sørensen indleder strategidiskussion

Lørdag, 5 maj, 2012 - 11:01 facebook twitter Udskriv

Debatten om Enhedslistens mål for de næste fire år (4.1) blev indledt med følgende motivation ved Finn Sørensen:  

Fortale for forslag 4.1 Enhedslistens mål:

De næste tre timer skal vi prøve noget nyt. Vi skal diskutere en 4-årig plan for, hvordan vi udvikler vores parti.

Det er vi ikke vant til. Vi plejer ikke at tænke ret meget længere end til næste årsmøde. Men det er ikke godt nok, hvis vi vil have et stærkt socialistisk parti. Det kræver langsigtet planlægning og nogle benhårde prioriteringer. Det er den diskussion vi tager hul på i dag.

Det har været undervejs et stykke tid. Det begyndte med vedtagelsen af papiret "Enhedslistens gør en forskel" i 2008. Her blev brugt store ord som "revolutionært masseparti" – og "politisk kamporganisation".

Det mener vi stadig.

En skitse af kommende visioner
Ingen af os havde drømt om, at vi kun 4 år senere er kommet visionerne et stykke nærmere.

Men hvordan ser det ud i 2013, 14, 15 og 16?

Det har hovedbestyrelsen forsøgt at tegne et omrids af. Vi bilder os ikke ind, at den tegning er færdig - så var der nok heller ikke kommet 100 ændringsforslag. Ingen tvivl om det:

De er velkommen hver og et. De ligger alle sammen inden for skiven – selvom nogle af dem er placeret så langt fra centrum, at Hovedbestyrelsen ikke kan tilslutte sig dem. Men det er ikke det afgørende.

Debat og medejerskab er afgørende
Det afgørende er, at vi får en god debat om, hvad vi vil med vores parti, at vi efter den sidste afstemning ikke kun er 25, men 474, der har fælles ejerskab til beslutningerne.

Det næste bliver at sørge for, at de andre 8000 også får ejerskab, at vi får et fælles svar på de to afgørende spørgsmål:

- Hvem vil vi have i tale?
- Hvordan gør vi det?

Der står meget om styrkeforhold, og at vi skal ændre dem. Indrømmet - det er noget abstrakt.

Så lad mig forsøge at gøre det lidt mere konkret:

Hvad er vores største problem i dag og de næste 4-5 år? Er det at vi har fået en regering, der er blåviolet langt ind på midten? Er det, at de faglige ledere sniger sig langs panelerne, af frygt for at ødelægge den gode stemning før trepartsforhandlingerne?

Nej. Vores største problem er, at vi har en masse kapital, som vi ikke rigtig kan finde ud af at investere.

Vi skal mobilisere menneskekapital
Jeg tænker ikke på de sølle sparepenge, vi har at føre valgkamp for, hvis der skulle komme valg i utide (selvom det nok er værd at skænke en tanke).

Nej, jeg tænker på vores mere end 8000 medlemmer. Jeg tænker på de ca. 4000 der har oplyst at de er fagligt organiseret. Jeg tænker på de knap 300, der har oplyst at de har et fagligt tillidshverv. Jeg tænker på de mange, der er aktive og indflydelsesrige i elev- og studenterbevægelsen, i boligforeninger, i græsrods- og interesseorganisationer af enhver art. Jeg tænker selvfølgelig også på vores repræsentanter i regional og kommunalbestyrelser – og så pyt da, jeg tager også lige de 12 knap så vigtige med.

Alt det er vores kapital, og den er stor – megastor. Hvis den bliver investeret rigtigt, så kan vi sætte en anden politisk dagsorden. Det kan vi, når vi rykker samtidig – i vores fagforening, på uddannelsesstederne, i boligområderne, i græsrodsbevægelserne, i kommunalbestyrelserne og i Folketinget. Det kan vi, når vi alle steder er dygtige til at alliere os med dem, der vil samme vej som os.

Først da, kan vi forvandle vreden, frustrationerne og skuffelserne til en mægtig positiv kraft. Det handler kort sagt om at mobilisere de 8000 til at mobilisere de 80.000 til at mobilisere de 800.000, der kan fortælle magthaverne, hvor skabet skal stå.

Vi skal genfortælle socialismen
Der er et stykke vej, til vi kan det. Måske når vi det heller ikke inden 2016. Men det er det, det drejer sig om, og som forslaget prøver at give nogle bud på, er, hvordan vi bliver i stand til det.

Hvad har det med diskussionen om et nyt principprogram at gøre? En hel del.

Hvis man vil forandre samfundet og verden, skal man have en knivskarp analyse af den konkrete situation og dens plads i historien. Ellers kan man ikke fortælle den gamle historie om socialismen på en ny måde, så den forstås af de mange, der troede, at den døde med murens fald. Det handler om, at gøre kampen for socialismen konkret.

Til de bekymrede, der mener, at vi er ved at snige noget slem reformisme ind ad bagdøren, vil jeg sige: Tag nu og slap lidt af! Det giver sig selv, at det nuværende principprogram gælder indtil der er vedtaget et nyt, og at alle partiets repræsentanter og organer vil være forpligtet af det indtil da.

Afslutning
Tro det eller lad være: Jeg efter en del søgen fundet 4 linjer, som der ikke er stillet ændringsforslag til. Jeg vil gerne slutte med at citere dem, for de opsummerer hele ideen med Hovedbestyrelsens forslag.

Det er side 22, linje 22 – 25. Det lyder sådan her:

"Enhedslisten skal derfor være et udadvendt parti, der tager aktivt del i den arbejdende befolknings daglige kampe på alle niveauer og samtidig arbejder for at forene denne kamp med socialismens ide".

Det er godt at vi er enige om det - så kan det ikke gå helt galt!

God fornøjelse med debat og afstemninger. Tak for ordet.