Enhedslisten sender 5.000 kr. til Politikens indsamling

"Det er et fremragende initiativ Politiken har taget. Ved hjælp af beløbsordningen kan man inden for lovens rammer sikre ophold til nogle af de irakere der har ventet i danske asylcentre i årevis," siger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

 

- Jeg opfordrer alle til at bidrage til indsamlingen. I sidste ende kan det betyde liv eller død, om en iraker får tilbudt på 'Irak Centeret', siger Johanne.

Det bedste er næsten, at det ikke alene er de, der får jobs, der får lov til at blive her, men også deres familie. Jeg er vældig glad for mit Politiken-abonnement lige nu.

 

- Det er ganske enkelt noget sludder, når regeringen og Dansk Folkeparti siger, at centeret er et forsøg på at omgå reglerne. Loven siger klokkeklart, at får du tilbudt et job til over 32.000 kr. om måneden, så har du ret til at være i Danmark.

 

- Politikens initiativ er helt i tråd med regeringens udlændingepolitik hvor man netop gør alt for at slippe for flygtninge, men har lavet særlige regler for at de, der tjener mange penge, får adgang til Danmark.

 

  

Yderligere kommentarer:

Johanne Schmidt-Nielsen – 33 37 50 02