Ingen kickstart med finanspagt

Fre, 20/01/2012 - 12:42
Facebook
Twitter
Udskriv
Send som email
Flere
Emneord:

Der kan for alvor blive spændt ben for jobskabelsen hvis Folketingets partier i dag giver regeringen mandat til at tilslutte sig EU's finanspagt. Enhedslistens EU-ordfører NIkolaj Villumsen siger:

- Det skriger til himlen, at vores regering, der er blevet valgt af befolkningen til at føre en socialdemokratisk jobskabelsespolitik, nu vil binde sig til at følge Euro-landene ud over skrænten med nedskæringspolitik.

Finanspagten vil binde EU-landene til en bestemt økonomisk politik der ikke har fokus på jobskabelse. Nikolaj Villumsen anklager regeringen for at spænde ben for muligheden for en kickstart af økonomien.

- Danskerne har sagt nej til at lade EU diktere vores økonomiske politik. Det, der reelt sker, er, at regeringen vil deponere Danmarks mulighed for at gennemføre offentlige investeringer og skabe arbejdspladser, i Bruxelles. Regeringen spænder ben for sig selv.

På et Europaudvalgsmøde der startede i dag kl. 10.30 giver Folketingets partier et mandat til regeringens holdning til den nye Finanspagt.

- Regeringen burde have skam nok i livet til at spørge befolkningen ved en folkeafstemning, hvis den giver EU magt over Danmarks økonomiske politik gennem en finanspolitisk traktat. Slutter Nikolaj Villumsen