Kommunale sygehuse er tåbelig idé

Sundhedsordfører Per Clausen tager skarpt afstand fra ideen om at lade kommunerne administrere sygehusene.

- Med tanke på de store vanskeligheder, kommunerne har med at klare en række opgaver arvet  fra amterne, er det en åbenlyst tåbelig idé at overlade styringen af det stadigt mere centraliserede sygehusvæsen til kommunerne. Det er der absolut ikke nogen økonomisk gevinst i, udtaler Per Clausen.

- Forslaget skal da også udelukkende dække over, at de konservative vil bruge sparede midler fra efterlønnen, nye nedskæringer på uddannelse, ældre, børn og syge samt mere brugerbetaling til at sætte skatten for rigeste danskere, fortsætter Per Clausen.

- Hermed har de konservative gjort det helt klart, at valget ved folketingsvalget står mellem en massakre på den velfærdsstat, vi kender eller en massiv indsats for at øge beskæftigelsen, slutter Per Clausen.