Fælles støtte til græske stålarbejdere

Torsdag, 24 maj, 2012 - 12:41 facebook twitter Udskriv

Enhedslistens EU-ordfører Nikolaj Villumsen er sammen med repræsentanter for den danske støttekommite taget til Grækenland for at overrække 150.000 til strejkende stålarbejdere.

Hårdt pres på de strejkende

De 400 strejkende græske stålarbejdere på Elliniki Halivurjia-værket har nu strejket i 207 dage i protest mod massefyringer og mod, at deres løn er sænket til under 5.000 kr., mens kravene til arbejdstempoet er vokset drastisk. 

I løbet af den sidste uge har arbejdsgiveren anlagt ikke mindre end tre retssager for at få strejken forbud og strejkeledelsen anholdt. Det illustrerer klart, at presset på stålarbejderne øges. 

Claus Olsen fra den danske støttekomite udtaler:

- Efter 207 dages strejke står de græske stålarbejdere fortsat fast. De bliver ved med at kæmpe, til deres krav er opfyldt, udtaler Claus Olsen fra den danske støttekomite.

- Vi rejser hjem med en stor tak fra de strejkende stålarbejderne til de 25 danske fagforeninger og partier, der har støttet strejken. Men vi har også fået en kraftig opfordring til at støttearbejdet fortsættes og styrkes i den kommende tid. Derfor vil støttekomiteen fortsætte sit arbejde i Danmark, så længe konflikten varer. 

Nikolaj Villumsen, EU-ordfører for Enhedslisten, udtaler:

- De strejkende er blevet et symbol på det græske folks kamp og afvisning af at betale regningen for en krise, de ikke selv har skabt. De fortjener al den støtte, vi kan give dem.

Om besøget i Grækenland: Fem medlemmer af den danske støttekomite deltog i besøget i Athen. Ud over Nikolaj Villumsen og Claus Olsen fra Byggefagenes Samvirke var det Pia Svane fra Enhedslisten, Jørgen Petersen fra Kommunistisk Parti og Brian Olsen fra Kommunistisk Parti i Danmark  Med de seneste 150.000 kr. har den danske støttekomite i alt givet de strejkende stålarbejdere 225.000 kroner. 

Emner: