Ifølge ny opgørelse er Danmark en af de største klimaskurke. Regeringens passivitet, der blev cementeret under klimadebatten tirsdags den 26. januar, er uforsvarlig, mener Per Clausen.
Danmark indtager en 32. plads i en ny opgørelse over nationale miljøindsatser. Placeringen skyldes først og fremmest vores massive CO2-udslip og kan opfattes som en dumpekarakter til regeringens klimapolitik.
- Under den borgerlige regering er vi gået fra at være en grøn vindernation til at være en sort tabernation, der ikke er i færd med at frigøre sig fra kulafhængigheden, udtaler miljøordfører Per Clausen.
- Regeringens holdning ved klimadebatten i tirsdags i Folketinget var klar: Man er gået sammen med DF om at fastholde en politik, hvor vi venter og ser på om ”noget” viser sig. Det er uambitiøst og uforsvarligt.
Regeringens passivitet er uansvarlig
Når Danmark viser sig at høre til de mest forurenende lande, har vi et tilsvarende stort ansvar for at reducere vores CO2 udslip. I det lys er regeringens mangel på handling efter klimatopmødet katastrofal, mener Per.
- Det, der skal til, for atter at bringe Danmark i front på klimaområdet, er klare målsætninger, igangsættelse af de nødvendige initiativer og løbende evalueringer undervejs, udtaler Per.
- Der må fastsættes et årstal for, hvornår vi skal være uafhængige af fossile brændstoffer.
Brug for initiativer i EU og globalt
Under klimadebatten i Folketinget tirsdag den 26. januar henledte Enhedslisten opmærksomheden på opfordringen fra Brasilien, Sydafrika, Indien og Kina til, at Danmark atter skal få gang i klimaforhandlingerne i FN-regi. Den opfordring bør vi følge hurtigt op på, så Danmark kan være med til at sætte en global klimadagsorden, både ved at lægge pres på EU og FN og ved at inspirere de øvrige medlemslande i positiv retning.
- Der er brug for initiativer i Danmark og i EU. Vi må hurtigst muligt have vedtaget nogle klare mål for CO2 reduktioner i 2020, som kommer op på 40 procent i forhold til 2040, som et led i at presse EU til mindst at gå op på 30 procent, slutter Per.
Læs mere i det seneste indlæg på Pers klimablog.