De 4 forbehold – flere af dem, tak!

Man, 10/11/2008 - 14:06
Facebook
Twitter
Udskriv
Send som email
Flere
Emneord:
Retsforbeholdet

Flere forbehold - mere frihed

Enhedslisten mener at EU-forbeholdene giver mere frihed. Derfor vil Enhedslisten også forsvare alle de nuværende fire forbehold - og vi vil gerne have flere.

Selv om ja-partierne ikke altid respekterer undtagelserne, så har de en betydning. For eksempel støtter Enhedslisten forsvarsundtagelsen, der gør, at Danmark ikke må deltage i EU's militære oprustning.

Flere undtagelser, ja tak!

Undtagelserne medvirker også til at bremse de EU-glade politikere når de vil have mere EU. Derfor kræver Enhedslisten undtagelserne respekteret - og gerne udvidet.

Vi vil f.eks. indføre en ægte miljøgaranti, hvor de enkelte lande altid kan indføre bedre og skrappere regler end dem, der gælder i EU. Det kan man desværre ikke i dag. Reglerne burde være lavet sådan, at man internationalt vedtager de højest mulige standarder, samtidig med at de enkelte lande altid har mulighed for at "gå foran" og vedtage bedre regler.

Mindre EU

Enhedslisten vil have globalt samarbejde. Men det skal bygge på demokrati og velfærd. I EU er det pengene og de store firmaer, der tæller højest. Derfor er vi modstandere af EU.

Vi har en vision om et globalt samarbejde, som fremmer demokrati, velfærd og miljø. Skal det lykkedes, skal vi gå en helt anden vej end EU vil have os til at gå.

Derfor anbefaler vi et nej til at afskaffe EU-forbeholdene.

Se her, for flere informationer om, hvad Enhedslisten mener om de enkelte forbehold/undtagelser:

Euroen/ØMU'en

Forsvarsforbeholdet 

Retsforbeholdet

Statsborgerskabs-forbeholdet