Demokrati i din fagforening

Vær med til at sætte dagsordenen – og bestemme løsningerne: Om hvordan vi kan styrke demokratiet i fagforeningerne. Medlemmernes indflydelse og aktive deltagelse er det eneste der kan sikre fagforeningerne resultater.

Vi vil have liv og fællesskab…

Det kan godt være, det lyder sjovt, men det er sandt: Fagforening og fagbevægelse kunne være stærke, demokratiske bastioner, der beskyttede sine medlemmer mod udnyttelse, diskrimination og forskelsbehandling, mod rovdrift på natur og mennesker, og som kæmpede for gode arbejdspladser og et kreativt arbejdsliv uden nedslidning. Men det kan blive meget bedre, end det er i dag.

Arbejdsgiverne forærer intet væk. De har åbenlys interesse i at forskelsbehandle. Det bedste forsvar overfor dét er fællesskabet i fagforeningen. Derfor er det vigtig at stå fast på retten til at organisere sig. Og det er nødvendigt at så mange som muligt er med i fællesskabet.

Men fagbevægelsen har det ikke rigtig godt. Det er ved at gå galt.De fleste steder er de formelle regler ok. Men Der mangler dét liv, engagement og fællesskab som aktive medlemmer kan skabe. Det er der flere grunde til:

Meget er styret oppefra. Medlemmerne oplever alt for tit, at de ikke kan få indflydelse og at det egentlig er lige meget om de er der eller ej.

Reglerne for de arbejdsløse er så barske og indviklede, at mange medlemmer opfatter A-kassen som en krydsning mellem et socialkontor, et skattekontor og en politistation.

Det borgerlige Danmark gør alt for at svække og stække fagbevægelsen med lovgivning, løgn og latin.

…og der er masse at gå i gang med

Medlemmernes aktiviteter er det eneste, der kan give fagforeningerne resultater. Derfor skal medlemmernes meninger, ideer og handlinger have betydning. Fagforeningen skal være medlemmernes – ikke formændenes og bestyrelsernes.

Lyder det som et projekt langt ude i fremtiden? Så læs lige videre.

Gå i gang i eftermiddag. Rejs diskussionen, stil forslag på generalforsamlingen, kom med ændringer til vedtægterne.

Her er en række forslag. Nogle er blevet ført ud i livet med succes andre steder, nogle skal files til efter de lokale forhold, og nogle bevæger sig ud på det dybe vand.

Fri debat i fagforeningen

Alle udvalg skal være åbne for de medlemmer, der har lyst til at deltage.
Medlemsbladet skal være åbent for debat, alle medlemsindlæg skal optages.
Medlemmerne skal vide, hvad der foregår i bestyrelsen – ikke noget med tavshedspligt osv.
Bestyrelsesdagsordenen skal være kendt for medlemmerne. Enten gennem fagforeningsbladet eller ved at være sat op på opslagstavlen i fagforeningen og på arbejdspladserne. Lidt mere nymodens kan man også bruge internettet. Og så skal den være skrevet, så alle og enhver kan se, hvad punkterne handler om.
Bestyrelsesmøder skal være åbne for medlemmerne.

Demokratiske beslutninger.:

Store beslutninger – f.eks. fagforeningens arbejdsplan og overenskomstkrav – skal kunne diskuteres af
medlemmerne. Der skal være en medlemsdebat i god tid før beslutningerne skal træffes – f.eks. på klubmøder
eller gennem spørgeskemaer.
De valgte skal altid have en baggrundsgruppe, de melder tilbage til, når de deltager i forhandlinger, som betyder noget for medlemmerne.

Selvstændigt lærlinge- og ungdomsarbejde

Lærlinge og/eller unge medlemmer af fagforeningen skal have deres eget udvalg, med en selvstændig økonomi, så de helt selv bestemmer deres aktiviteter.
Lærlinge- og/eller ungdoms-udvalget skal være repræsenteret i bestyrelsen med stemmeret osv.

Tag økonomien alvorligt
– det er medlemmer der betaler

Fagforeningskontingentet behøver ikke at være ens for alle – det kan være indtægtsbestemt kontingent, men kan også være kontingentkategorier (arbejdende, arbejdsløse, uddannelsessøgende, aktiverede bistandsklienter,
flexjobbere, skånejobbere)
Regnskaber og budgetter skal være til at gennemskue for almindeligt dødelige, så alle kan se, hvad pengene bliver brugt til.

Plads til alle

Bestyrelsen og andre valgte skal repræsentere så mange af medlemmernes synspunkter som muligt. Det kan f.eks. ske gennem Mindretalsbeskyttelse ved alle valg – f.eks. ved, at man højest må stemme på 2/3 af det antal, der skal vælges.
Når der skal være valg, skal alle opstillede præsenteres på ens vilkår.

Ingen pamperi

De valgte og ansattes løn og pension må ikke være hemmelig, og bør være på samme niveau som medlemmernes.
Afskaf eller begræns diæter.
Afskaf privilegier – f.eks. udlandsrejser uden fagligt indhold, kreditkort, repræsentationskonto, fri bil osv.
Lav regler, der forhindrer dobbeltløn (f.eks. ved opgaver for forbund i arbejdstiden).
Undgå overarbejdsbetaling – giv plads for afspadsering. Der er jo heller ikke grund til at slide de valgte og ansatte ned.
Giv mulighed for at frikøbe medlemmer til opgaver for fagforeningen, med samme rettigheder som de ansatte.
Når de valgte repræsenterer fagforeningen ude i byen i systemet, skal være forslag og beslutninger være diskuteret på forhånd i afdelingen, så repræsentanten optræder på afdelingens og ikke egne vegne. Der skal være pligt til at melde tilbage, hvis en person repræsenterer afdelingen.
Sørg for, at der er tale om reelle valg til højere organers strukturer og ikke blot afstemning om en bestyrelsesliste.

A-kassen er til for de arbejdsløse

A-kassens generalforsamling skal bruges til at diskutere, hvordan de arbejdsløse kan få den bedste støtte,, i stedet for det rene ævl og bævl og hvordan reglerne kan ændres, så arbejdsløse ikke straffes for, at de ikke kan få arbejde.
Vær opmærksom på, at fagforeningen reelt repræsenterer arbejdende og arbejdsløse medlemmer og bistandsmodtagere, som er aktiveret inden for fagforeningens område.
Sørg for at både fagforening og A-kasse har en egentlig arbejdsløshedspolitik. – Glem ikke bistandsmodtagerne!
Der skal være et arbejdsløshedsudvalg i fagforeningen, hvor de arbejdsløse selv kan planlægge og lave aktiviteter.

Partistøtte?

Tag diskussionen om partistøtte og støtte til politiske aktiviteter op. Sørg for at evt. beslutning herom træffes så tæt på medlemmerne som muligt og så præcist som muligt.
Politisk aktivitet i fagforeningen er mere og andet end partistøtte og penge til kandidater. Fagforeningerne må have politiske holdninger og sørge for markere dem klart både indadtil og udadtil. Fagforeningerne skal deltage i samfundsdebatten, tage del i dialogen i fagbevægelsen, med politiske partier, græsrodsorganisationer og andre interesseorganisationer.

»Den, der ikke tør vælge ad hvilken vej han vil gå, ender som sten i den trappe, de stærke vil træde på«
Carl Scharnberg

Pjece udgivet af Enhedslistens Faglige Udvalg, marts 2002