CSC håner fagbevægelsen

I stedet for at forhandle med sine strejkende medarbejdere, erstatter CSC dem med vikarer fra blandt andet Indien. Det er skandaløst, mener Line Barfod.

Siden marts har CSC lockoutet 116 ansatte, der via fagforeningen Prosa protesterede mod angreb på deres overenskomst.

Det fik Prosa til at varsle strejke for de 40 medarbejdere, der nu står til at blive erstattet. Arbejdsstationerne er gjort klart, og CSC har søgt om midlertidigt visum for 22 indere.

- Det gør strejken meningsløs og er en hån mod de ansatte og Prosa, der stiller helt rimelige krav, mener arbejdsmarkedsordfører Line Barfod.

Massivt pres på CSC-ansatte
De ansatte har selv har tilbudt at gå 10% ned i løn. Men CSC vil have forringelser svarende til en reallønnedgang på 30%. Især vil de af med den tryghedsordning, der pt. forhindrer CSC i at fyre ansatte med kort varsel.

Men denne ordning er meget vigtig for de ansatte, der føler sig truede af, at CSC flytter arbejdspladser til udlandet. På bare fire år er 700 arbejdspladser flyttet til Litauen og Indien.

- For højtspecialiserede IT-medarbejdere er efteruddannelse ofte nødvendigt for at finde nye jobs. Det sikrer de lange opsigelsesvarsler, at der er tid og råd til, udtaler Line Barfod.

Den danske model under pres
Sagen om CSC er principiel, og derfor er det altafgørende, at de ansatte vinder.

- Hidtil har multinationale selskaber overholdt danske overenskomster, selvom de er fagforeningsfjendske i hjemlandet. Det forsøger CSC nu at gøre op med, forklarer Line Barfod.

- Hvis det lykkes dem, vil fagbevægelsen styrkeposition generelt få et knæk. For en sejr for CSC vil åbne en ladeport for angreb på de faglige organisationer i andre multinationale koncerner i Danmark.


Læs udtalelse om CSC-strejken fra Enhedslistens Faglige Landsudvalg (5. marts 2010).