Enhedslistens Faglige Landsudvalg (FLU) varetager og koordinerer Enhedslistens faglige arbejde under ansvar over for Hovedbestyrelsen og årsmødet.
Fagligt Landsudvalg nedsættes af en landsdækkende faglig konference hvert år. Det tilstræbes at udvalget er geografisk, branchemæssigt og kønsmæssigt repræsentativt.
FLU holder mindst et møde i kvartalet. Derudover afholdes et sekretariatsmøde den sidste mandag i hver måned.
Udadtil har FLU til opgave at Arbejde for en aktiv og demokratisk fagbevægelse, deltage i forsvaret for retten til kollektiv organisering, sikre dialog med andre politiske grupperinger i fagbevægelsen og opbygge internationale kontakter.
Indadtil skal udvalget sørge for at koordinere faglige diskussioner og initiativer i Enhedslisten, understøtte opbygning af lokale faglige grupper/netværk, arbejde sammen med øvrige udvalg i Enhedslisten om udvikling af politikker og initiativer, være bagland for Enhedslistens parlamentariske arbejde, både i FT og kommunalt/regionalt, arrangere seminarer og faglige konferencer - mindst en landsdækkende om året, og meget mere.
Kontaktperson:
Karsten Ditlevsen, elcadi(snabel-a)ft.dk, tlf 33 37 50 77.
Læs mere på www.faglig.enhedslisten.dk