Slut med hormonforstyrrende stoffer i blandt andet børnesminke. Enhedslisten har igen trodset EU og samlet flertal uden om regeringen. I morgen går turen til hårfarve.
Først lykkedes det at få gennemført et forbud mod det hormonforstyrrende stof bisphenol A i sutteflasker, selvom EU tillader stoffet.
Taktikken er lykkedes igen, og derfor vil det fremover også være slut med en række parabener og tsalater i produkter rettet mod børn. Det fremgår af en beretning fra Folketingets miljøudvalg, der offentliggjordes i går.
Uoprettelige konsekvenser for børn
Hormonforstyrrende stoffer i blandt andet fødevarer og kosmetik er formentlig en af årsagerne til, at flere og flere børn fødes med misdannede kønsorganer, kommer for tidligt i puberteten og siden får fertilitetsproblemer. De farlige stoffer påvirker børn langt voldsommere end voksne.
Blandt de hovedmistænkte stoffer er en række parabener (især propyl- og butylparaben) og ftalater (især DEHP, DBP, BBP og DIBP), der blandt andet er udbredte i kosmetikprodukter til børn. De er nemlig tilladt ifølge EU-lovgivning, fordi kommissionen afventer flere data fra industrien, før de vil overveje et forbud.
Så længe vil vi ikke vente, og derfor fastsætter Miljøudvalgets beretning en deadline: Senest 1. oktober 2010 skal industrien have bevist, at stofferne er uskyldige. Ellers skal der indføres et nationalt forbud mod disse stoffer i børneprodukter, uanset EU's regler.
Næste stop: Farlige kemikalier i hårfarve
Miljøudvalgets udmelding markerer endnu en sejr for Enhedslistens strategi, hvor EU’s blokering for forbedringer omgås med national særlovgivning.
Det har altid været Enhedslistens politik, at hensynet til sundhed skal stå over hensynet til EU’s indre marked, men først i løbet af det sidste år er det lykkedes at skabe et alternativt flertal på området. Det er en stor sejr.
Og vi hviler ikke på laurbærrene. Allerede i morgen behandler Folketinget endnu et Enhedsliste-forslag om farlige stoffer, denne gang med fokus på hårfave.
Det drejer sig om de ekstremt allergifremkaldende kemikalier PPD og PTD, der tidligere har været forbudt i en række EU-medlemslande, men som EU-lovgivning nu har listet ind ad bagdøren. Det vil vi ikke sidde overhørig.
Hårfarve-forslaget i sin fulde længde.
TV2s om forbudet mod parabener og ftalater.