Buske mod hate-crimes i Ørstedsparken

Onsdag, 31 oktober, 2007 - 15:14 facebook twitter Udskriv
I dag plantede Enhedslisten et par buske i Ørstedsparken. Det skete som del i en aktion mod hate crimes - overfald på blandt andet bøsser, biseksuelle og lesbiske. Johanne Schmidt-Nielsen fortæller:

- For et par år siden fællede kommunen buskene, fordi man ikke ville have at folk dyrkede sex i parken. Nu planter vi dem igen som en symbolsk aktion for at slå fast, at vi kæmper for seksuelt frisind.

Samtidig med busk-plantningen lancerede Enhedslisten en ny plan mod hate-crimes.

- Vi vil have at politiet er klædt meget bedre på til at tackle spørgsmålet om hate crimes. Desuden vil vi have en bedre registrering af overfald end i dag. Og så skal der gang i oplysningsarbejdet, så folk, der har været udsat for en hate crime, får anmeldt det, og så holdningen i befolkningen til forskellige former for seksualitet bliver mere frisindet.

Enhedslistens plan mod hate-crimes bygger på de udspil, som Landsforeningen for bøsser og lesbiske tidligere er kommet med. Læs mere her: www.lbl.dk