Bornholm på barrikaderne

Man, 06/06/2011 - 13:39
Facebook
Twitter
Udskriv
Send som email
Flere
Emneord:

Enhedslisten Bornholm har i helligdagene holdt de første to af tre planlagte aktioner mod en færge hyret fra Polen. Ordningen ser stort på løn og sikkerhed.

Lokale Enhedsliste-støtter demonstrerede Kristi Himmelfarsdag og Grundlovsdag mod den polske færge Skania, der i løbet af sommeren sejler Ystad-Rønne på udvalgte dage. På mandag den 13. aktionerer de fra kl. 10.

Sikkerheden over bord
En af hovedarrangørerne, folketingskandidat Morten Riis, har taget imod passagererne med hjemmelavede dansk-polske-parlørs.

- Vi ville gøre opmærksom på den fare, som passagererne udsætter sig selv for ved at sejle med en færge, hvor hele besætningen er polsk, forklarer Morten Riis.

- Det er et åbenlyst sikkerhedsmæssigt et problem, at en færge med plads til 1.400 passagerer kun udstyres med 8 skandinavisk talende personer – som vel at mærke ikke er søfolk, men kontorpiger.

Søfartsstyrelsens har godkendt ordningen, selvom sagen strider mod deres egne sprogkrav, som blev skærpet efter Scandinavian Stars og Estonias forlis.

Stop løndumping
Ud over sikkerheden er også de skandinaviske overenskomster på spil. Når rederiet Unity Line henter en færge ind fra Polen, er resultatet nemlig løndumping.

- Problemet er, at færgen og dens besætning er polsk, og det samme er lønnen! påpeger Morten Riis.
 
- En færge, der sejler mellem dansk og svensk havn, skal være dækket af enten dansk eller svensk overenskomst. Alt andet er løntrykkeri.

I dette tilfælde er færgen hyret af et dansk selskab, så det ville være oplagt at bruge Sømændenes Forbunds overenskomst, der også indbefatter sprogkrav. Men i stedet har rederiet indgået langt billigere internationale overenskomster.


Vær med i næste aktion! Duk op på hjørnet mellem Tysklandsvej og Vesthavnsvej mandag den 13. juni kl. 10. Hold dig orienteret på facebook

Christiansborg er også gået ind i sagen. Trafikordfører Per Clausen har tidligere stillet tre spørgsmål til transportministeren om hhv. offentlige kontrakter, sikkerhed og social dumping.