Det skal kunne betale sig at arbejde – version Ø

Tor, 08/11/2007 - 16:18
Facebook
Twitter
Udskriv
Send som email
Flere
Emneord:
Der rigeligt råd til et massivt løft til velfærd, klima og de fattige i samfundet, hvis samfundets arbejdsfri indkomster beskattes.

Enhedslistens forslag går ud på at sænke personskatterne og hæve skatten på arbejdsfri indkomster.

Vi mener, der er råd til:

- Lavere personskatter
- Flere penge til velfærd og klima
- Fastfrysning af boligskatterne - både ejendomsværdiskatten og grundskylden (der vokser på trods af regeringens skattestop)

Her er de arbejdsfri indkomster, der skal beskattes:

Boligformuer
Mange boliger og grunde stiger voldsomt i værdi. På kun 4 år er boligformuerne steget med 1000 milliarder kr., så der er et stort potentiale for beskatning af disse arbejdsfri indkomster.

Hvis man beskatter disse værdistigninger løbende, kan mennesker blive tvunget til at flytte. Vi foreslår, at de løbende skatter fastfryses.

Til gengæld skal arbejdsfri værdistigninger så beskattes, når de realiseres. Skatten kan flyttes med og indefryses ved køb af en ny bolig.

Nordsøolien
Skatten på Nordsøolien skal markant i vejret. I den seneste Nordsøaftale fra 2003 blev det skønnet at Shell, Chevron og A. P. Møller Mærsk ville tjene 87 milliarder kr. på retten til at udvinde olien frem til 2042.

Nu kan deres overskud skønnes til 346 milliarder kr. ekstra - uden at selskaberne laver mere - fordi der er kommet mere olie, og prisen på olien er mere end firdoblet siden 2003.

På årsbasis kan der nu og flere år frem regnes med en ekstra indkomst på 20 mia. kr., hvis hele den arbejdsfri ekstraindtægt tilfalder samfundet, som ejer olien.

Kursgevinster på aktier
Når der er tale om kursgevinster på ligeledes 1000 mia. kr. på 5 år, så er der også her stor mulighed for at sikre grundlaget for omlægning af skatterne.

Kursgevinster skal beskattes som arbejdsindkomst. I dag beskattes disse gevinster med mellem 28 og 43 %.

Selskabsskat
Selskabsskatterne skal sættes op - i det mindste for de selskaber, der ikke kan flytte deres aktivitet ud af landet.

Det gælder fx bankerne, der har stigende indtjening og nu er kommet over 25 mia. kr. i årligt overskud - efter skat.

I stedet for at nøjes med 25 % i selskabsskat som i dag, kan bankerne beskattes med de 50 % der gjaldt før den nedadgående spiral satte ind.

Det vil give en merindtægt på næsten 10 mia. kr. om året alene fra bankerne. Samlet set ville en selskabsskat på 50 % medføre ekstra ca. 40 mia. kr. i skatteindtægt.

Desuden er der en lang række indkomster som multinationale selskaber fører ud af landet uden beskatning.

Det er i 2002 skønnet, at det drejer sig om en manglende skat på mellem 7 og 14 mia. kr. Siden 2002 er omsætningen i selskaberne vokset, så der burde kunne skaffes 10 mia. kr. ekstra om året på denne konto.

BilagStørrelse
Notat nordsøolie.doc23.5 kB
Notat om boligformuer.doc33 kB
Notat om kursgevinster.doc25.5 kB
Notat om multinationale selskaber og skat (2).doc27.5 kB
Notat om profit og løn.doc28.5 kB