Per Clausen kalder justitsministeren i samråd om de visitationszoner, der diskriminerer unge med etnisk minoritetsbaggrund.
Forskelsbehandlingen er blevet dokumenteret i en rapport udarbejdet af DRC.
Tydelige tal
Visitationszonerne er specifikt lagt i områder, hvor koncentrationen af etniske minoriteter er høj, uden at der er sagligt belæg for det, forklarer Per Clausen.
- Tallene taler deres tydelige sprog. Visitationszoner kaster ikke våben af sig, men bryder etniske minoriteters tillid til politiet, udtaler gruppeformanden.
- Politiets forklaring med, at etniske minoriteter er part i en bandekrig, holder ikke. Politiet har simpelthen en særlig opfattelse af, hvordan en kriminel ser ud. Og han kan åbenbart ikke være hvid.
På kant med Europæisk Menneskeretsdomstol
Sidste år slog en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fast, at de britiske regler om visitationszoner, som er meget lig de danske, strider mod retten til privatliv.
- Politiet må ikke uden konkret mistanke visitere hvem som helst på gaden, forklarer Per Clausen.
- Derfor må ministeren i arbejdstøjet og sætte en stopper for politiets mulighed for at kropsvisitere gud og hver mand uden, at det har en effekt i forhold til at bekæmpe ulovlig våbenbesiddelse. Ressourcer til nærpoliti og tillidsopbyggende arbejde mellem lokalbefolkningen og politiet vil give langt bedre resultater end visitationszonerne.