Skatteaftale sikrer flere penge fra de multinationale

Fre, 18/11/2011 - 16:52
Facebook
Twitter
Udskriv
Send som email
Flere
Emneord:

Enhedslisten og regeringen er nu blevet enige om en skatteaftale, som bl.a. betyder en øget beskatning af de multinationale selskaber. 

"Vi er meget stolte over, at vi nu sørger for, at de multinationale selskaber kommer til at betale skat. Og det gør vi ved nogle regler, som vi vedtager hurtigst muligt", siger Finansordfører Frank Aaen fra Enhedslisten.

Enhedslisten har flere tidligere mærkesager på aftalen, bl.a. bliver loftet for indbetalinger til ratepensioner sænket fra 100.000 kroner til 55.000 kroner, en øget beskatning af aktier og reklametryksager, en afskaffelse af fradrag for formueforvaltning i pensionsordninger, og skattefriheden for private sundhedsforsikringer fjernes. 

Fakta om aftalen

  • Afgiften på luftforurening (NOx) stiger fra 5 kr. pr. kg. til 25 kr. pr. kg.
  • Multimedieskatten afskaffes fra 2012.
  • Skattefritagelsen for sundhedsforsikringer ophæves fra 2012.
  • Der indføres øget åbenhed og øget beskatning af multinationale selskaber.
  • Loftet for ratepensionsordninger nedsættes fra 100.000 kr. til 55.000 kr. fra 2012
  • Der indføres en arbejdsskadeafgift.
  • Skattebegunstigelsen af medarbejderaktier ophæves.
  • Fradraget for formueforvaltningsomkostninger ophæves fra 2012.
  • Grænsen for finansielle aktiver ved succession nedsættes fra 75 pct. til 25 pct.
  • Der indføres en lønsumsafgift på aktieaflønning fra 2012.
  • SKATs kontrol- og inddrivelsesindsats styrkes
  • Fra 2013 indføres en afgift på hustandsomdelte reklamer