På Enhedslistens initiativ lover S, SF, R og Enhedslisten nu at indføre minimumsnormeringer i dagtilbud. Der skal nemlig flere voksne i børnehaverne.
I lang tid har vi hørt om ringere og ringere vilkår for vores børn i vuggestuer og børnehaver. Der er eksempler på en børnehave, hvor der i perioder er én voksen til at tage sig af 20 børn. Det gør det helt umuligt at sikre ordentlige forhold. Eller en børnehave, hvor en voksen er alene med 63 børn på legepladsen, hvilket er helt uforsvarligt. Oven i det har vi set eksempler på vuggestuer, hvor der i lange perioder kun er én voksen på stuen. Så hvis et barn skal skiftes, må det enten ske på stuen midt iblandt de andre børn, eller de andre børn må lades alene på stuen.
Derfor fremsatte Enhedslisten i foråret et beslutningsforslag om at indføre minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver, der skal sikre et antal voksne på hver stue. Og nu har vi fået S, SF og R med på en fælles beretning, hvor vi fire partier lover at der vil blive indført minimumsnormeringer.
Ligesom 90'erne blev brugt til at sikre, at der blev plads til alle børn i vuggestuer og børnehaver, så skal 10'erne bruges til at sikre, at der kommer ordentlige forhold og god tid til voksenkontakt. Vores børn har krav på et godt børneliv.
Du kan læse Enhedslistens beslutningsforslag ved at trykke her.
Den fælles beretningstekst er endnu ikke offentliggjort på folketingets hjemmeside, men kan læses her.
Partierne S, SF, R og EL udtaler, at vi har et mål om at skabe langt bedre forhold for vores børn. Ligesom vi i 90'erne fik sikret, at der var plads til alle børn i vuggestuer og børnehaver, så skal 10'erne bruges til at sikre at der bliver ordentlige forhold og tid til voksenkontakt. I dag kommer næsten alle børn i dagtilbud og det er på høje tid at vi får sikret at de har gode vilkår.
Vi har set nogle grelle eksempler fra virkeligheden på hvor galt det kan gå, når der ikke er nogen regler for minimumsnormeringer. For eksempel en børnehave hvor der i perioder er en voksen til at tage sig af 20 børn, hvilket gør det helt umuligt at sikre ordentlige forhold. Eller en børnehave, hvor en voksen er alene med 63 børn på legepladsen, hvilket er helt uforsvarligt og eksempler på vuggestuer, hvor der i lange perioder kun er én voksen på stuen, så hvis et barn skal skiftes, må det enten ske på stuen midt iblandt de andre børn, eller de andre børn må lades alene på stue, skriver socialordfører Line Barfod.
Derfor er der behov for at fastsætte en minimumsnormering for dagtilbud, ligesom vi har klassekvotienter for folkeskolen, sådan at vi sikrer, der ikke opstår situationer hvor normeringen er uforsvarlig. Kommunerne må gerne have bedre normeringer end minimumsnormeringen.
Vi vil derfor arbejde på at fastsætte en minimumsnormering samt sikre at der bliver tid og ressourcer til uddannelse og efteruddannelse. Det er vigtigt at sætte politisk fokus på kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Et normeringsløft kan derfor ikke stå alene. Det er afgørende at medarbejdere på det pædagogiske område yder den optimale indsats for blandt andet udsatte børn.
Omfanget af normeringsløftet vil blive genstand for forhandling, når der bliver flertal for forslaget, men partiernes forskellige holdninger ligger ikke langt fra hinanden. I forhandlingen vil også indgå spørgsmålet om hvor hurtigt normeringen vil kunne hæves til den ønskede minimumsnormering ud fra de økonomiske realiteter.
Det er uklart hvad normeringen reelt er i dag. De tal socialministeren har fremlagt passer ikke med den virkelighed som nogle ansatte og forældre møder i dagtilbuddene. Det er derfor nødvendigt at få nærmere belyst, hvordan hverdagen reelt ser ud i dagtilbuddene.
Regeringen skal fremover sikre at der er en ordentlig statistik på området, så det er muligt at følge udviklingen.
Partierne er overbeviste om at et godt børneliv i vores dagtilbud og en forstærket og tidlig indsats omkring børnene på sigt vil føre til lavere udgifter på andre områder. Da gode dagtilbud virker forebyggende på en lang række andre problemer i samfundet.