Ensretning og stress


I dagens Danmark finder ensretningen også sted på arbejdspladserne, hvor regeringen konstant har øget presset på de offentligt ansatte. Vi skal løbe hurtigere, vi bliver kontrolleret mere og alt puttes i kasser. Der er ikke plads til, at borgerne og de ansatte i fællesskab udvikler de bedste løsninger lokalt. Mange kan ikke klare det ekstreme pres, og alt for mange går ned med stress - som alle undersøgelser igen og igen viser.

Regeringens projekt leder i retning af lukkede systemer på en lang række områder, og den er blind for, at åbenhed er nødvendig for nye og bedre løsninger. Det lukkede samfund er ikke bare en dårlig idé, fordi det skaber uværdige forhold og diskrimination, det er også dræbende for kreativitet og nytænkning.

Det vil ENHEDSLISTEN gøre:
- Vi vil forbedre arbejdsmiljøet og arbejde for mere demokrati på arbejdspladserne.

- Vi vil udvide den offentlige sektor, så de ansatte og borgernes medindflydelse styrkes.