Der er brug for at investere i vores uddannelse

I Danmark har vi et stærkt uddannelsessystem, og gode muligheder for at tage en uddannelse uanset hvilket samfundslag du kommer fra. Men alt for længe er de videregående uddannelser blevet nedprioriteret og udsat for besparelse igen og igen. Det skal vi gøre op med – vi skal investere i vores videregående uddannelser. Det gælder både universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier.

Kvaliteten skal være i top

Siden 2015 har vores videregående uddannelser været udsat for massive besparelser. I 2019 begyndte vi at føre de midler, der er blevet skåret, tilbage til uddannelserne igen, men der er stadig lang vej igen, hvor aftalen om udflytning af uddannelser og de engelsksprogede uddannelser komplicerer opgaver.

Udflytning af uddannelser

Den første aftale om udflytning af uddannelser, der blev indgået i 2021 var Enhedslisten en del af. Det var vi, da det er vores ambition, at der skal være lige adgang til uddannelse uanset hvor i landet, du bor. Dog valgte vi at træde ud af aftalen i begyndelsen af 2022, da de konkrete planer viste, at aftalen var voldsomt underfinansieret, og det i sidste ende ville betyde dårligere kvalitet og nedlukning af uddannelsespladser. Dette skal tages alvorligt, og der er brug for, at indsatsen om udflytning af uddannelser bliver tænkt sammen med en række andre initiativer, der skal gøre det attraktivt at uddanne og bosætte sig udenfor de større byer.

Fremdriftsreformen skal være fortid

Fremdriftsreformen blev indført under Thorning-regeringen med det formål at få de studerende hurtigere igennem deres uddannelse. Dele af fremdriftsreformen er blevet tilbagerullet, men der er stadig rester af den, såsom førsteårsprøver, tvangstilmelding til specialet og krav om maksimal studietid. Den skal fjernes helt, så vi ikke presser de studerende gennem deres uddannelse. For os er det vigtigt, at de unge får en god uddannelse – også selvom de kommer fra mange forskellige baggrunde, og det skal være muligt at tage en videregående uddannelse, også selvom tempoet er langsommere.

Det skal være attraktivt at tage en velfærdsuddannelse

Antallet af ansøgere til velfærdsuddannelserne falder år efter år. Det må og skal vi gøre noget ved, da det er med til at underminere hele vores velfærdssamfund, og vi er nødt til at sørge for, at flere kan og vil tage en velfærdsuddannelse. Velfærdsuddannelserne er blevet beskåret og udsultet alt for længe – de er nogle af de største uddannelser, men også nogle af dem, der er de allerdårligst finansierede. Samtidig oplever mange også, at disse uddannelser bliver underkendt – velfærdsprofessionelle varetager en af de vigtige opgaver i vores samfund overhovedet. De støtter og udvikler børn og unger, tager sig os af mennesker, der er syge, og passer på de ældre. Det må ikke underkendes – det er komplekse opgaver, der kræver stærke kompetencer, og derfor skal vi have et løft af velfærdsuddannelserne.

Vi vil være med til at sikre det løft ved at indføre et krav om minimum 30 uddannelsestimer om ugen på de fire store professionsuddannelser: lærer, sygeplejerske, socialrådgiver og pædagog. De ekstra timer kan bl.a. bruges til holdundervisning, forelæsninger og adgang til bemandede læsesale, hvor man kan spørge undervisere om hjælp. Der er dermed ikke tale om 30 timers holdundervisning, men om et timeløft, som uddannelsesinstitutionerne skal udmønte lokalt.

Sæt en stopper for karakterræset

Alt for mange steder i uddannelsessystemet er karakterer i fokus. Det er et element, der presser de unge mennesker voldsomt. Det gælder både karakterer i optagelsesprocessen, men også under uddannelsen, hvor karakterer ofte går ind og erstatter feedback. I Enhedslisten foreslår vi et optagelsessystem, der kan sætte en stopper for karakterræset. Det kan eksempelvis være et system, der i højere grad baserer sig på samtaler, et karakterloft, adgangsprøver eller adgangsniveauer. Den endelige model mangler vi endnu at fastlægge. Derudover foreslår vi, at der iværksættes forsøg med karakter-frie uddannelser, som den enkelte uddannelse frivilligt kan søge om deltagelse i.

Uddannelse for livet

Uddannelse skal være en mulighed livet igennem, og ikke bare forbeholdt unge. Det gælder også mennesker med ingen eller kort uddannelse, der allerede er på arbejdsmarkedet. Der er brug for en langt større efteruddannelsesindsats for faglærte og ufaglærte, så de har reel mulighed for at forny og udvikle deres viden og kompetencer. Den grønne omstilling kommer til at kræve en række nye kompetencer, og her spiller VEU-systemet en vigtig rolle. Det er også afgørende, hvis vi skal sikre flere velfærdsprofessionelle i fx ældreplejen, på sundhedsområdet og i daginstitutionerne. I Enhedslisten vil vi have besparelserne på efteruddannelse rullet tilbage. Vi må og skal undgå, at en række lukningstruede VUC-afdelinger må dreje nøglen om. I stedet skal efter- og videreuddannelsessystemet udbygges, så både ledige og folk i arbejde i højere grad løbende kan blive efteruddannet.

Forskningen skal være fri

Det er vigtigt at forskningen i Danmark er fri, og bliver ved med at være det. Derudover skal der afsættes flere penge til fri forskning, så der kan forskes i det, som fra et fagligt perspektiv bliver vurderet som relevant. Uafhængig af politisk styring og eksterne midler fra fonde og erhvervsliv – den frie forskning skal prioriteres, også når den går imod erhvervslivets og politiske interesser. Inden for forskningsverdenen er det knap hver fjerde professor, der er kvinde, på trods af at kvinder er overrepræsenteret blandt de studerende. Den ulighed skal der rettes op på. I Enhedslisten har vi været med til at afsætte midler til Danmarks Frie Forskningsfond, som er øremærket til kvindelige forskere i Inge Lehmann-programmet, og vi skal fortsætte med at arbejde for ligestillingen – også inden for forskning.