Kandidat i København
»PRIVATE FIRMAER TÆNKER PÅ PENGE - IKKE VELFÆRD«
Godt helbred skal ikke kun være for folk, der har råd til privat sygeforsikring.
Det giver sig selv, at private firmaer kun gør det, de kan tjene penge på. Men der er brug for andet og mere for syge mennesker. Omsorg uden prismærker. Det kan dygtigt personale uden tidspres klare. Derfor skal vi sikre gode forhold for dem, der arbejder med vores børn, syge,
gamle og udstødte.
Som socialrådgiver tvinges jeg ofte til at bruge for meget tid på papirarbejde og for lidt på kontakten til mennesker. De ansatte skal have tid til at gøre deres arbejde ordentligt. Bedre løn tiltrækker flere hænder. De lavtlønnede offentligt ansatte skal have en løn, der passer til det ansvar, de står med, ellers søger de væk. For eksempel 6.000 kr. mere om måneden over tre år.
Asmaa er 26 år og flygtning fra Palæstina. Hun kom til Danmark i 1987.
Asmaa er uddannet socialrådgiver fra den Sociale højskole i København i 2004 og har blandt andet arbejdet som familiekoordinator i Roskilde kommune. Hun stiller op til Folketinget for første gang.
Asmaa er suppleant til Odense byråd for Enhedslisten og bor i Odense sammen med sin familie.
Det vil Asmaa arbejde for - Asmaas CV