Med sin såkaldte vækstplan dropper regeringen at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer. Per Clausen kalder det en klimakatatrofe.
- Regeringens har afsløret sit erklærede ønske om at gøre os fri af fossile brændstoffer i 2050 som rendyrket hykleri, påpeger klimaordføreren, der har kaldt klimaministeren i samråd.
Klimaet og miljøet betaler
Regeringens forslag til finanslov og vækstplan vil føre til øget CO2-udslip, og de indeholder ingen initiativer til at reducere Danmarks afhængighed af fossile brændstoffer.
- Den øgede støtte til biogas er reelt en øget støtte til at producere gylle. Den er kun indført for at gavne svineproducenterne, påpeger Per Clausen.
- De miljømæssige konsekvenser bliver katastrofale, og tiltagene fører ikke engang til øget beskæftigelse.
Invester i grøn energi
Enhedslisten vil i modsatte retning og slå to fluer med ét smæk: Ved at investere i energirenoveringer og -omstilling, får vi både nye jobs, og vi bliver fri af fossile brændstoffer.
- Krisen gør det mere oplagt end nogensinde at investere massivt i omstilling til vedvarende energi. Vi har beregnet, at det kan skabe over 50.000 nye arbejdspladser om året i de kommende år, udtaler Per Clausen.
- Det vil give lavere udgifter til staten i form af færre dagpenge og højere skatteindtægter. Det vil give vækst, som hjælper os ud af krisen. Og det vil løse vores klima- og miljøudfordringer. Dét er der perspektiv i.
Per Clausens samrådsspørgsmål til klimaministeren: