Ehl. kræver stadig forbud mod hormonforstyrrende stoffer

Vi skal ikke vente flere år på, at EU får forbudt farlige hormonforstyrrende stoffer - især i produkter til børn. Derfor skal vi gå foran, siger sundhedsordfører Per Clausen, der har et flertal i Folketinget bag sig. 

 

-         Det et positivt, at miljøministeren har fået opbakning bag EU's miljøministre til at gøre en indsats for at få forbud farlige hormonforstyrrende stoffer. Vi mangler imidlertid stadig at få Kommissionen til at komme med et konkret forslag og få tilslutning til et sådant forslag både i Ministerrådet og i EU-parlamentet. Derfor kan der gå adskillige år, før vi ser konkrete resultater og det har vi ikke tid til at vente på, udtaler Per Clausen, miljøordfører for Enhedslisten.

 

-         Derfor vil vi stadig bruge det flertal i folketinget, som har erklæret sig villig til at indføre nationale forbud mod farlige hormonforstyrrende stoffer, indtil vi kan komme igennem med et forbud i EU. Det har Troels Lund Poulsen også erklæret sig villig til, så jeg forventer et fortsat godt samarbejde med miljøministeren i denne sag, fortsætter Per Clausen.

 

-         Heldigvis er miljøministeren langt mere positiv i denne sag end fødevareministeren har været i den tilsvarende sag om Bisfenol A, hvor hun har nægtet at følge et flertal i folketingets krav om et forbud mod dette produkt i sutteflasker, slutter Per Clausen.

 

Yderligere kommentarer:

Per Clausen

Tlf. 33 37 50 08