Enhedslisten foreslår nu en hjælpepakke til de familier og små virksomheder, som rammes af følgerne af den finansielle krise.
Hjælpepakken indeholder en række initiativer, der skal hjælpe trængte boligejere og lejere, små erhvervsdrivende, og mennesker truet af arbejdsløshed.
Enhedslistens finansordfører Frank Aaen siger om pakken:
- Regeringerne i USA, Europa og Danmark bevilger i disse uger tusinder af milliarder til at redde spekulanterne i finanssektoren. Imens overlades familier og små virksomheder, som kommer i klemme til sig selv. I Enhedslisten har vi den modsatte opfattelse. Vi vil hjælpe almindelige mennesker, der kommer i klemme. Spekulanterne må tage de tab for den risiko de bevidst tog for at tjene kassen
- Mange boligejere risikerer tvangsauktion pga. den stigende rente og øget arbejdsløshed. At ryge ud af sit hjem har store sociale konsekvenser ikke mindst for børnene som må flytte fra skole og kammerater. Også små erhvervsdrivende rammes, når store byggematadorer falder sammen.
- Der er behov for at staten spiller en aktiv rolle for at sikre samfundet mod de sociale konsekvenser af krisen. Både ved at hjælpe dem som kommer i klemme og ved at øge den økonomiske aktivitet bl.a. ved at sætte gang i de lovede renovering af skoler og andre institutioner.
Se hjælpepakken her