Christian stiller op til Folketinget, fordi det han har klare mål – og fordi det er sjovt. Han glæder sig over Enhedslistens stærke kandidathold.
3F-formanden fra Silkeborg er glad for placeringen som nummer fem på Enhedslisten liste over folketingskandidater. Han har en klar plan for, hvad han vil arbejde for i valgkampen og i Folketinget.
– Jeg synes, der er tre ting, der skal rettes op på, siger Christian.
- Det er først og fremmest den asociale arbejdsmarkedspolitik. Dernæst retspolitikken og terrorlovgivningen. Jeg synes det er påfaldende, at den skarpeste kritik lige nu kommer fra den tidligere PET-chef Hans-Jørgen Bonnichsen
– Sidst men ikke mindst vil jeg kæmpe for støtten til den tredje verden. Støtte til græsrødder og fagforeninger skal forøges, frem for den nuværende situation, hvor u-landsbistanden er forvandlet til erhvervsstøtte.
Et stærkt hold
- Jeg stiller op fordi det er sjovt at med i valgkampen, smiler den nyvalgte kandidat. Han glæder sig over udfaldet af kandidatvalget:
- Jeg synes vi har fået en god liste – og uanset om vi bliver fem, seks, syv eller otte i folketinget, så er det en god flok med masser af unge kræfter.
Christians CV
Christian er 56 år, gift, har to børn og to børnebørn.
Uddannet lærer. Har fortrinsvis arbejdet som skovarbejder og jord- og betonarbejder.
Har været formand for 3F i Silkeborg siden 2005.
Har været formand for Arbejdernes Internationale Forum i Silkeborg siden 1994, hvor jeg arbejder med international faglig solidaritet i Mellemamerika, Asien og Afrika.
Her kan du downloade fotos af Christian Juhl.
For interviews eller yderligere einformation, kontakt pressemedarbejder Pelle Dragsted, elpedr@ft.dk eller tlf. 33375069.