Marts 2010 100 års kvindekamp Vi fejrer Kvindernes Internationale Kampdag med et fødselsdagstema om 8. marts, køn og ligestilling Side 9-15 MedleMsblad forenhedslisten Somalia og pirater Enhedslisten diskuterer et dansk bidrag til en NATO-aktion i somalisk farvand. Interview med udenrigsordfører Frank Aaen Side 4-5 Udtalelse fra HB Side 24 Marts 2010 100 års kvindekamp Vi fejrer Kvindernes Internationale Kampdag med et fødselsdagstema om 8. marts, køn og ligestilling Side 9-15 MedleMsblad forenhedslisten Somalia og pirater Enhedslisten diskuterer et dansk bidrag til en NATO-aktion i somalisk farvand. Interview med udenrigsordfører Frank Aaen Side 4-5 Udtalelse fra HB Side 24 Portræt: Anders Munk s3 Er regeringen indvandrerkvindernes redning? s16 EU-modstand s19 Kriseseminar s20 Årsmøde dagsorden s22 Fokus: Fagligt Landsudvalg s23 Mere ligestilling med rød blok » Konsekvensen af el-liberaliseringen er, at små, almindelige kunder betaler for, at industrien fortsat har relativt lave priser. Det rammer især familier med en dårlig økonomi« Per Clausen, side 19 Folkeskole-fallit Regeringens skolepolitik går i tomgang. Læs analyse af Lars Løkkes seneste udspil. Side 8 Overenskomst 2010 Konflikt eller forlig? Læs se- neste nyt fra overenskomst- forhandlingerne på det private område. Side 6-7 100 års kvindekamp Læs stort tema om kvindekam- pen før, nu og i fremtiden i an- ledningen af den gamle dames jubilæum. Og find dit 8. marts- arrangement. Side 9-17 :Kolofon Redaktion: Linda Hansen (ansv.), Sarah Glerup, Mette Grimstrup, Louise Lad- ing Clausen, Lars Mogensen, Jeppe Rohde, Eva Flyvholm, Lars Hostrup Hansen, Stine Brix, Karl Johnsen (layout) Kontakt: medlemsblad@enhedslisten.dkISSN: 1903-8496 Administration/abonnement: 33 93 33 24 Abonnementspris: Uden medlemskab afEnhedslisten: 150 kr/årInstitutionsabonnement: 250 kr/årMedlemmer modtager automatisk bladet. Næste deadline: den 11. februar. kl. 9.00Debatindlæg må højst fylde 2.000 enheder(inkl. mellemrum). Sendes til: debat@enhedslisten.dkeller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+GrønChristiansborg, 1240 Kbh K Oplag: 5.100 Tryk: ScanprintForsidefoto forestiller: Marie JonassenFotograf: Maibritt Kerner Sommetider kan det være svært at se forskel på rød og blå i dansk politik. For eksempel når SF og Socialdemokraterne støtter indkøb af nye kampfly og forærer milliarder til ban- kerne. Men der er afgørende forskelle. Og ligestilling er et af de områder, hvor ingen kan være i tvivl. Her er det lykkedes at samle oppositionen om en lang række konkrete forslag. Den dag, Løkke mister magten, vil vi indføre øremærket barsel til begge forældre. Vi vil kræve kønsopdelte lønstati- stikker også for mindre virksomheder, så det rent faktisk kan kontrolleres, om ligelønsloven bliver overholdt. Vi vil opret- te et uvildigt ligestillingsorgan, der kan overvåge den lige- stillingspolitiske udvikling og tage sager op af egen drift. Vi vil have fagkonsulenter med særligt fokus på køn i uddannel- sessystemet, og vi vil sætte gang i den kønspolitiske forsk- ning, der stort set blev afskaffet efter magtskiftet i 2001. Li- sten stopper langt fra her, og i løbet af foråret vil oppositio- nen præsentere et samlet udspil. Et udspil, der repræsenterer det stik modsatte af ligestillingsminister Inger Støjbergs tå- belige udtalelse om, at i Danmark har vi da ligestilling – und- tagen for indvandrerkvinderne. Men det betyder ikke, at vi er enige om alt. Det er ikke mange uger siden, Villy forsøgte at overgå Pia Kjærsgaard i sagen om mødre-cafeerne – under dække af et misforstået forsvar for kvinders rettigheder. Og de offentligt ansatte, der gik på gaden for »mandeløn til kvindefag«, husker sikkert So- cialdemokraternes svigt, da Enhedslisten stillede forslag om at tilføre de nødvendige fem milliarder kroner til de lavtløn- nede ’kvindefag’. At det er lykkedes at rykke oppositionen så langt, som det trods alt er, skyldes ene og alene generationers kamp for et samfund, hvor mænd og kvinder har lige muligheder. Der er lang vej endnu. Derfor er 8. marts stadig en vigtig kamp- dag – men det er resten af årets dage også. FOTO: MARK KNUDSEN/MONSUN Johanne Schmidt-Nielsen Medlem af Folketinget og ligestillingsordfører Mere ligestilling med rød blok » Konsekvensen af el-liberaliseringen er, at små, almindelige kunder betaler for, at industrien fortsat har relativt lave priser. Det rammer især familier med en dårlig økonomi« Per Clausen, side 19 Folkeskole-fallit Regeringens skolepolitik går i tomgang. Læs analyse af Lars Løkkes seneste udspil. Side 8 Overenskomst 2010 Konflikt eller forlig? Læs se- neste nyt fra overenskomst- forhandlingerne på det private område. Side 6-7 100 års kvindekamp Læs stort tema om kvindekam- pen før, nu og i fremtiden i an- ledningen af den gamle dames jubilæum. Og find dit 8. marts- arrangement. Side 9-17 :Kolofon Redaktion: Linda Hansen (ansv.), Sarah Glerup, Mette Grimstrup, Louise Lad- ing Clausen, Lars Mogensen, Jeppe Rohde, Eva Flyvholm, Lars Hostrup Hansen, Stine Brix, Karl Johnsen (layout) Kontakt: medlemsblad@enhedslisten.dkISSN: 1903-8496 Administration/abonnement: 33 93 33 24 Abonnementspris: Uden medlemskab afEnhedslisten: 150 kr/årInstitutionsabonnement: 250 kr/årMedlemmer modtager automatisk bladet. Næste deadline: den 11. februar. kl. 9.00Debatindlæg må højst fylde 2.000 enheder(inkl. mellemrum). Sendes til: debat@enhedslisten.dkeller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+GrønChristiansborg, 1240 Kbh K Oplag: 5.100 Tryk: ScanprintForsidefoto forestiller: Marie JonassenFotograf: Maibritt Kerner Sommetider kan det være svært at se forskel på rød og blå i dansk politik. For eksempel når SF og Socialdemokraterne støtter indkøb af nye kampfly og forærer milliarder til ban- kerne. Men der er afgørende forskelle. Og ligestilling er et af de områder, hvor ingen kan være i tvivl. Her er det lykkedes at samle oppositionen om en lang række konkrete forslag. Den dag, Løkke mister magten, vil vi indføre øremærket barsel til begge forældre. Vi vil kræve kønsopdelte lønstati- stikker også for mindre virksomheder, så det rent faktisk kan kontrolleres, om ligelønsloven bliver overholdt. Vi vil opret- te et uvildigt ligestillingsorgan, der kan overvåge den lige- stillingspolitiske udvikling og tage sager op af egen drift. Vi vil have fagkonsulenter med særligt fokus på køn i uddannel- sessystemet, og vi vil sætte gang i den kønspolitiske forsk- ning, der stort set blev afskaffet efter magtskiftet i 2001. Li- sten stopper langt fra her, og i løbet af foråret vil oppositio- nen præsentere et samlet udspil. Et udspil, der repræsenterer det stik modsatte af ligestillingsminister Inger Støjbergs tå- belige udtalelse om, at i Danmark har vi da ligestilling – und- tagen for indvandrerkvinderne. Men det betyder ikke, at vi er enige om alt. Det er ikke mange uger siden, Villy forsøgte at overgå Pia Kjærsgaard i sagen om mødre-cafeerne – under dække af et misforstået forsvar for kvinders rettigheder. Og de offentligt ansatte, der gik på gaden for »mandeløn til kvindefag«, husker sikkert So- cialdemokraternes svigt, da Enhedslisten stillede forslag om at tilføre de nødvendige fem milliarder kroner til de lavtløn- nede ’kvindefag’. At det er lykkedes at rykke oppositionen så langt, som det trods alt er, skyldes ene og alene generationers kamp for et samfund, hvor mænd og kvinder har lige muligheder. Der er lang vej endnu. Derfor er 8. marts stadig en vigtig kamp- dag – men det er resten af årets dage også. FOTO: MARK KNUDSEN/MONSUN Johanne Schmidt-Nielsen Medlem af Folketinget og ligestillingsordfører »Vi slås jo for de samme ting« Månedens medlem mestrer både maratonløb og musik, og han ser ingen problemer i at kombinere en formandspost i LO med et medlemskab af Enhedslisten Sarah Glerup Rød+Grøn Han er nyvalgt formand for LO Århus med ansvar for rundt regnet 57.000 medlemmer. Man skulle tro, at det gav de fleste sved på panden, men det afviser Anders Munk med karakteristisk beskedenhed. Man skulle også tro, at en hovedpost i LO og et medlemskab af Enhedslisten og DKP kunne være en kompliceret cocktail, men det maner han myndigt i jorden. – Vi slås jo for de samme ting. Måske slås vi nogle gange på lidt forskellige måder, men udgangspunktet og målene er de samme, uanset om man er socialdemokrat eller mere rød. Selv har Anders altid haft gavn af at tilhøre den del af venstrefløjen, der passede til hans temperament, som han beskriver som »stille og roligt, indtil jeg bliver trådt på.« Maraton og musik Stille og rolig er ellers ikke det første, der falder én ind, når Anders remser sine fritidsaktiviteter op. Han har tidligere løbet maraton, mens han i dag cykler, svømmer og spiller tennis. Og musik på tangenter og guitar. Det sidste er godt til at koble af, forklarer Anders, der foretrækker at spille sammen med andre. På den måde opstod Bøgebandet, da han i starten af 80erne arbejdede på institutionen Bøgeholdt for unge, »der ikke var vanskelige i sig selv, men havde vanskelige forældre «. Bandet optrådte på seminarier og på musikfestivalen Sølund, der henvender sig til udviklingshæmmede. -Sølund var sjovest, fordi festivalgæsterne var der, når vi stillede op, og var med til at teste vores mikrofoner. Det var fantastisk at opleve, hvordan de levede sig ind i det, vi lavede. Hvervet af Røde Wilfred Det var tilsyneladende også en sang, der antændte Anders’ politiske engagement. – I starten var jeg ikke organiseret. Det var mere det her med Røde Wilfred, forklarer han og er dybt rystet, da jeg spørger, hvem Wilfred er. – Kender du ikke Røde Wilfred? Bag ved guldfisk og lakajer tjener bagmænd fedt på os. Røde Wilfreds røde hilsner... Aj, den må du da have hørt? Men jeg er født et par årtier for sent og skal have forklaret, at Røde Wilfred var en slags sagnfigur, der kæmpede lærlingenes sag, og et stort hit i starten af 70erne. I den periode havde Anders en ubehagelig oplevelse som tømmerlærling, der fik ham til at gå ind i fagbevægelsen. Og senere de fremstormende studiepolitiske kredse, da han begyndte at læse til pædagog. Det var nogle hektiske årtier, men Anders lægger nu ikke skjul på, at han er glad for, at visse ting har ændret sig siden. Dengang handlede det ofte bare om at profilere sine egne holdninger. I dag er der heldigvis kommet mere enhed, og det gør det lettere at være fagligt aktiv. Vi trækker på samme hammel. Rød+Grøn Marts 2010 3 FOTO: KARL JOHNSEN Enhedslisten til kamp mod pirater Enhedslisten stemte kort før jul for at sende krigsskibet Absalon på en NATO-mission, der skal bekæmpe pirateri ud for Somalias kyster. Det er første gang, Enhedslisten lægger stemmer til en væbnet NATO- mission. Rød+Grøn har interviewet udenrigsordfører Frank Aaen om affæren Jeppe Rohde, Rød+Grøn Hvorfor støtter Enhedslisten, at vi sender soldater af sted til Somalia? -Det skyldes først og fremmest behovet for beskyttelse af sømænd og nødhjælpsfartøjer i området. Sidste år blev der næsten kapret et skib om ugen ud for Somalia. Missionen sker på FNs anbefaling og det har været en vigtig forudsætning for, at vi kunne støtte op om den også. Men FN anbefaler jo f.eks. også, at der sendes tropper til Irak og Afghanistan? -FNs anbefaling er en forudsætning for vores støtte, men det er aldrig nok. Vores støtte til missionen beror naturligvis også på en politisk vurdering. Og vi har vurderet, at der måtte gøres noget her og nu for at øge sikkerheden for sømænd og nødhjælpsfartøjer. Men vi er jo godt klar over, at et krigsskib ikke kan løse problemerne i Somalia. Man er nødt til at bekæmpe årsagerne til fattigdommen i området. Har du overhovedet ikke nogen medfølelse med de fattige afrikanere, som sætter livet på spil for at få mad på bordet? -Jo, jeg kan sådan set godt have en vis sympati for den enkelte pirat, som på grund af håbløshed vælger at sætte livet på spil for en ussel løn. Men man skal heller ikke glemme, at pirateriet er dybt organiseret og har gjort nogle få folk styrtende rige. Pirateriet er altså ikke udelukkende et udtryk for dyb fattigdom, men rummer også et element af almindelig banditvirksomhed. Hvorfor trives piraterne i Somalia? -Årsagerne til problemerne skal findes i, at landet er ludfattigt, og at der i praksis ikke er nogen fungerende statsmagt i landet. -Man skal hjælpe Somalia ved at hæve den generelle bistand til landet. Og så er det afgørende, at der kommer bedre forhold for de mange tusinder, som bor i lejre rundt omkring. -De rige lande må holde op med at bruge havområderne som kemikalie- losseplads. Og så må vi få sat en stopper for, at europæiske fiskere er med til at tømme farvandene for fisk gennem ulovligt trawl-fiskeri. I EU sælges mange fisk, som er resultat af rovfiskeri ved Somalias kyster. Enhedslisten arbejder for, at EU får en garanti, som sikrer, at fisk der sælges, er fisket legalt. Et flertal i Folketinget støtter vores linie, men EU er meget langsommelige til at stoppe fiskehæleriet. -Alle de forhold, jeg har nævnt her, har vi også påpeget i vores bemærkninger til forslaget. 4 Rød+Grøn Marts 2010 Lyn-interview med Sømændenes Forbund Formand for Sømændenes Forbund, Søren Sørensen, bakker op om udsendingen af det danske krigsskib Absalon, men understreger samtidigt, at der er problemer med anvendelsen af skibet Søren Sørensen mener, der skal laves regler, så kun skibe, der er nødt til det, må sejle igennem havet ud for Somalia. Resten skal sejle udenom Afrika. Det medfører en omkostning for rederne, men kan beskytte sømænd. Et skib som Absalon kan anvendes til at beskytte de konvojer, der er nødt til at sejle igennem området, siger Søren Sørensen til Rød+Grøn. Et andet problem er ifølge sømændene, hvordan der reageres, hvis et dansk skib tages som gidsel af pirater. I øjeblikket er proceduren, at der nedsættes en taskforce i tilfælde af kapring med en repræsentant fra Udenrigsministeriet, rederiet og forsikringsselskabet. Sømændenes Forbund ønsker, at der også inddrages en repræsentant for besætningens interesser og sikkerhed. Danmark har indgået en aftale, som betyder, at vi kan udlevere pågrebne pirater til retsforfølgelse i Kenya. Hvordan kan du garantere, at disse folk bliver behandlet ordentligt? -Amnesty har kritiseret Kenya for problemer med retsvæsenet. Men hvis der skulle finde en udlevering sted, er det Danmarks ansvar, at de udleverede sikres retssikkerhed og menneskerettigheder. I tilfælde af en udlevering kan jeg garantere, at Enhedslisten ville forfølge sagen. Er beslutningen om at støtte missionen udtryk for et kursskifte i holdningen til NATO? -Enhedslisten er stadig hårdnakkede modstandere af NATO. Det er der ingen tvivl om. NATO er en krigsorganisation, som beskytter de rige landes interesser – et levn fra den kolde krig, som burde opløses. Vi så meget hellere, at en mission som denne kunne foregå under FN-flag, men nu foregår den så i NATO-regi, men med FNs anbefaling. Beslutningen har medført kritik fra flere sider. Fortryder du, at I ikke bare stemte blankt? -Det ville selvfølgelig være lettere at stemme blankt. Jeg synes ikke Enhedslisten skal være et parti, som stemmer imod pr. automatik. Og jeg mener ikke, vi bare kan sige, at pirateri er ligegyldigt. Men det er rigtigt fint, at der kommer en diskussion. Den er jeg klar til. HB uenig med folketingsgruppen Den 20.-21. februar vedtog hovedbestyrelsen en udtalelse, som markerede en uenighed med folketingsgruppens beslutning om at støtte NATO-aktionen i Somalias far- vand. Læs udtalelsen i referatet fra HB-mødet på side 24. Fakta om Somalia Borgerkrig i Somalia Somalia har været hærget af borgerkrig siden 1991. Op mod 20 millioner mennesker lever i den yderste nød og mange er strandet i håbløse flygtningelejre. Der er ingen fungerende central regering. FN støtter en overgangsregering i hovedstaden Mogadishu. Men regeringen har ikke videre opbakning eller kontrol over landet. Det er bl.a. grupper af militante islamister som al-Shabab militsen, der fører kampe mod regeringshæren. Overfiskning og illegal dumpning Havet ud for Somalia har i mange år været plaget af ulovlig overfiskning fra udenlandske trawlere. Det er EU-lande, der står for en stor del af det fisketyveri, som fratager somaliske fiskere deres livsgrundlag. FN vurderer, at der årligt forsvinder for op mod 2 mia. kr. fangst. Oven i det ulovlige fiskeri, der tømmer havet, saboterer de udenlandske fiskere de somaliske fiskeres både og net. Og forbipasserende fragtskibe dropper store mængder giftigt affald i vandet. Pirateri ud for bestemte fiskerbyer har i nogen udstrækning bidraget til at fortrænge de udenlandske skibe. Somalia har gentagne gange bedt FN og EU gøre noget ved overfiskningen. Men der er sket alt for lidt. Efter pres har EU nu vedtaget en lov, der skal sikre mod afsætning af ulovlig fanget fisk. Enhedslisten og piraterne Enhedslisten har over flere år kritiseret overfiskning af somalisk farvand. Senest har vi bedt udviklingsministeren sikre, at nye EU-regler mod salg af ulovlig fangst bliver implementeret. I december 2009 stemte Enhedslisten for et dansk militært bidrag til bekæmpelse af pirateri ud for Somalias kyst. Det betyder, at krigsskibet Absalon indgår i en NATO-styrke i området. Der er et klart FN-mandat til operationen. Enhedslistens tilslutning skyldes især behovet for beskyttelse af sømænd og nødhjælpsfartøjer i området. Vi bemærkede samtidig, at vi ønsker en opløsning af NATO, og at der først og fremmest skal fokuseres på at løse fattigdomsproblemer og ulovlig overfiskning. I 2008 stemte Enhedslisten imod en lignende indsats, der på det tidspunkt var en del af USA’s såkaldte krig mod terror. Rød+Grøn Marts 2010 5 Arbejdsgivere får svar på tiltale Arbejdsgiverne har fået svar på tiltale efter deres mange trusler. 7 ud af 10 3F’ere klar til konflikt for større tryghed Finn Sørensen, Fagligt landsudvalg Arbejdsgiverne kommer ikke til at slippe let af sted med deres krav om tilbageholdenhed: »Kom bare an« svarede 3F´s formand Poul Erik Skov Christensen på arbejdsgivernes trussel om storkonflikt. Slagteriarbejderne og deres forbund har klart afvist Danish Crowns krav om lønnedgang. Og bryggeriarbejderne på Carlsbergs virksomheder i Taastrup og Fredericia nedlagde arbejdet i 24 timer, da ledelsen lovede et stort nul ved de lokale lønforhandlinger. Arbejdsløshed eksploderet Alligevel har det ikke fået DI’s chefforhandler Hans Skov Christensen til at skrue ned for retorikken. Han fastholder uden vaklen, at det handler om at »genvinde konkurrencekraft« på eksportmarkederne. Sagt på dansk betyder det, at enhver indrømmelse til fagbevægelsens krav skal betales dobbelt tilbage i form af øget fleksi bilitet og andre forringelser af overenskomsten. Det er ikke underligt, at de fremturer. Arbejdsløsheden er eksploderet, og selvom niveauet er langt fra 70’ernes massearbejdsløshed, så gør det sin virkning – frygten for at miste jobbet har bredt sig på landets arbejdspladser. Den frygt er ikke blevet mindre efter de mange forringelser, der er sket af dagpengereglerne, som betyder, at et gennemsnitligt A-kassemedlem får halveret sin indtægt ved ledighed. Smertegrænsen nået På den baggrund taler LO-formand Harald Børsting sikkert på vegne af et stort flertal af medlemmerne, når han taler om at »sikre reallønnen«, og at det allervigtigste er at sikre trygheden omkring løn- og arbejdsvilkår. Men her går medlemmernes smertegrænse også. En undersøgelse blandt 3F’s medlemmer viser, at 7 ud af 10 er parat til konflikt, hvis der ikke kommer et værn mod løndumping. På bygge- og transportområdet er der klare meldinger fra arbejdspladser og lokale fagforeninger: Der bliver stemt nej, hvis dette krav ikke bliver tilgodeset. Det samme har HK Privat meldt ud i forhold til afskaffelse af 50 % reglen. Det bliver også svært, at få industriarbejdernes opbakning, hvis der ikke er reelle forbedringer for folk på skiftehold og nathold Ingen grund til at frygte konflikt Spørgsmålet er, om fagbevægelsens forhandlere vil stå fast på kravene og afvise arbejdsgivernes krav om modydelser. Fagtoppens frygt for en konflikt plejer at værre større, end frygten for at medlemmerne 6 Rød+Grøn Marts 2010 vender tommelfingeren nedad. Men der er ingen grund til at frygte en konflikt, hvis den handler om de nævnte krav. Der er i forvejen voksende harme i befolkningen over den udhuling af løn og arbejdsvilkår, som finder sted i disse år, gennem import af billig arbejdskraft. Alle kan forstå, at det er skadeligt for helbredet at arbejde på skiftehold- og nathold, at HK skal have samme ret som andre til at indgå overenskomst, at der skal gøres noget ved ligelønnen og at de lavtlønnede skal have noget mere. Det er ikke et spørgsmål om arbejdsgiverne har råd. Det er et spørgsmål om styrke – og styrken ligger hos medlemmerne og i den opbakning fagbevægelsen kan skabe i befolkningen. Over 800 bryggeriarbejdere på Carlsberg strejkede en dag i januar i protest mod et udspil fra ledelsen om, at der ikke bliver plads til lønstigninger i år. Fagligt Landsudvalgs (FLU) sekretariat: elkadi@ft.dk rasmus@stenbroenshelte.dk eller brygfinn@3f.dk OK-hjemmeside: ok2010.enhedslisten.dk Hvad kan du gøre? Her er nogle bud på, hvad du kan gøre for at få en god overenskomst 2010 Overenskomsterne på det private område udløber 1. marts og LO har afsendt 2. strejkevarsel. Forligsmanden vil uden tvivl udsætte konflikten i 2 x 14 dage, for at se om han kan lave et mæglingsforslag. Så det er stadig muligt at påvirke forhandlingerne og at forberede en aktiv konflikt. Det kan du gøre på din arbejdsplads • Foreslå et møde om overenskomsten og hvordan I klarer en evt. konflikt • Lav en sms- eller telefonkæde, som kan bruges i tilfælde af konflikt • Få fagforeningen til at holde et medlemsmøde, hvor forhandlerne kommer og orienterer • Del Enhedslistens materialer ud. FLU har udgivet en folder om »Solidarisk overenskomst«. Der kommer også en 8. marts flyer • Send kollegerne en mail med link til Enhedslistens OK- hjemmeside http://ok2010.enhedslisten.dk/ Det kan I gøre i det faglige netværk • Send information til hinanden på mail – viden er magt! • Prøv at inddrage flere kolleger i diskussionerne, indkald evt. til et møde. • Lav en løbeseddel til kollegerne om, hvad I mener om forliget på jeres område. FLU hjælper gerne Det kan partiafdelingen gøre • Indkald alle fagligt aktive i afdelingen til et møde for at diskutere overenskomsten og hvilke aktiviteter I kan sætte i værk. FLU har udsendt en liste med mulige oplægsholdere • Del OK-folderen ud på de store arbejdspladser i området • Tag kontakt til fagforeningerne i området, og tilbyd jeres hjælp til blokader og uddeling af information til befolkningen mm., i tilfælde af konflikt Det vil vi gøre i Fagligt Landsudvalg Fagligt Landsudvalgs sekretariat vil løbende opdatere OK-hjemmesiden med analyser af situationen, af de forlig, der måtte blive indgået og information om aktiviteter. Så husk at melde ind til FLU-sek. Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du også velkommen til at kontakte os. Rød+Grøn Marts 2010 7 FOTO: KRISTINE JENSEN Folkeskole: 360 graders tomgang Stop for test og kontroltyranni Vi vil have pædagogisk frihed til lærerne og fokus på flere kompetencer end dem, der kan testes. Skolen skal skabe glade og demokratisk kompetente børn. Lavere klassekvotienter Max 22 elever i en folkeskoleklasse. Flere timer Undervisning efter det vejledende timetal. Ekstra ressourcer til de svageste børn Vi vil have lektiecafeer, to-lærer-ordninger, modersmåls- undervisning og hurtigere indsats med specialtilbud. Statsminister Lars Løkke Rasmussen bebudede, at januar skulle bruges på et »360 graders eftersyn« af folkeskolen. Resultatet er blot mere af regeringens sædvanlige politik, nemlig øget fokus på test og kon kurrence Rune Møller Stahl, Uddannelsespoli- tisk medarbejder I nytårstalen lovede Lars Løkke en dybdegående diskussion af folkeskolen med dens lærere, elever og forældre. Resultatet ser dog ikke ud til at ændre kursen for regeringens skolepolitik. I stedet lægger Løkkes initiativer sig i direkte forlængelse af den politik, som den borgerlige regering under Fogh og Bertel Haarder har stået for siden 2001. Den indebærer et opgør med den danske tradition for bred faglighed til fordel for fokus på hårde kompetencer, der kan måles og vejes, herunder læsning og matematik. For at få politikken gennemtrumfet har regeringen indført en omfatten de central styring af folkeskolen og indført dobbelt så mange regler og lovændringer på skoleområdet som under Nyrupregeringen i 90erne. Den væsentligste del af den nye skolepolitik er de obligatoriske nationale tests, som regeringen indførte trods modstand fra både lærere, elever og eksperter på uddannelsesområdet. Erfaringer fra England og Norge viser ellers, at sådanne tests får alvorlige negative konsekvenser for elever, der ikke klarer sig godt fagligt, og at lærernes undervisning bliver snævert fokuseret på netop det, der testes i. Skolepolitikkens underliggende logik synes at være, at skolen først og fremmest skal bidrage til konkurrenceevnen i samfundet ved at uddanne børn til effektiv arbejdskraft. Selvom det betyder mindre tid til almen dannelse og kreative fag. Pengene mangler Den stramme styring af kommunernes økonomi gør det svært at føre ambitionerne om faglighed ud i livet. Undersøgelser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at de offentlige investeringer på folkeskoleområdet er faldet med 1,2 mia. siden 2001. Trods statsministerens såkaldte »læseløfte« ligger 36 % af lan dets skoler under det lovpligtige minimum for antal dansktimer i de små klasser. Samtidig stiger klassekvotienten, så der er mindre tid til den enkelte elev. Konsekvensen bliver, at mange af de svageste elever sorteres fra. Under regeringen har vi for første gang set en stigning i antallet af unge, der ikke kommer videre efter folkeskolen. I dag forlader hver femte unge uddannelsessystemet uden andet end folkeskolens afgangsprøve. 8 Rød+Grøn Marts 2010 Kvindernes Internationale Kampdag Kvindernes Internationale Kampdag Kvindernes Internationale Kampdag er efterhånden en sej gammel dame. Fra hun blev født i København i 1910 har hun levet en omtumlet tilværelse. Hun har overlevet to verdenskrige, hun har overlevet ævl og kævl og splittelse, og hun har været forsvundet i flere årtier for så pludselig at dukke op igen, fuld af ny energi og med mod på endnu engang at sætte dagsordenen. Hun er såmænd også blevet lidt bredere og mere adstadig med årene, men påstår dog stadig at have hjertet solidt plantet til venstre. Hun er med andre ord en erfaren dame, der er værd at tage ved lære af. I dette nummer af Rød+Grøn fejrer vi fødselaren ved at se tilbage på de sejre og konflikter, der er blevet taget i hendes navn, og vi ser fremad mod de kampe, som stadig ligger forude. »Lige løn for mande- og kvindearbejde« er en parole, der har fulgt kampdagen fra den spæde begyndelse, og det er så aktuelt et krav som nogensinde. Det er om noget et krav, der viser, at frigørelse og ligestilling ikke alene handler om lovændringer, men også om kulturelle og sociale forandringer. I år er Enhedslisten gået sammen med flere københavnske fagforeninger for at sætte kravet på dagsordenen i en stor, fælles demonstration for lige løn – lige ret – lige vilkår. Enhedslisten vil gerne ændre verden – kan vi også ændre os selv? Det spørger vi Kvindeudvalget om. Og så tager vi endnu en tørn med den diskussion, som de seneste år har været et af de varmeste kønspolitiske emner i Danmark, såvel som i Enhedslisten: Spørgsmålet om et forbud mod købesex. I København går feminister på gaden både for og imod et forbud. Vi spørger Enhedsliste-medlemmer til begge demonstrationer om deres grunde til at være der. Og endelig bider månedens sværvægter sig fast i det besynderlige fænomen, at den borgerlige regering i ligestillingens navn hævder at ville frelse indvandrerkvinderne, men i virkeligheden fører en politik, som indskrænker rettighederne for lige præcis denne gruppe. God fornøjelse med månedens tema – og god 8. marts! Redaktionen n (1914) – Lige løn n (1914) – Lige løn Et århundrede med kvinde-og klassekamp 10 Rød+Grøn Marts 2010 Harald Børsting Formand for LO Den ideologiske ligestillingskamp handler, som så meget andet, om hvorvidt ligestilling er den enkelte kvindes og den enkelte fa- milies ansvar – eller om hvorvidt det er noget, vi som samfund skal tage på os at løse. I fagbevægelsen er det så absolut fælles- skabets ansvar. Det handler helt aktuelt om ligeløn, om det køns- opdelte arbejdsmarked og om de kønsopdelte uddannelsesvalg. Og det handler om bedre barselsorlov til fædre. FOTO: THOMAS TOLSTRUp De fleste socialister kender udtrykket »kvindekamp er klassekamp,« men har de to kampe altid hørt sammen, og vil de gøre det fremover? Rød+Grøn har spurgt Bente Rosenbeck, der er professor og ekspert i kvindehistorie Sarah Glerup Kristensen, Rød+Grøn Den tidlige kvindekamp startede allerede i 1800-tallet, da arbejderklassen og dermed klassebevidstheden opstod. Samtidigt fulgte to meget forskellige kvindebevægelser: den borgerlige med Dansk Kvindesamfund og arbejderklassens med bl.a. Kvindeligt Arbejderforbund. Valgfest i Søndermarken De to bevægelser kunne enes om visse mærkesager, ikke mindst kampen for lige valgret op gennem 1910’erne, men indfaldsvinklen var klasseafhængig: For de borgerlige kvinder var stemmeretten et mål. For arbejderklassens kvinder var den et middel; et middel til at reformere samfundet. Nogle ville sige revolutionere samfundet, forklarer Bente. Derfor skiltes kvindebevægelsernes veje, så snart valgretten blev vundet i 1915, og kun de borgerlige kvinder gik med hævede faner i takkeoptog til kongen. Da man skal fejre valgretten på grundlovsdag, går de socialdemokratiske kvinder i stedet med mændene i Søndermarken eller Fælleden. Så længere rakte alliancen ikke. En forsamling tasker Først med rødstrømpebevægelsen i 70’erne sker der igen noget interessant i kvinde-klassekampen. Denne gang kun på venstrefløjen, men heller ikke her blev kvindekæmperne modtaget med åbne arme. Ben te Rosenbeck var selv blandt de aktive: -Vi måtte kæmpe for at få kvindespørgsmålene taget op. I VS blev rødstrømperne kaldt »en forsamling tasker« eller »de borgerlige tasker«. På den måde kunne man indefra dømme kvindekampen som borgerlig. -Når det lykkedes at overbevise venstrefløjen om, at kvindekamp og klassekamp hænger sammen, skyldtes det de kvinder, der gik aktivt ind i studenterbevægelsen og partierne, mener Bente. De formåede at slå fast, at man både må føre en feministisk og en socialistisk kamp. Klasse ud med badevandet Moderne feminister og kønsforskere insisterer også på en bred ligestillingskamp, der ikke kun handler om køn, men også f.eks. seksualitet, etnicitet og handicap. Typisk forsvinder »klasse« dog fra remsen. Måske fordi 70’ernes kampe var lidt for firkantede på det n for mand-og kvindearbejde (1930’erneog1981og1989og2008og2010)–Beskyttelsefordensvangrekvindemed 6 ugers hvile før og efer fødslen medfuldløn(1930’erne) vedtaget på en socialistisk kvindekongres i 1910. Den 8. marts valgtes som dato, fordi den refererede til en stor so- cialistisk demonstration i New York for kvinders rettigheder, helt i tråd med kampdagens formål: at sætte fokus på kvinde- for mand-og kvindearbejde (1930’erneog1981og1989og2008og2010)–Beskyttelsefordensvangrekvindemed 6 ugers hvile før og efer fødslen medfuldløn(1930’erne) vedtaget på en socialistisk kvindekongres i 1910. Den 8. marts valgtes som dato, fordi den refererede til en stor so- cialistisk demonstration i New York for kvinders rettigheder, helt i tråd med kampdagens formål: at sætte fokus på kvinde- Kvindekampparoler gennem 100 år Kvindernes Internationale Kampdag blev i Danmark punkt, funderer Bente. Der må være kommet en kraftig modreaktion, som gjorde, at alle på universiteterne vendte ryggen til socialistiske teorier og dermed måske smed noget ud med badevandet. I stedet for klasseundertrykkelse træder kulturforskelle til som forklaring i den offentlige debat, og universalløsningen bliver, at vi skal anerkende hinanden. Men det er for naivt, når folk reelt ikke har samme vilkår, mener Bente. – Det er ikke nok at sige til kamp, men samtidig gøre op med de borgerlige blåstrømper, der hidtil havde domineret kampen for lige valgret. Siden 1910 har kampdagen skiftet gevandter adskillige gange, undertiden været lagt på is i årtier, for siden at genopstå med fornyet styrke. I båndet på de følgende sider bringer vi eksempler på paroler gennem tiden. Bemærk de er ikke nødvendigvis den eneste, den mest samlende eller den mest korrekte det pågældende år. hjemmehjælperne: »Det er et det handler om klasse, men hun meget vigtigt job, I har,« og så siger, at det handler om fordeskal det alt sammen nok gå. ling, og den skal være mere so- Der skal ske en omfordeling lidarisk, forklarer Bente. for det handler om økonomiske Dermed er der visse tegn til, strukturer. at klassekampen igen bliver en naturlig del af kvindekampen, Ingen anerkendelse uden om end i lidt andre ord og venomfordeling dinger. Måske bliver Nancys Det samme fastslog feministen motto endda til 8. marts-paro- Nancy Fraser, der for nylig be-le i 2010’erne. søgte Danmark. Hendes motto er blevet No recognition without distribution– ingen anerkendelse uden omfordeling. Hun siger ikke direkte, at Ida Begtrup SUF Der er brug for kvindekamp. Jeg kan forstå, at mange måske tænker, at vi har ligestilling, fordi vi i princippet kan det, mænd kan. I princippet, for ligestilling betyder, at alle er lige. Og hvordan gik det lige med ligelønnen? Kvinder skal vide, hvad de har ret til. Og det danske samfund skal se de uligheder, der er. Derfor (kvinde) kampen! Har vi ligestilling i Enhedslisten? Rød+Grøn har stukket mikrofonen hen til Tania Groth, som er aktiv i Enhedslistens KvindeudSarah Glerup Rød+Grøn valg Hvis nogen skulle lide af den vrangforestilling, at Kvindeudvalget kun er befolket af medlemmer, der var unge i 70erne, så vil et møde med Tania Groth effektivt aflive den. Hun er 23 år og læser filosofi på 2. semester. – Jeg sænker nok gennemsnitsalderen lidt, indrømmer hun grinende, men tilføjer hurtigt, at aldersforskellene aldrig føles som et problem. Tania blev hvervet til Kvindeudvalget under en søndagsintro for nye medlemmer af Enhedslisten og tilhører nu den kerne, der mødes månedligt for at diskutere påtrængende kønspolitiske temaer. De nøjes dog ikke med at tale, de arrangerer også seminarer og engagerer sig på flere fronter. Federe for både mænd og kvinder Netop i Enhedslisten er der god brug for et udvalg, der anlægger en feministisk synsvinkel på klassekampen, mener Tania. – Hvis vi er et feministisk parti, så er der klart brug for et kvindepolitisk udvalg til at tage vare på de problematikker, der udspringer af at have et samfund, hvor mænd og kvinder ikke er ligestillet, mener Tania og tilføjer, at det også gælder internt. – Hvis der var ligestilling i Enhedslisten, burde flere kvinder have lyst til at være aktive. Jeg tror, at mange afdelinger skulle granske sig selv og tænke over: Hvordan gør vi det her til et federe sted at være for både mænd og kvinder? Lige præcis i Kvindeudvalget er der til gengæld ingen mænd, selvom de er mere end velkomne. For feminisme er i begge køns interesse, understreger Tania. Det handler om at bryde med strukturer, der begrænser både mænd og kvinder og for eksempel dikterer, at mænd ikke må være skrøbelige eller ønske sig barselsorlov. -Man har kulturelle opfattelser af, hvad det er at være mand og kvinde, og dem skal vi bryJeg tror, at mange afdelinger skulle granske sig selv og tænke over: Hvordan gør vi det her til et federe sted at være for både mænd og kvinder? de med. Så vi kan finde ud af, hvad det er at være menneske, og hvordan vi kan være sammen uanset af køn. Kvinde eller Queer Enhedslisten har også et Queerudvalg, der bekæmper begrænsende forestillinger om køn, men Tania mener alligevel ikke, at de to udvalg kan komme ud på ét. De har forskellige prioriteter og er ikke helt enige om alle sager. – Men i princippet kunne man sagtens være medlem af begge udvalg. Måske ville man være uenige med et af udvalgene på enkelte punkter, men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, slutter Tania og opsummerer: – Helt overordnet handler det jo om, at vi skal have et ikke-sexistisk samfund med lige gode forhold for alle. Leonora Christina Skov Forfatter, debattør, litteraturkritiker Kvindekampen i dag foregår først og fremmest i hjemmene – desværre. For det er en ensom og håbløs kamp. Kvinder har langt fra halvdelen af magten, pengene og prestigen, selvom vi udgør halvdelen af befolkningen. Så længe vi holder på, at ligestilling er en privat sag frem for et samfundsproblem, vil skellet kun vokse. 12 Rød+Grøn Marts 2010 8. marts for og imod købesex Mens Enhedslistens Kvindeudvalg er med til at arrangere demonstrationen »Nej til sexkøb«, går Queerudvalget på gaden for »Sexarbejderrettigheder nu!« Rød+Grøn har spurgt, hvorfor Enhedsliste-medlemmer står på hver deres side i prostitutionsdebatten Hvorfor er forbud mod sexkøb vigtigt 8. marts? Det er 100 året for 8. marts og gennem tiden har kvin- der blandt andet kæmpet for stemmeret og fri abort. I dag er prostitution et centralt problem for ligestillingen. Prostitution er et struktu- relt problem, hvor bestem- te billeder på kønnene bliver holdt fast. Når mandekrop- pe køber kvindekroppe, er det en forhindring for, at vi kan opnå ligestilling mellem kønnene. Vil et forbud mod købesex løse problemerne? I Sverige er sexhandlen fal- det efter de har indført et forbud, så ja det kan hjæl- pe. Men vi kan også se, at der stadig er problemer. I stedet for at kopiere den svenske løsning skal vi lave en særlig dansk model, som udover et forbud skal inde- holde en masse hjælp i form af exitprogrammer, nye job- muligheder, psykologhjælp eller hvad den enkelte har brug for. Queerudvalget i Enhedslisten kritiserer jer m.fl. for at stig- matisere og pådutte prosti- tuerede at være undertrykte. Hvad siger du til det? Sexarbejdernes Interesseor- ganisation har kun omkring 75 medlemmer, men der fin- des flere tusinde prostituere- de i Danmark. Mange af dem kommer aldrig til orde. En lov er ikke et mål i sig selv, men et middel. Det handler om, hvorvidt vi vil have et samfund med moderne slave- ri, hvor mennesker er til salg. Stine Wolff, Kvindeudvalget Tatjana Laursen, Queerudvalget Hvorfor er rettigheder til sexarbejdere vigtigt 8. marts? Vi går på gaden for basale faglige rettigheder: retten til selvbestemmelse, til at organisere sig og blive hørt og til at blive fri for stigmatisering. Kriminalisering af sexkøb vil ikke løse sexarbejdernes problemer. I Sverige har forbuddet tvunget sexarbejdere til at samarbejde med kriminelle og skubbet handlen med sex ud i det skjulte. Kvindeudvalget i Enhedslisten mener prostitution er kvindeudtrykkende. Er det ikke vigtigt at bekæmpe det? Jeg mener ikke, at vi skal konkludere, at noget andre gør, er undertrykkelse af dem selv, men derimod forholde os solidarisk og lytte til, hvad er efterlyses. Sexarbejdernes Interesseorganisation siger, at undertrykkelsen består i, at de ikke har samme rettigheder, som andre på arbejdsmarkedet. Er det et mål at blive fri for prostitution? Jeg mener ikke, det er et mål, som skal dikteres over for de mennesker, der har det som levevej og som ikke efterlyser et forbud. Sexarbejde er sex under samtykke. Hvis det er uden samtykke, hedder det voldtægt eller sexslaveri og det har vi allerede lovgivning, som tager sig af – i hvert fald på papiret. Det, vi mangler, er lovgivning, som sikrer sexarbejdernes rettigheder. ilitæret (1960) – Ingen klassekamp uden kvindekamp, ingen kvindekamp uden klassekamp (1974) Enhedslistens Kvindeudvalg: Nej til sexkøb 8. marts, kl. 17.00, Rådhuspladsen, København Sexarbejderrettigheder nu! 8. marts, kl. 16.30. Fra Halmtorvet, København V Demonstrationen er forbeholdt lesbiske, bi- og heteroseksuelle kvinder samt transpersoner. Gritt Uldall Dramatiker, debattør Der pågår en kamp om fortællinger om seksualitet, hvor feminister f.eks. på aktivistbasis vælger at skabe egne, også ikke-kommercielle rum for eksperiment og udtryk. Sexarbejde, herunder sexarbejdernes rettigheder, står til diskussion. Sexarbejdernes Interesseorganisation (SIO) kæmper for rettigheder for sexarbejdere frem for en kriminalisering af sex- køb. 13Rød+Grøn Marts FOTO: HENRIK VERING Faglig front 8. marts For hundrede år siden blev 8. marts udråbt af arbejderkvinder til at være mærkedagen for kvinders frigørelse. I dag er lønforskellen stadig 18 %. En bred alliance af faglige organisationer mobiliserer på kampdagen for lige løn, lige ret og lige vilkår Stine Brix, Rød+Grøn De store røde hænder af pap fra Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) kommer helt sikkert på gaden den 8. marts. En bred alliance af faglige organisationer, som repræsenterer malere, akademikere, sundhedspersonale og mange flere, står bag en af jubilæumsårets største 8. marts-manifestationer i København. Foruden stort set alt, hvad der kan kravle og gå inden for fagbevægelsen, bakker Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten også op om demonstrationen. En af arrangørerne er Enhedslistens repræsentant, Marie Jonassen, der læser folkesundhedsvidenskab. Lønforskellen mellem mænd og kvinder er stadig omkring 18 % for det samme arbejde. Især ny løn og individuelle lønforhandlinger betyder, at kvinderne fortsat er under betalte. Samtidig er der stadig stor forskel på lønningsposerne i traditionelle mande- og kvindefag. Marie Jonassen mener, at fagbevægelsen sidder med nøglen til at komme lønforskellene til livs: – Ligeløn har været indskrevet i loven siden starten af 1970’erne, men er stadig ikke blevet til virkelighed. Den bedste måde at realisere ligeløn på er, at fagbevægelsen gør det til et fælles krav. Stærk alliance Marie Jonassen fremhæver den brede 8. marts-alliance mellem fagforeninger, som arbejder henholdsvis på det private og offentlige område – fagforeninger for byggebranchen, som især organiserer mænd, og for pædagogerne, sygeplejerskerne og rengøringsassistenterne, der især har kvindelige medlemmer. – Kvindernes kampdag handler om at kæmpe for lige vilkår. Et af vores krav er ligeløn. Da sy- FOTO: MAIBRITT KERNER geplejersker og andre offentligt ansatte strejkede for et par år siden, var det et helt centralt krav. Ved de aktuelle overenskomstforhandlinger på det private område er det bla. kravet om at arbejde under lige vilkår, som er vigtigt, fortæller Marie. Demonstrationen rammer lige ned i de aktuelle overenskomstforhandlinger, og det er helt bevidst, siger Marie: – En stor mobilisering omkring ligeløn og imod løndumping midt i forhandlingerne er selvfølgelig en rigtig stor styrke for de faglige organisationer. Og så mener jeg, at det er en kæmpe styrke for et 8. martsarrangement, at det tager fat i aktuelle kampe. Det handler om vores arbejdsvilkår, som er til forhandling nu. Så det er bare med at komme på gaden. Folkelig feminisme Marie Jonassen håber, at årets 8. marts-demonstration kan blive den første af mange, som fagbevægelsen står bag. Og må14 Rød+Grøn Marts 2010 Kenneth Reinicke Mandeforsker RUC De største ligestillingsforkæmpere lige nu er dele af fagbevægel- sen, bl.a. 3F og de ildsjæle bag 8. marts-initiativet, der bekæmper mænds ret til at købe sex. Der er heldigvis også visse politikere, som holder ligestillingsfanen højt, selvom de måske godt ved, at det er en »karriere-dræber«. Lesbisk kamp er kvindekamp – Kvindekamp er lesbisk kamp (1978) – Gratis daginstitutioner til alle børn! (1 FOTO: JOHN W. MCDONOUGH ske startskuddet på en ny folkelig feminisme. – Man skal også kunne være feminist uden at kunne lave en diskursanalyse. Det sidste årti har feminisme først og fremmest været noget, der blev diskuteret på universiteterne. Og det er selvfølgelig godt, men hvis vi kan få langt flere kvinder og mænd til at kalde sig feminister og føle, at 8. marts også er for dem, så er det en stor sejr, slutter Marie Jonassen. 8. Marts-arrangementer Albertslund 8. marts-arrangement 8. marts kl. 18.00-22.00 Enhedslisten Albertslund inviterer sammen med KPiD og SF til hyggeligt 8. marts- arrangement. Talere og musik. Alberts- lund Musikhus’ Foyer, Bibliotekstorvet 1, Albertslund. Gribskov 8. marts-arrangement 8. marts kl. 19.30 Sol, Sand og Socialisme. Præsentation af fil- men »One Day«. Tisvilde Bio, Hovedgaden 38, Tisvildeleje Hillerød 8. marts-arrangement 8. marts kl. 19.00 100 år for kvindernes rettigheder og liges- tilling. Oplæg ved Karen Holte, forkvinde for Socialpædagogerne i Nordsjælland, om ligestilling og ligeløn. Derefter musikalsk underholdning. Arr.: LO Hillerød 3F, Mil- nersvej 41 D, Hillerød Hjørring 8. marts kl. 17.30-21.30 Cafe med talere: Britta Thomsen (S), Grete Bonde (SF), Elisabeth Japsen (Ø) og taler fra FOA. Sysseltinget, Banegaardspladsen 2 København Offentligt møde 6-7. marts International kvindekonference. Se an- nonce andet sted i bladet. København Debatmøde 7. marts kl. 15-18 100 års kvindekamp – hvor blev ligelønnen af? Arr.: Kvindenetværket RAV, Enhedslis- tens Kvindeudvalg m.fl. Teatersalen i Indre By Kulturhus, Charlotte Ammundsens Plads 3 København Demonstration 8. marts kl. 16.00- 18.30 Lige løn – lige ret – lige vilkår – hvad venter vi på? Se annonce andet sted i bladet. Arr.: LO Storkøbenhavn m.fl. Fra Rømersgade til Enghave Plads, Kbh København Demonstration 8. marts kl. 16.30- 18.30 Sexarbejderrettigheder nu. Arr.: Feminis- tisk Initiativ, Enhedslistens Queerudvalg m.fl. Fra Halmtorvet, Vesterbro, til Enghave Plads. København Demonstration 8. marts kl. 17 Nej til sexkøb. Arr.: 8. marts-initiativet. Enhedslistens Kvindeudvalg m.fl. Rådhusp- ladsen, Kbh. (Via Vesterbro og tilbage igen) København 8. marts-arrangement 8. marts kl. 19.00 Fest i Huset i Magstræde med mad og øl. Arrangementet er åbent for alle inter- esserede. Arr.: 8. marts-initiativet, Enhed- slistens Kvindeudvalg m.fl. Huset i Mag- stræde, Rådhusstræde 13, Kbh Ringsted Medlemsmøde 2. marts kl. 19.30 Kvindernes Kampdag mm. Ahornhallen, Ahorn alle 48-50, Ringsted Rudersdal Offentligt møde 8. marts kl. 19.30 Kvindernes internationale kampdag fylder 100 år. Line Barfod (MF) taler bl.a. om OK 2010 og LIGELØN NU! Birkerød Bibliotek, lille sal, Stationsvej 38, Birkerød Skive Medlemsmøde 1. marts kl. 19.00 Kvinders vilkår – i 100-året for ottende marts Aktivitetshuset Ny Skivehus, Odgårdsvej 15, Skive Svendborg 8. marts kl. 18.00-22.00 Fællesspisning af medbragt mad. Talere ved SF og Enhedslisten. Kor og musik. Har- ders, Møllergade 36, Svendborg Vesterbro Medlemsmøde 2. marts kl. 19.30 Medlemsmøde om Kvindernes Kampdag den 8. marts. Demokratihuset , Valdemars- gade 4, København V Aalborg Demonstration 8. marts kl. 16.00 Demonstration i anledning af kvindernes internationale kampdag 8. marts. Arr: Enh. og de faglige og politisk bevælgelser/par- tier. Følg med på vores hjemmeside for at se nærmere program. Gammeltorv, Aalborg Århus 8. marts-arrangement 8. marts 14.00: Kurdisk dans. 14.30: Danske kvinde- sange. 15.00: Eksperimentel–akustisk mu- sik. 15.30: I Clara Zetkins og Rosa Luxem- burgs fodspor. 16.00: Humoristisk monolog. 16.20: Kvinde kend dit værd. 18.00: San- dwich, kaffe, øl, vin og vand kan købes 18.45: »Rollemodeller” fortæller om inter- national migration 19.30: Musik. Arr. 8. marts-samarbejdet Kvindemuseet i Danmark, Domkirkeplads 5, Århus 981) – Mod vold mod kvinder (1989) – Vi holder aldrig kæf (2002) – Mere hår under armene (2005) 15 Elisabeth Møller Jensen Direktør for Kvinfo Kvindernes kamp for ligestilling finder sted i fagbevægelsen, på ar- bejdspladserne, i private virksomheder og uformelle, faglige net- værk. I regeringen derimod, er ligestilling aflyst som politisk priori- tet. I stedet henvises den enkelte kvinde til at føre kampen i sin egen familie. Der må komme en reaktion. FOTO: SUSTE BONNéN Er regeringen indvandrerkvinde Burkaer og forældremøder kun for kvinder. Det primære ligestillingsproblem i Danmark handler om indvandrerkvinder. Sådan lyder meldingen gang på gang fra ligestillingsminister Inger Støjberg. Korstoget er sat i gang: De muslimske kvinder skal reddes. Men hvad er det egentlig for en politik, regeringen fører over for netop denne gruppe kvinder? Johanne Schmidt-Nielsen, ligestillings ordfører Da vores nuværende ligestillingsminister Inger Støjberg trådte til på posten i april sidste år, var hendes første udmelding klar: »Kvinder og mænd er lige. Det er en grundpille i vores værdisæt, og jeg synes, at det sted hvor ligestillingen halter mest i Danmark. Eller faktisk, kan man godt sige, det sted, hvor ligestillingen halter, det er, når det gælder indvandrerkvinder. « Den udmelding er helt typisk for regeringens ligestillingspolitik: Danskerne er ligestillede – det er indvandrerne, som har problemet. Som på så mange andre områder har regeringen fået muslimer på hjernen. Kvinder i Danmark tjener 18 procent mindre end mænd, og forskellen på pensionsopsparingernes størrelse er endnu større. Størstedelen af husarbejdet bliver stadig udført af kvinder. Vi har under 12 procent kvindelige professorer. Og barslen er håbløst skævt fordelt. Med andre ord: Manglende ligestilling er et problem, der involverer hele det danske samfund. Alligevel vil regerin gen hverken lave kvoter, hæve lønnen i de traditionelle kvindefag, øremærke barslen eller indføre lønstatistikker, der rent faktisk kan bruges. Men i forhold til indvandrere er Inger Støjberg i den grad en handlingens kvinde. Går man regeringens lovgivning igennem, er der dog god grund til at stille spørgsmål ved, hvor helhjertet ‘redningsaktionen’ egentlig er. Gang på gang oplever vi, at der stilles forslag og indføres regler, der særligt begrænser handlemulighederne for kvinder med indvandrerbaggrund. Derudover er det værd at overveje, hvad den konstante udpegning af ‘den undertrykte indvandrerkvinde’ har af konsekvenser. Det er sjældent en god strategi at stemple mennesker som hjælpeløse ofre. I et feministisk perspektiv er det direkte bagstræberisk og fører til alt andet end frigørelse. Dertil kommer, at kvinder med migrationsbaggrund langt fra er en homogen gruppe. Men de har med stor sandsynlighed alle mødt patriarkalske strukturer og haft oplevelser med sexisme på forskellige måder – præcis som hvide vestlige kvinder som mig selv. Og netop det faktum, at alle kvinder møder undertrykkende strukturer i den ene eller den anden sammenhæng, er for mig at se, hvad 8. marts handler om. For ligestillingsministeren handler ligestilling derimod primært om ‘de andre’. Holder kvinder nede Human Rights Watch offentliggjorde i 2009 en rapport om diskriminering på baggrund af køn og religiøsitet. Rapporten beskriver en række nye love i Tyskland, som forbyder offentligt ansatte, først og fremmest lærere, at bære religiøse symboler og beklædning. Budskabet fra de muslimske kvinder, organisationen har interviewet, var simpelt: I kunne godt bruge os, da vi gjorde rent på skolerne, men nu, hvor vi har uddannet os og ønsker at træde ind bag katederet frem for at vaske gulvet under det, er tørklædet pludselig et problem. Situationen i Tyskland minder på mange måder om debatten her hjemme og afspejler et af de aspekter, der ofte overses: At europæiske stater bidrager til at holde kvinder med indvandrerbaggrund nede. I december 2003 slog Højesteret fast, at Dansk Supermarked gerne må sige nej til at ansætte kvinder med tørklæde. Argumentet var, at arbejdsgiveren har ret til at bestemme over de ansattes påklædning. Hermed er det også ok, hvis arbejdsgiveren ikke accepterer synlig religiøs påklædning. I dag afviser Føtex, Bilka og Netto derfor kvinder med tørklæde. I Norge udspillede sig på samme tid en lignende sag, men her blev konklusionen den stik modsatte. Den norske diskussion handlede nemlig ikke om påklædning, men om køn. I det øjeblik, man forbyder tørklædet, begrænser man kvinders lige adgang til arbejdsmarkedet. Den form for 16 Rød+Grøn Marts 2010 17Rød+Grøn Marts 2010 ernes redningsplanke? Kvindekrisecentrene beretter skræmmende ofte om, hvordan kvinder fastholdes i voldelige forhold eller udsættes for andre former for urimelig behand- ling, fordi de er helt og aldeles afhængige af manden. Mange af dem er i øvrigt gift med ‘dan- ske’ mænd med danske navne. Så sent som i starten af februar dukkede en sådan sag op i pres- sen. 33-årige Hicaz Belek skal nu udvises efter at have forladt sin mand, der dagligt voldtog, slog og truede hende. Kort tid efter hun blev separeret, mod- tog hun et brev fra Udlændin- geservice med afslag på hen- des ansøgning om opholdstil- ladelse. Sagen om Haciz fik Na- ser Khader (K) op af stolen. Det var alligevel for skrapt. Nu bli- ver det interessant at se, om det bare er varm luft eller om De Konservative vil støtte oppo- sitionens forslag om at styrke kvindernes rettigheder, som vi nu genfremsætter. Jeg er skep- tisk. Faktum er, at VKO’s mær- kesag, streng udlændingepoli- tik, har åbenlyst negative kon- sekvenser for de kvinder, de er- klærer at ville redde. Svækkes yderligere Også regeringens beskæfti- gelsespolitik rammer særligt kvinder med indvandrerbag- grund hårdt. Det er den så- kaldte 450-timers-regel et godt eksempel på. Reglen erstat- ter den såkaldte 300-timers- regel og betyder, at to ægte- fæller hver skal have arbejdet mindst 450 timer over to år. Le- ver man ikke op til kravet, bli- ver den ægtefælle, der har fær- rest timer, frataget sin kontant- hjælp. Den lovgivning har kata- strofale konsekvenser. Ifølge en undersøgelse udført af SFI i juni 2008 er 95 procent af dem, der har mistet kontanthjælpen pga. 300-timers-reglen, født uden for Danmarks grænser – og 70 procent af den samlede gruppe er kvinder. Derved gø- res en stor gruppe kvinder alt- så endnu engang 100 procent (økonomisk) afhængige af de- res mænd. Kvindens økonomiske uafhæn- gighed har ellers i årtier væ- ret et mantra i velfærdsstaten, om end det nok i højere grad er blevet sagt end gjort – jævnfør de 18 procents lønforskel. Men ikke engang som retorik gæl- der dette mantra åbenbart, når det drejer sig om kvinder med migrantbaggrund. Meget tyder på, at ‘redningsaktionen’ ikke alene er tom retorik, men at re- geringens politik direkte bidra- ger til at indskrænke handle- mulighederne for mange kvin- der med indvandrerbaggrund. Teksten er en redigeret udgave af en kronik som tidligere er blevet bragt i Information. diskrimination vil det norske samfund ikke acceptere. I Danmark har vi oplevet, at det politiske flertal har forbudt dommere at bære tørklæde – på trods af protester fra både dommere og advokater. Dom- mernes budskab var, at det af- gørende for, om du kan dømme i overensstemmelse med loven, ikke er, hvad du har på hovedet, men hvad du har inde i hovedet. Og den sortering er domstolene udmærket i stand til at foreta- ge. Det behøver Christiansborg ikke at blande sig i. Endnu en- gang blev resultatet, at mus- limske kvinders adgang til ar- bejdsmarkedet blev begrænset. Bizar strategi Det kan jo ikke overraske, at Dansk Folkeparti altid er pa- rat til at gå endnu længere. Ef- ter burka-forbuddet faldt til jor- den, har de erklæret sig klar til at gå i krig mod tørklæder. Nu skal det være forbudt at være ansat i offentlige servicefunkti- oner, hvis man bærer tørklæde. Det gælder muligvis også i fol- keskolen. Tidligere har Dansk Folkeparti brillieret med et forslag om at forbyde bade- forhæng i skolernes omklæd- ningsrum. Det er gode eksem- pler på, at ord og handling hæn- ger påfaldende dårligt sammen for den højrefløj, der har gjort indvandrerkvinders frigørelse til deres ypperste ligestillings- projekt. Heldigvis blev bade- forhængs-forbuddet ikke ved- taget. En lov, som til gengæld er gæl- dende, og som har store konse- kvenser, er den såkaldte syv- års-regel. Som udenlandsk statsborger skal man have væ- ret gift med en dansk statsbor- ger i mindst syv år for at opnå permanent opholdstilladelse. »Det er sjældent en god strategi at stemple men- nesker som hjælpeløse ofre. I et feministisk perspektiv er det direkte bagstræberisk og fører til alt andet end frigørelse FOTO: RUNE JOHANSEN ernes redningsplanke? Kvindekrisecentrene beretter skræmmende ofte om, hvordan kvinder fastholdes i voldelige forhold eller udsættes for andre former for urimelig behand- ling, fordi de er helt og aldeles afhængige af manden. Mange af dem er i øvrigt gift med ‘dan- ske’ mænd med danske navne. Så sent som i starten af februar dukkede en sådan sag op i pres- sen. 33-årige Hicaz Belek skal nu udvises efter at have forladt sin mand, der dagligt voldtog, slog og truede hende. Kort tid efter hun blev separeret, mod- tog hun et brev fra Udlændin- geservice med afslag på hen- des ansøgning om opholdstil- ladelse. Sagen om Haciz fik Na- ser Khader (K) op af stolen. Det var alligevel for skrapt. Nu bli- ver det interessant at se, om det bare er varm luft eller om De Konservative vil støtte oppo- sitionens forslag om at styrke kvindernes rettigheder, som vi nu genfremsætter. Jeg er skep- tisk. Faktum er, at VKO’s mær- kesag, streng udlændingepoli- tik, har åbenlyst negative kon- sekvenser for de kvinder, de er- klærer at ville redde. Svækkes yderligere Også regeringens beskæfti- gelsespolitik rammer særligt kvinder med indvandrerbag- grund hårdt. Det er den så- kaldte 450-timers-regel et godt eksempel på. Reglen erstat- ter den såkaldte 300-timers- regel og betyder, at to ægte- fæller hver skal have arbejdet mindst 450 timer over to år. Le- ver man ikke op til kravet, bli- ver den ægtefælle, der har fær- rest timer, frataget sin kontant- hjælp. Den lovgivning har kata- strofale konsekvenser. Ifølge en undersøgelse udført af SFI i juni 2008 er 95 procent af dem, der har mistet kontanthjælpen pga. 300-timers-reglen, født uden for Danmarks grænser – og 70 procent af den samlede gruppe er kvinder. Derved gø- res en stor gruppe kvinder alt- så endnu engang 100 procent (økonomisk) afhængige af de- res mænd. Kvindens økonomiske uafhæn- gighed har ellers i årtier væ- ret et mantra i velfærdsstaten, om end det nok i højere grad er blevet sagt end gjort – jævnfør de 18 procents lønforskel. Men ikke engang som retorik gæl- der dette mantra åbenbart, når det drejer sig om kvinder med migrantbaggrund. Meget tyder på, at ‘redningsaktionen’ ikke alene er tom retorik, men at re- geringens politik direkte bidra- ger til at indskrænke handle- mulighederne for mange kvin- der med indvandrerbaggrund. Teksten er en redigeret udgave af en kronik som tidligere er blevet bragt i Information. diskrimination vil det norske samfund ikke acceptere. I Danmark har vi oplevet, at det politiske flertal har forbudt dommere at bære tørklæde – på trods af protester fra både dommere og advokater. Dom- mernes budskab var, at det af- gørende for, om du kan dømme i overensstemmelse med loven, ikke er, hvad du har på hovedet, men hvad du har inde i hovedet. Og den sortering er domstolene udmærket i stand til at foreta- ge. Det behøver Christiansborg ikke at blande sig i. Endnu en- gang blev resultatet, at mus- limske kvinders adgang til ar- bejdsmarkedet blev begrænset. Bizar strategi Det kan jo ikke overraske, at Dansk Folkeparti altid er pa- rat til at gå endnu længere. Ef- ter burka-forbuddet faldt til jor- den, har de erklæret sig klar til at gå i krig mod tørklæder. Nu skal det være forbudt at være ansat i offentlige servicefunkti- oner, hvis man bærer tørklæde. Det gælder muligvis også i fol- keskolen. Tidligere har Dansk Folkeparti brillieret med et forslag om at forbyde bade- forhæng i skolernes omklæd- ningsrum. Det er gode eksem- pler på, at ord og handling hæn- ger påfaldende dårligt sammen for den højrefløj, der har gjort indvandrerkvinders frigørelse til deres ypperste ligestillings- projekt. Heldigvis blev bade- forhængs-forbuddet ikke ved- taget. En lov, som til gengæld er gæl- dende, og som har store konse- kvenser, er den såkaldte syv- års-regel. Som udenlandsk statsborger skal man have væ- ret gift med en dansk statsbor- ger i mindst syv år for at opnå permanent opholdstilladelse. »Det er sjældent en god strategi at stemple men- nesker som hjælpeløse ofre. I et feministisk perspektiv er det direkte bagstræberisk og fører til alt andet end frigørelse FOTO: RUNE JOHANSEN §§ Nyt fra folketinget Kemikalier og EU i vores hverdag Vores forbud mod skadelig kemi i børneprodukter har fundet et hul både i EU-lovgivningen og den danske blokpolitik. Det er lykkedes at få indført et forbud mod hormonforstyrrende stoffer i børneprodukter som sutteflasker og legetøj. Og nu kan vi glæde os over, at det er sidste gang ungerne har holdt fastelavn med farlige kemikalier i hele hovedet. Oppositionen og Dansk Folkeparti bakker op om vores forslag, og det giver et flertal. -Det skal simpelthen være sidste gang vi udsætter vores børn for fare i forbindelse med fastelavn, udtaler Per Clausen, miljøordfører for Enhedslisten. Også for voksne Nu stiller vi et forslag om at forbyde farlige stoffer i hårfarve. Stofferne er kendt for at give allergiske reaktioner, livsvarig eksem og forbrændinger. Hvert år kommer flere hundrede personer i lægebehandling efter hårfarvning. Alligevel er de tilladt på grund af EU’s kosmetik direktiv. Socialdemokraterne har foreslået en bedre mærkning. Enhedslisten mener, at kemikalier, der er så farlige, skal forbydes. Eksperter, læger og Astma-Allergi Forbundet er enige med os. Så nu håber vi endnu engang at få et flertal i Folketinget. Undersøg læk-sagen Forsvarsminister Søren Gade vil gøre alt for at undgå en undersøgelse af, hvad der egentlig er foregået i forbindelse med sagen om læk af oplysninger til TV2, der kunne bringe danske soldater i fare. På et samråd i februar anklagede han igen Udenrigspolitisk nævn, selvom det er bevist at lækken skete før det møde, hvor nævnet blev orienteret. -Der tegner sig et helt vanvittigt forsøg på at dække over sig selv ved at skyde skylden på andre, mener Frank Aaen, forsvarspolitisk ordfører. Frank blev oprindelig beskyldt for at have lækket oplysningerne fra Udenrigspolitisk Nævn. Han har gravet informationer op i sagen, og vil blive ved med at bide sig fast til, vi får en undersøgelse af sagen. øre pr. kWh 60 50 40 30 20 10 199819992000200120022003200420052006200720082009 4000 kWh 100.000 kWh 1 gWh 25 gWh År Små kunder betaler el-selskabernes prisfest Elpriserne er steget kraftigt siden liberaliseringen i 1998. Det har især ramt de små kunder. Per Clausen kræver nu, at regeringen griber ind Sarah Glerup Rød+Grøn I et svar til Per Clausen erkender klima- og energiminister Lykke Friis, at elpriserne er steget markant, siden markedet blev liberaliseret. Mens vi i 1998 havde Europas billigste strøm, er i vi i dag på EU’s topti over medlemslande med den dyreste. Det, der blev gennemtrumfet med »konkurrencedygtige priser« som argument, har medført det stikmodsatte: Før betalte forbrugerne alene det, som det kostede at producere strømmen. Nu betaler de desuden elselskabers store fortjeneste. Prisstigningerne har social slagside Gildet betales af de små kunder. De har i perioden oplevet prisstigninger på 107 %, mens storforbrugere har nøjedes ca. 60 %. Det er helt urimeligt, mener energiordfører Per Clausen. -Konsekvensen af el-liberaliseringen er, at små, almindelige kunder betaler for, at industrien fortsat har relativt lave priser. Det rammer især familier med en dårlig økonomi og har klart sociale konsekvenser. Enhedslisten kræver prisindgreb De små forbrugeres interesser varetager markedet ikke, og derfor er der brug for et indgreb, mener Per. -Jeg vil tage sagen op over for klimaministeren, men håber også på klare tilkendegivelser fra S, SF og R om, at der skal gøres op med de små kunders overbetaling, når vi får flertal efter næste valg. – Liberaliseringen er set fra den almindelige el-forbrugers synsvinkel blevet et dyrt bekendtskab. Derfor bør det overvejes, om vi ikke skal gå tilbage til en variant af det gamle »hvile i sig selv princip«, slutter Per. 18 Rød+Grøn Marts 2010 EU-modstand i forandring Spillereglerne for EU er blevet ændret med Lissabontraktatens ikrafttræden 1. december 2009. Søren Søndergaard analyserer mulighederne for effektiv EU modstand i nye rammer Søren Sønder gaard, medlem af EU-parlamentet for Folke- bevægelsen mod EU Den virkelighed, som Folkebevægelsen mod EU arbejder i, er markant ændret den 1. december, hvor Lissabon-traktaten trådte i kraft. For det første har EU taget et stort skridt i retning af en egentlig EU-stat. Vi har både fået en EU-præsident og en udenrigsminister, og så har EU fået langt flere magtbeføjelser, f.eks. på retsområdet. For det andet giver Lissabon- traktaten EU-parlamen tet medindflydelse på stort set alle områder, som EU beskæftiger sig med. Selv om lovgivningen stadig skal besluttes i samarbejde med Rådet, som består af EU-landenes regeringer, så vil EU-parlamentet alligevel få langt mere indflydelse på forholdene for almindelige mennesker i de enkelte medlemslande. For det tredje betyder Lissabon- traktaten, at der ikke vil komme større traktatændringer i det næste lange stykke tid. Dels fordi grundlaget for EU- staten nu er etableret, og dels fordi Lissabon-traktaten åbner op for, at nye områder kan inddrages i EU-samarbejdet – uden at man behøver at ændre ved selve traktaten. Den sørgelige konsekvens af dette er selvfølgelig, at EU-eliten ikke længe re er nødt til at spørge befolkningerne ved at afholde folkeafstemninger. Nye opgaver for Folkebevægelsen Disse dramatiske ændringer må naturligvis også betyde ændringer i Folkebevægelsens arbejde. Når vi ikke kan forvente folkeafstemninger – udover om de danske undtagelser – i rigtig mange år frem, er det vigtigt, at Folkebevægelsens EU-modstand manifesterer sig i dagligdagen, hvor EU påvirker almindelige menneskers levevilkår mest. På Folkebevægelsens strategikonference i januar diskuterede vi, hvordan vi skal reagere på den nye udfordring. Efter min mening kunne en løsning »Det er vigtigt, at Folkebevægelsen manifesterer sig i dagligdagen, hvor EU påvirker almindelige menneskers liv mest« FOTO: MAIBRITT KERNER/RøD+GRøN være, at vi med udgangspunkt i Folkebevægelsens idé-grundlag forholder os langt mere offensivt til de forslag, som behandles i EU-parlamentet. Folkebevægelsen mod EU er en tværpolitisk bevægelse, og det skal den fortsat være. Men det, at vi er tværpolitiske, betyder jo ikke, at vi er upolitiske. Vores idégrundlag giver nogle pejlemærker at navigere efter, bl.a. om nærdemokrati; den nordiske velfærds- og arbejdsmarkedsmodel; en social, miljømæssig og økologisk bæredygtig udvikling; og en selvstændig flygtninge- og indvandrerpolitik i overensstemmelse med FN’s regler. Diskussionen om, hvordan vi sikrer en stærk EU-modstand efter Lissabon-traktatens ikrafttræden, løber i første omgang frem til Folkebevægelsens landsmøde i oktober, og alle EU-modstandere er velkomne til at bidrage. Hvad konklusionen bliver, står selvfølgelig tilbage at se. Kun må det være klart, at vi i den nye situation ikke bare kan fortsætte som før. Rød+Grøn Marts 2010 19 En dag i krisens tegn Rød+Grøn var med da Enhedslisten holdt seminar om krisen Lars Hostrup Hansen, Rød+Grøn Hele 85 friske medlemmer af Enhedslisten og SUF diskuterede krisen i det kapitalistiske system lørdag den 13. februar i Valby. Kriseseminaret rettede Hvad syntes deltagerne? Niels Peter Mortensen, Amager -For at få flere redskaber til at forstå den finansielle krise. Hvordan kan den forstås marxistisk, og hvad er vores løsning? -Seminaret skal bruges til at fortælle befolkningen, hvordan vi kan løse krisen uden nedskæringer og besparelser, men bruge progressive og socialistiske løsninger. Rasmus Østergård, Aalborg -For at høre og debattere Enhedslistens politik, men også for som ny aktiv, at se hvem Enhedslisten består af. -Jeg vil bruge det til at få nogle nye ideer og redskaber til at føre politik i vores afdeling. fokus mod krisens årsager og vores socialistiske alternativer samt hvordan vi skal få disse alternativer ud til den danske befolkning. Dagen bød på oplæg om alt fra marxistisk økonomi for begyndere til mere avancerede analyser af den økonomiske krises årsager og hvordan krisen udspiller sig i Danmark. Foruden de teoretiske oplæg var der god plads til diskussioner om Enhedslistens politik og om venstrefløjens tidligere opnåede erfaringer i forbindelse med tidligere økonomiske kriser. Dagen blev rundet af med en fælles paneldebat og efterfølgende middag, hvor diskussionerne blev fordøjet i god kammeratlig atmosfære. Rød+Grøn tog en snak en række deltagere for at spore sig frem til, hvorfor det er relevant at blive klogere på krisen samt hvad Enhedslisten skal få ud af et kriseseminar. Annette Skinhøj, Rødovre -Fordi vi skal finde de gode argumenter mod den fup og svindel, der foregår i den kapitalistiske udlægning af krisens årsager rundt om i verden. -For at blive bedre til at udsprede den rette lære, og her skal vi starte med os selv lokalt. Marianne Christensen, Rødovre -For at få styr på argumenterne, da jeg gerne vil holde oplæg om krisens og dens årsager i lokalafdelingen. Og så er jeg her også, fordi jeg er træt af Cepos’ udlægning af den økonomiske krise. 20 Rød+Grøn Marts 2010 Valgkamp forude! Kære medlem Inde i midten af den bunke af papirer, du har fået med Rød+Grøn denne gang, ligger et girokort. Det kort er din første chance for at give et bidrag til det brag af en valgkamp, som skal skaf- fe Danmark et stærkt Enhedslisten og et nyt politisk flertal. Vi ved ikke, hvornår valget kommer. Det kan ske i morgen, og det kan ske om et år. Men vi ved, at vi skal være klar, og at vi skal kæmpe for hver eneste stemme. Det gør vi ved at få Enhedslistens politik ud i hvert hjørne af landet og ind ad så mange brevsprækker som muligt. Og ved at skabe en flot og fed valgkamp, vi kan være stolte af. Det kræver vilje, kampgejst, kreativitet og hårdt arbejde. Og det koster penge. Mange penge. Vi har – som bekendt – hver- ken Mærsk eller bankdirektører i ryggen. Men vi har heldig- vis dig! Vælt regeringen – giv et bidrag i dag Johanne Schmidt-Nielsen FOTO: MARK KNUDSEN Valgkamp forude! Kære medlem Inde i midten af den bunke af papirer, du har fået med Rød+Grøn denne gang, ligger et girokort. Det kort er din første chance for at give et bidrag til det brag af en valgkamp, som skal skaf- fe Danmark et stærkt Enhedslisten og et nyt politisk flertal. Vi ved ikke, hvornår valget kommer. Det kan ske i morgen, og det kan ske om et år. Men vi ved, at vi skal være klar, og at vi skal kæmpe for hver eneste stemme. Det gør vi ved at få Enhedslistens politik ud i hvert hjørne af landet og ind ad så mange brevsprækker som muligt. Og ved at skabe en flot og fed valgkamp, vi kan være stolte af. Det kræver vilje, kampgejst, kreativitet og hårdt arbejde. Og det koster penge. Mange penge. Vi har – som bekendt – hver- ken Mærsk eller bankdirektører i ryggen. Men vi har heldig- vis dig! Vælt regeringen – giv et bidrag i dag Johanne Schmidt-Nielsen FOTO: MARK KNUDSEN International kvindekonference 6-7. marts 2010 Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, København Talere: Johanne Schmidt-Nielsen (MF, Enhedslisten), Christiane Reymann (Die Linke, Tyskland, og EL-fem), Drude Dahlerup (professor og feministisk forsker, Sverige), Annette Groth (Medl. af Bundestag, Die Linke, Tyskland, og EL-fem), Line Barfod (MF, Enhedslisten, formand for den Venstresocialistiske Grønne gruppe i Nordisk Råd), Susanne Empacher (KPÖ, Østrig og EL-fem), Drífa Snædal (De Venstre- Grønne, Island), Gona Saed (Middle East Centre for Women’s Rights, London Tilmelding: landskontoret@enhedslisten.dk Danske deltagere: 250 kr. dækker reception fredag, konference og middag lørdag aften. Bank overførsel: Reg. nr: 8401, Konto nr.: 0001084773 Mærk kvindekonference. Arr.: Enhedslistens Kvindeudvalg i samarbejde med EL-fem, et europæisk kvindenetværk under European Left 22 Rød+Grøn Marts 2010 Torsdag 1. april Fredag 2. april Lørdag 3. april Søndag 4. april Overenskomst i en krisetid Hvorfor spiller bøsser ikke fodbold? LBGT, normalitet og marginalisering De har en plan! – om styring af den offentlige sektor Fælles oprydning og hjemrejse Civil ulydighed Aktionsformer, nytteeffekt Socialdemokraternes rolle – historisk og i dag Aktivistisk immigrationsarbejde Hvordan samles arbejderklassen til aktiv modstand mod racisme? Trotskij for begyndere FI, overgangsprogram mv. Klimakamp er klassekamp Det videre arbejde efter COP 15 Situationsrapport fra Filippinerne Frokost Frokost Frokost Krisen kradser Hvad kan vi vente os af nye angreb? Politiske møder – også for rødderne Nye sprælske mødeformer Afslutningsdebat Venstrefløjen under en ny regering Enhedslistens roller og opgaver Aktuelt emne Løn - en køn affære 100-året for 8. marts og ligeløn Styrk den internationale solidaritet Hvorfor, hvem, hvad, hvor? PET-kommissionens rapport Historie og aktuelle konsekvenser Fritids- workshopsRevygruppe FritidsworkshopsFritids- workshopsRevygruppe FritidsworkshopsFritids- workshopsRevygruppe FritidsworkshopsOnsdag 31. marts Velkomst til Påskeseminaret Middag kl. 19 Aftensmad Aftensmad Aftensmad Velkomst workshop Paneldebat: Søsterpartier eller en Internationale? Enhedslisten og internationalt samarbejde Kulturelt arrangement Den store påskemiddag og festivitas UdvIkLInG HOlDNiNgErDiskussiON KOnFrOnTATiOn FesT&TeATeR FOrEDrAgLeG&sAmvæR For 16. gang inviterer SAP til rødt påskeseminar. Påskeseminaret er mere end or-ganiserede politiske diskussioner. Her er masser af plads til fritid med mulighed for at udfolde sig i den omliggende natur eller over en gang Scrabble, Cranium eller revyteater.Påskeseminaret er også en ene-stående chance for at møde gamle og nye kammerater over en kop kaffe eller øl og en snak.Vi slutter seminaret lørdag aften med en flot og festlig påskemiddag. Vi ses i påsken! PrAKTiSKE OPLYSninGEr Tid: 31. marts – 4. april 2010 Sted: Naturskønne omgivelseri Helsinge i Nordsjælland Pris: 800 kr. for hele seminaret 600 kr. for arbejdsløse400 kr. for fattigrøve250 kr. for børn fra 4 - 15 år Prisen dækker program,overnatning og mad. Rejserefusion: Der er rejserefusion for rejsende uden for HT-området. Børn: Vi arrangerer børnepasning og aktiviteter for børn, mens der er program. Dog ikke under velkom-sten og festen lørdag aften. Tilmelding til børnepasning senest den 11. marts Tilmelding og information:Læs mere på www.sap-fi.dkeller skriv til SAP på sap@sap-fi.dk TAG mED På røDT PåSKESEminAr! Fagligt Landsudvalg Fakta om Fagligt Landsudvalg (FLU) Medlemmer: 12 faste i FLU. Der dukker mellem 30 og 70 op til faglige arrangementer. Derudover et stort antal medlemmer tilknyttet de faglige netværk. Vil din afdeling vide mere om OK-2010 kan FLU komme ud til afdelingsmøde og holde oplæg. Hjemmeside: www.faglig.enhedslisten.dk www.ok2010.enhedslisten.dk Kontaktperson: Karsten Ditlevsen elkadi@ft.dk Herover: Rasmus Bredde. Øverst til højre: FLU har for nylig udgivet folderen Solidarisk overenskomst til overenskomstforhandlingerne i foråret. Det var direktørerne, der skummede fløden, mens Lars Hostrup Hansen, Rød+Grøn kampene for »arbejdernes inte-kortere arbejdstid på skifte- og økonomien gik godt. Nu resser«, som Rasmus formule-natarbejde. rer det, og FLU har derfor man-Rasmus Bredde understreger, er der krise og så vil de ge jern i ilden. at han ikke har noget til overs FLU koordinerer sammen med for arbejdsgivernes krav om have, at almindelige de faglige netværk det fagli-lønnedgang i forbindelse over mennesker skal betale. Det trækker op til klassekamp ge arbejde i Enhedsliste-regi. enskomstforhandlingerne. på landets arbejdspladser. Før-Netværkene og de faglige kon--Det kan vi slet ikke accepte-No way ste runde af overenskomst 2010 ferencer, som vi arrangerer, er re. Det var direktørerne, der er i fuld gang. Chefforhandle-gode muligheder for at udveks-skummede fløden, mens økonore fra arbejdsgiverne og løn-le erfaringer, mener Rasmus mien gik godt. Nu er der krise modtagerne har sat sig til bor-Bredde. og så vil de have, at almindelige til Laval-dommen og videre til det for at forhandle. Imens op-I denne overenskomst tid er der mennesker skal betale. No way, udarbejdelsen af Enhedslistens ruster baglandet og gør sig klar da også fuld damp på de faglige lyder den kontante melding fra politik mod løndumping. -Vi til konflikt. Rød+Grøn har målt kedler i Enhedslisten: Rasmus til arbejdsgiverne. lagde også Enhedslistens linje kampgejsten i Enhedslistens -Vi har lige afholdt en meget i forhold til de offentlige over- Faglige Landsudvalg (FLU) og vellykket konference om fag-Netværket gør en forskel enskomstforhandlinger i 2008, taget en snak med den fagligt bevægelsens rolle i kampen for FLU lader ikke gode tanker bli-siger Rasmus Bredde og underaktive Rasmus Bredde. en ny regering og OK2010, siger ve ved snakken. Udvalget har streger, at udvalget også er en- Rasmus Bredde, der med stor leveret en lang række konkre-gageret i arbejderklassens dag- No way til lønnedgang iver fortæller videre om de ak-te initiativer og medvirket til at lige kampe: For Rasmus Bredde og FLU er tuelle krav til OK2010. udvikle Enhedslistens faglige -FLU-medlemmer sikrede ekdet en helt naturligt, at et so--I de krav, som Enhedslisten politik på en lang række områ-sempelvis en tæt og løbende cialistisk parti som Enhedsli-vil fremme, er der en rød soli-der – f.eks. Enhedslistens dob-kontakt med de aktionerende sten har en klar faglig profil. darisk tråd: ligeløn, afskaffel-beltorganisering. R98 skraldemænd sidste år, ly- Den klare profil skal vise, at se af 50 % reglen på HKs områ-FLU var også dybt involveret i der den afsluttende kommentar Enhedslisten er en aktiv del af de, forsvar mod løndumping og Enhedslistens arbejde i forhold fra Rasmus Bredde. Rød+Grøn Marts 2010 23 hovedbestyrelsen Journalistisk referat af HB-mødet 20.-21.februar Træk Danmark til venstre Marianne Frederik, Medlem af Hovedbestyrelsen Hovedbestyrelsen (HB) har vedtaget en dagsorden og hoveddokumenter til årsmødet. Der er fuldstændig enighed om langt hovedparten af dokumentet om en ny regering og en anden politik. Men der er to politiske linjer omkring en finanslov: 1) Under en S-SF regering kan Enhedslisten stemme for en finanslov, hvis vi har fået indflydelse og den er uden nye forringelser og med forbedringer. Den konkrete beslutning skal dog op i den nye hovedbestyrelse. 2) Enhedslisten kan kun stemme for en finanslov, hvis en række betingelser er opfyldt, f.eks. at tidligere forlig, finansiering af krige, hidtidig miljøpolitik og indvandrerpolitik fjernes. Der var størst opbakning til linje et, 16 ud af 21. De endelige forslag omkring krisetiltag, klimapolitik og styrkelse af organisationen var der stor opbakning til. Et forslag om at etablere en elektronisk årsmødebulletin baseret på frivillige kræfter blev vedtaget. FU udstikker rammerne og debattører kan melde sig til mail-debatten på landskontoret. Der arbejdes fortsat med at etablere et netforum. Også OK2010 og 8.marts aktiviteterne blev drøftet. Ligesom der blev vedtaget en 8.marts udtalelse. Indsats mod pirateri HB diskuterede og besluttede følgende: »HB er uenig i folketingsgruppens beslutning om at stemme for forslag B59 om at bekæmpe pirater ud for Somalia med krigsskibet Absalon i NATO-regi. HB er enig i formålet om at beskytte søfolk og sejlads med nødhjælp, og vi er tilfredse med, at FT-gruppen har understreget, at Enhedslisten fortsat ønsker en opløsning af NATO. HB er også enig i FT- gruppens holdning om, at der er brug for en bred indsats i Somalia, der kan hjælpe befolkningen ud af den elendighed, der i dag præger landet, samt at der skal slås hårdt ned på ulovlig overfiskning og forurening af havet ud for Somalias kyst. Men HB gør opmærksom på, at der burde være foretaget en grundigere drøftelse i partiet forud for godkendelsen af forslag af så principiel karakter. HB mener ikke, den pågældende militære indsats er løsningen på problemet.« Årsmøde 2010 – foreløbig dagsorden Fredag d. 14. maj 13-14.00 Indskrivning 14.00 Åbningstale og konstituering mm. 15.00 Den politiske situation, beretninger og debat 17.00 Hovedforslag 1 – Enhedslisten og dannelsen af en ny regering 18.00 Middag 19-21.00 Workshop/gruppearbejde Lørdag 15. maj 9.00 Hovedforslag 1, fortsat 10.00 Hovedforslag 2 – Tag ansvar for krisen – skru op for velfærden 12.00 Frokost 12.30 Hovedforslag 3 – Ud med fossilerne og ind med fremtiden 14.30 Hovedforslag 4 – Sådan bliver Enhedslisten kampklar 16.50 Indkomne forslag 17.50 Fremlæggelse af kandidatudvalgets indstilling 18.00-20.00 Middag 20-24.00 Musik og hygge Søndag 16. maj 9.00 Vedtagelse af kandidatliste 10.00 HB-valg 10.30 Arbejdsplan 11.30 Regnskab og budget Valg af kritisk revisor, til Rød Fonds bestyrelse og lovudvalget Præsentation af det valgte HB 12.40 Afslutningstale(r) 24 Rød+Grøn Marts 2010 Debat Indlæg til debatten må højst fylde 2.000 enheder (inkl. mellemrum). Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg, der overskrider denne grænse. Fremhævelser i teksten markeres udelukkende med kursiv. Forfatterens navn angives med navn og Enhedsliste-afdeling, evt. tillidshverv i Enhedslisten. Indlæg bringes så vidt muligt i det førstkommende nummer, efter det er modtaget. Parlementarisk strategi SF på vej i armene på VK Michael Voss, Roskilde Det er under alle omstændigheder et fremskridt at slippe af med VKO, men hvor meget forandring kommer der faktisk ud af en S-SF-regering. Noget tyder på, at vi risikerer at få VKO ind ad bagdøren, selv om de taber næste valg. I et interview til LO’s nyhedsbrev A4 den 1. februar gjorde SF’s Ole Sohn et stort nummer ud af at forklare, at det er »ulogisk«, at der er store konflikter med VKO på nogen punkter. Ifølge SF-gruppeformanden er det en hovedopgave for en ny regering »at genetablere det samarbejdende folkestyre «. Sohn mener sagtens, at man på én gang kan gennemføre venstreorienteret politik og samarbejde med de borgerlige. Jeg glæder mig nu ikke til at se den politik, som S og SF vil føre midt under en økonomisk krise sammen med V og K. Det understreger, hvor vigtigt det er, at vi styrker Enhedslisten før, under og efter næste valg på i hvert fald tre fronter: A) I arbejdet for at opbygge et pres udefra og nedefra på S og SF for, at en kommende regering for alvor bliver en forandring og forbedring – og ikke en gentagelse af VKO, B) I arbejdet for at få så stor en folketingsgruppe, at Enhedslisten har flertal sammen med S og SF, så de ikke har no- Redaktionen gen undskyldning for at indgå forlig med de borgerlige, C) I arbejdet for hele tiden at præsentere politiske forslag, der faktisk løser de problemer, som arbejderklassen, folk på overførselsindkomst, flygtninge, osv. har – uanset om det vækker arbejdsgivernes vrede eller bryder med systemets rammer. Finanslov: Skal EL med i regeringsgrundlag Hans Jørgen Vad, Århus, Hovedbestyrelsen Et flertal i HB mener, at EL nu kan stemme for finansloven – bare den ikke indeholder NYE forringelser. Denne markante ændring gav da også presseoverskrifter som “Første gang i partiets historie« osv., da folketingsgruppen meldte det ud i december. Derfor rejser det spørgsmålet: Hvorfor er dette lige nu blevet så vigtigt? Frank Aaens svar er (både i HB og senest i Rød-Grøn), at ellers vil “Højrefløjen .. vælte en regering, der ikke selv har flertal for sin finanslov – for at få en borgerlig regering og deres egen finanslov.« Mao. hvis ikke EL stemmer for finansloven, er en ny regering en umulighed! Jeg har flere gange efterlyst dokumentation for, at det er en reel problematik, og det er lykkedes, at få Frank til at svare på debat-mailen i Århus. Men udover at konstatere, at “det er noget alle ved«, har Frank ikke vist andet end en JP-artikel fra 1996. Men det siger jo intet si ger om 2010/11, så jeg spurgte igen. Her svarede Frank, at der “står masser om EL og finansloven «, men at han “ikke har fundet er en skriftlig udgave af en borgerlig trussel som i 1996, men det fjerner ikke truslen.« Det synes jeg er lidt fortænkt: Hvilken konkret trussel og hvornår opstod den? For den var jo ikke været til stede i valgkampene – hverken i 2001, 2005 eller 2007. Mao. er det fortsat et mysterium, hvorfor det netop var i dette efterår, at folketingsgruppen fik brug for at melde ud, at EL nu “første gang i partiets historie« vil stemme for finansloven. Dette rejser også et andet spørgsmål. Nemlig om der er andet og mere, folketingsgruppen ønsker mandat til med dette årsmødeforslag? Fx til at indgå i forhandlinger om for et nyt regeringsgrundlag? For så synes jeg, at vi skal have det åbent frem. Er det tilfældet, mener jeg, at det er noget, som der ikke kan advares kraftigt nok imod. For uagtet om det er med eller uden R, vil enhver regering på en “ansvarlig måde« forvalte systemets krise. Denne ansvarlighed bør EL ikke være en del af. Se bare SF – eller budgetforliget i København. Skal Enhedslisten være det tredje Socialdemokrati? II. HC Nielsen, Rudersdal I februarnummeret argumenterer Frank Aaen for, at Enhedslisten kan stemme for en finanslov for at »få udført de forbedringer, vi regner med at aftale«. For »en regering, der ikke kan få vedtaget en finanslov bliver væltet«. Som en del af vor valgkamp skal vi altså på forhånd meddele befolkningen, at vi vil stemme for en finanslov, der indebærer krigsbevillinger til krigen i Afghanistan. Og indebærer nye asociale nedskæringer overfor kommunernes og regionernes økonomi, så de offentlige hospitaler bliver tvunget til at fyre flere folk, ventetiden på ambulancerne bliver længere, folkeskolerne fortsætter med at forfalde og flere elever stoppes ind i klasseværelserne. Og børnene og de gamle skal betale mere for dårligere mad. For at redde en S-SF regering? Enhedslisten bliver da det tredje Socialdemokrati! Hvis vor folketingsgruppe lægger – udslagsgivende – stemmer til, vil vor troværdighed som socialistisk parti være ødelagt. Skuffelsen og de tilintetgjorte forhåbninger være total! Skal Enhedslisten være støtteparti for S og SF? Og bøje vor politik efter en ny regerings grundlag? Nej! Enhedslisten skal i stedet allerede nu og i valgkampen meddele offentligheden, at vi stemmer i mod en reaktionær finanslov med krigsbevillinger og asociale nedskæringer. Vi risikerer, at en socialistisk politik vil føre til, at vi ryger ud af folketinget efter et hurtigt nyvalg. Men vi bevarer vor troværdighed og må så arbejde på at genvinde vor repræsentation og støtte i befolkningen og de sociale bevægelser med de medlemmer, vi har. Denne diskussion er livsvigtig for partiet! Når bladet kun udkommer én gang om måneden, og Hovedbestyrelsen oven i købet har sparet januarnummeret væk, har diskussionen og medlemsdemokratiet ekstremt dårlige vilkår. Græsrodspartiet er i virkeligheden topstyret og årsmødets beslutning om regeringsspørgsmålet vil ikke være ordentligt diskuteret. HB bør sørge for en livlige- re diskussion i partiet! Rød+Grøn Marts 2010 25 Debat Nej til nye forringelser – men ja til de gamle? Mikael Hertoft, Østerbro, Medl. af Hovedbestyrelsen Frank Aaen vil stemme for en finanslov under en ny S – SF regering, hvis den ikke indeholder nye forringelser. Det samme vil Enhedslistens Forretningsudvalg nu, og det vil de fremsætte forslag om på årsmødet. Det lille ord ’nye’ betyder, at vi fremover godt kan stemme for gamle forringelser. S og SF har f.eks. indgået et forsvarsforlig med den nuværende regering, der også fører til bevillinger på finansloven i årene fremover. Enhedslisten var ikke med i dette forlig. Men vi skal altså stemme for finansloven resultatet af dette forsvarsforlig. Eller tag Femern broen og nye motorveje, der er et resultat af trafikforlig. Bygningen koster penge mange år frem i tiden. De er besluttet af den borgerlige regering i forlig med S, SF og de radikale. Skal vi stemme for en finanslov, der finansierer Femern broen, motorvejene der cementerer bilismen og vejen mod klima afgrunden? Nej tak. Desværre er der mange udtalelser fra både Søvndal (SF), Thorning (Socialdemokraterne) og Vestager (De radikale) om, hvilken politik de vil føre hvis de får regeringsmagten. Søvndal og Thorning vil fortsætte regeringens udlændinge og retspolitk, Vestager vil fortsætte regeringens socialpolitik. Alle vil de fortsat støtte politiet og fortsætte krigen i Afghanistan. De demokratiske muligheder for at beslutte noget, vil de parkere i EU. En sådan politik er der ingen grund til, at Enhedslisten skal støtte eller stemme for finansieringen af. Der må andre boller på suppen. Vi vil ikke betale deres krise – eller vil vi? Lars Henrik Carlskov, Århus Kapitalismen er i sin værste krise siden 1930’erne. Lige netop i den situation mener FT- gruppen og et HB-flertal, at det er tid til at bryde et af vores mest grundlæggende principper og blive et “ansvarligt« parti ved for første gang nogensinde at stemme for den kapitalistiske stats budget, nemlig finansloven! Det skete ikke engang under Nyrup, selvom de økonomiske konjunkturer var bedre og S og SF var mindre højredrejede. Da SF i ‘67 for første gang stemte for finansloven (og VS blev dannet), blev SF kritiseret for at ville administrere kapitalismen. Samme kritik kan i dag rettes mod EL, endda med langt større ret, fordi kapitalismen er i langt større vanskeligheder. Krisen betyder mindre merværdiproduktion, ergo mindre til fordeling mellem arbejdere og kapitalister, følgelig mindre til parlamentarisk omfordeling inden for kapitalismens rammer. S+SF’s mål er at redde kapitalismen, hvorfor de må angribe arbejderklassens levestandard, idet krisen skal betales. Vores mål er det modsatte. De to mål er uforenelige, og derfor er det lig med selvmord at ville agere sikkerhedsnet for en S-SF-regering af frygt for, at den kommer i mindretal. Det ville overlade systemkritikken til det yderste højre. Vi skal i stedet mobilisere befolkningen for delreformer og mod systemet som sådan. Derudover betyder en stemme for finansloven også at bevillige penge til de flinke PET- fyre, der overvåger os, og til fortsat bombning af tusindvis af afghanske civile. Vores nejstemme stopper ikke krigen i Afghanistan. Karl Liebknecht stoppede heller ikke 1. verdenskrig ved at stemme imod de ty ske krigsbevillinger. Modsat ham risikerer vores FT-gruppe ikke at blive fængslet eller sendt til fronten. Men som Liebknecht viste, kan en nej-stemme være med til at styrke den folkelige modstand mod krig og mod den sociale orden som helhed. Jeg stoler på, at mine partikammerater på årsmødet vil være med til at sikre, at vi ikke laver en “omvendt Liebknecht «. Svar: Enhedslisten og dannelsen af en ny regering Nikolaj Villumsen, Forretningsudvalget Enhedslisten har med en ny S-SF regering mulighed for at få langt mere indflydelse. Derfor har HB taget fat på at diskutere Enhedslistens rolle under en forhåbentlig kommende ny regering. I det forslag FU har valgt at fremlægge for HB d. 20-21. feb. Slås det fast at Enhedslisten vil kræve maksimal indflydelse for sine mandater og at vi vil udvide princippet om at stemme for enhver forbedring af almindelige menneskers vilkår og imod enhver forringelse til at gælde for finansloven. Forslaget ønsker at lægge pres på S-SF for at opsige deres forlig med de borgerlige og styrke deres igangværende samarbejde med Enhedslisten til stadig flere områder. Derudover understreger forslaget, at Enhedslisten vil arbejde indædt på at forandre Danmark i en socialistisk retning under en ny regering. Et arbejde vi vil lave med tæt samarbejde med folkelige bevægelser som fagbevægelsen, elev- og studenterbevægelsen og klimabevægelsen. Jeg ser frem til at fortsætte debatten om hvordan vi rykker Danmark i en rød retning både på HB-mødet og med hele organisationen på årsmødet. Internationalt I krig med Enhedslisten? Lasse P. N. Olsen, Aalborg Enhedslisten har – uden at begrunde dette under folketingsdebatten – i december stemt for at sende krigsskibet Absalon til Afrikas Horn for i NA- TO-regi at bekæmpe somaliske pirater. I 2008 stemte vi imod at sende Absalon af sted på en lignende mission. Absalon fangede dengang 88 pirater, hvoraf de 83 blev frigivet, fordi de ikke kunne retsforfølges i Danmark eller andre steder. For at undgå en gentagelse har den danske regering indgået en udleveringsaftale med Kenya, der vil stå for retsforfølgelsen. Amnesty Internationals rapport om Kenya fra 2009 tegner et dystert billede af landet. Kenyas regering har siden 2007 placeret kenyanske og udenlandske statsborgere i hemmelige fængsler i nabolande uden kontakt til omverdenen. Somaliske flygtninge i Kenya udsættes for mishandling og overgreb, Kenya har så sent som i 2008 udleveret en fange i Gu- antánamo-lejren, og Kenya har ikke afskaffet dødsstraffen. Enhedslisten vender sig normalt imod, at Danmark udleverer mistænkte til lande med en så ringe retssikkerhed, og det er der al mulig grund til fortsat at gøre. Også når det drejer sig om (mistænkte) pirater. Ifølge Modkraft.dk roser Danmarks Rederiforening EL for støtten til krigsindsatsen, mens Sømændenes Forbund er mere kritisk og fremhæver, at pirateriet er produktet af fattigdom i Somalia. Sømændenes Forbund foreslår ganske enkelt, at man sejler udenom Afrikas Horn for at undgå piraterne. Dette ønsker Rederiforeningen ikke, fordi det ville være 26 Rød+Grøn Marts 2010 Der er næppe nogen, som ikke ønsker at sikre søfolks sikkerhed, men jeg tvivler på, at det løser problemerne at sætte krigsskibe ind mod fattige fiskere Lasse P. N. Olsen, Aalborg dyrere (for skibsrederne), mens et krigsskib er gratis for dem. Der er næppe nogen, som ikke ønsker at sikre søfolks sikkerhed, men jeg tvivler på, at det løser problemerne at sætte krigsskibe ind mod fattige fiskere. Vi risikerer snarere at bidrage til en oprustningsspiral, der på ingen måde øger sikkerheden til søs. Somalia har brug for hjælp til udvikling og til opbygning af civile og statslige strukturer – ikke mere krig. En forkert beslutning John Graversgaard og Vagn Rasmussen. Det var en fejlagtig beslutning, da folketingsgruppen tilsluttede sig udsendelsen af Absalon til Somalia for at stå i spidsen for Natos krigsskibe ved Somalias kyster. Begrundelsen var, at opfordringen kom fra FN, og at dens formål var at beskytte danske søfolk. Det sidste har allerede vist sig tvivlsomt. FN ikke neutral, hvad angår Somalia. I december 2006 sluttede et enigt sikkerhedsråd, i øvrigt også Danmarks stemme, op bag den folkeretsstridige etiopiske invasion af Somalia, og sikkerhedsrådet har for nyligt indført sanktioner imod Eritrea, som beskyldes for at hjælpe islamister i Somalia. Som påvist af STS og bekræftet af Rasmus Kraths nylige udsendelse om piraterne på DR2, så arbejder piraterne i tæt forståelse med magthaverne i Somalia. Disse magthavere er også kommet til magten via støtte fra FN. Det er bl.a. FN, der forsøger at presse et politisk system ned over hovederne på det somaliske folk, hvor magten ligger hos nogle af verdens værste krigsforbrydere. FN-organisationer som UNDP har med støtte fra EU og fra Danida uddannet politistyrkerne i den halvt autonome republik Puntland, hvorfra piraterne kommer, og hvor disse politistyrker i dag er dybt involveret i piratvirksomhed. Det er også værd at bemærke, at da de islamiske domstole havde magten i Somalia, var der slet ingen pirater, og at det var dette forsøg for somalierne selv for at kunne bestemme over deres eget land, der foreløbig blev bremset af den etiopiske invasion. Hvad Nato angår, er den imperialisternes militære arm. Det er i høj grad et spørgsmål om, hvad Natos krigsskibe i virkeligheden beskytter. Somalias kyster har længe været præget af rovfiskeri fra trawlere fra verdens største fiskerinationer og af dumpninger af kemisk affald – inklusiv atomar affald – fra de vestlige landes industrier. Er man sikker på, om det ikke er denne trafik, der skal beskyttes? Og hvorfor spurgte folketingsgruppen ikke andre i partiet, før den tog den fatale beslutning? Svar: Enhedslisten og pirateri Forretningsudvalget og Frank Aaen Baggrunden for pirateri ud for Somalias kyst handler om fattigdom, korruption, overfiskning osv. Og situationen i selve Somalia er bestemt uholdbar. Enhedslistens tilslutning til beslutningsforslaget skyldes behovet for beskyttelse af sømænd og nødhjælpsfartøjer i området. Vi har fastholdt vores modstand mod NATO, og fremhævet, at der først og fremmest skal fokuseres på at løse problemerne med fattigdom og ulovlig overfiskning, så der kan tilvejebringes et alternativt livs-grundlag for befolkningen i området. Men den militære indsats kan her og nu hjælpe søfarten, mens de andre og varige løsninger kræver meget længere tid. I forbindelse med beslutningen, orienterede Folketingsgruppen Forretningsudvalget, men inddrog ikke internationalt udvalg pga. kort behandlingsfrist. Folketingsgruppen har efterfølgende foreslået et åbent møde om pirateri og Somalia. Desuden behandles det på kommende HB- møde. Cuba Lars Schou, internationalt udvalg Internat. udvalg og dets Latinamerikagruppe, afholdt d. 30.1 en vellykket debat om ELs ret ukendte Cubapolitik, der både påskønner de store fremskridt i levevilkår og som gode venner påtaler kritisable forhold omkring frihedsrettigheder. Oplægsholdere var vores int. sekr. Eva Flyvholm, form. f. Dansk-Cubansk forening, Helene Caprani og cubansk-danskeren Rosalba Lopez, CBS. Et af de mest debatterede spørgsmål var flere partier, i stedet for det nuværende etpartisystem for kommunister. Da kravet om flere partier ofte indgår i USAs kampagner mod Cuba, og begrebet forbindes tæt med det borgerlige demokrati, holder EL sig i sine udtalelser også fra at foreslå det direkte. Men partibegrebet er heller ikke et konstitutionelt problem, hverken i Danmark eller i Cuba. I begge landes forfatninger, er det kun personer der stiller op. I DK modificeres det så af valgloven. I Cuba er 60% af de valgte “tilfældigvis« fra det eneste tilladte parti CKP. Altså 40% partiløse repræsentanter, som næsten ikke findes i Danmark, hvor de mange partier, der givetvis er en automatisk følge af organisationsfriheden, som er det Enhedslisten anbefaler i Cuba, opsamler næsten alle stemmer. Da socialismen i Cuba skulle nyde en vis beskyttelse mod et evt. borgerligt parlamentsflertal, idet en forfatningstilføjelse fra 2004 fastslår socialismens evindelighed, burde organisastionsfrihed kunne diskuteres. Det er nemlig primært fraværet af politisk frihed under den realt praktiserede socialisme i Sovjettiden, og fortielsen af dette på dele af den vestlige venstrefløj, der har stigmatiseret socialismen som løsning på den nuv. int. krise, på trods af at den forekommer evident og til en vis grad benyttes. Derfor er det idag nødvendigt, at socialismen går hånd i hånd med respekten for civilsamfundets politiske frihedsrettigheder, og derfor er ELs kammeratlige kritik af dele af det cubanske samfund berettiget. Helene sluttede af med at invitere EL på studietur i Cuba. Det vil udvalget overveje. Debat Den bolivianske revolution Dennis Baggers Laursen Den 22. januar 2010 blev Bolivias præsident Evo Morales taget i ed for sin 2. periode. Bolivia har gennemgået store forandringer under Morales, og det socialistiske enhedsparti MAS (Bevægelsen for Socialisme). Udryddelse af analfabetisme, ligeret mellem mænd og kvinder, nationaliseringer af naturressourcerne, en miljøpolitik der er langt mere progressiv end noget vestligt lands, loft over mængder af jord overklassen må eje, et nuanceret syn på koka-bladene, forbedringer af forholdene for landets proletariat, bønder og indianere, stabilisering af økonomien samt stigning i landets BNP, for blot at nævne nogle få af Bolivias fremskidt. Men revolutionen var ikke uden blodsudgydelser. De kom ikke fra MAS’ side, men fra de kontrarevolutionæres. Blodsudgydelserne kulminerede med Pando-massakren i 2008, hvor 18 ubevæbnede civile blev brutalt dræbt af kontrarevolutionære og fascister, og yderligere over 100 blev såret. Det må være skæbnens ironi, at dette skete den 11. september. Morales voksede op i en fattig bondefamilie, i landsbyen Orinoca, cirka 300 km. syd for La Paz. Han har organiseret fodboldkampe, og senere været ledende skikkelse i en fagforening for koka-bønder. Han har flere gange siddet i fængsel for sine aktiviteter, og i 1989 blev han næsten tæsket til døde af styrker fra UMOPAR. Personligt kender jeg ikke det store til Bolivia, da min viden primært kommer gennem avisartikler, film og dokumentarer på YouTube, samt Christine Lundgaards blogindlæg på Modkraft (super gode indlæg i øvrigt, Christine! Jeg hå ber du snart vil skrive nogle flere). Men efter at havde været til ALBA-mødet den 17. december, er jeg ikke et sekund i tvivl om at Morales er folkets mand, folkets præsident! Til interesserede kan jeg anbefale dokumentaren Evo Morales President of Bolivia. Den varer ca. 1½ time, og følger Morales op til valget i 2005. Den kan ses på YouTube med engelske undertekster. Organisation Hvad blev der af online-debatten? Ditlev V. Petersen, Djursland Engang i tidernes morgen blev der sendt et brev rundt til vore edb-folk. Landskontoret spurgte, hvordan man bedst organiserede og drev et debatforum for Enhedslistens medlemmer. Dengang fandtes World Wide Web ganske vist, men var endnu ikke masseudbredt, så snakken gik på et BBS (Bulletin Board System). Dette BBS blev imidlertid aldrig til noget, og den gamle blev teknik erstattet af WWW, der i daglig tale benævnes Internettet. Siden har Årsmødet besluttet, måske endda flere gange, at vi skulle etablere et debatforum på nettet. Dette forum skulle være lukket for andre end Enhedslistens medlemmer, der skulle identificere sig ved signon. Men hvad er der sket med dette arbejde? Engang imellem kommer der mystiske udmeldinger fra HB om, at debatforum ikke lige bliver til noget, at edb-folk er fratrådt, at det aktuelle arbejde er faldet til jorden osv. Kort og godt ligner det noget, som vi har set hos flere myndigheder. Vi bliver derfor bekymrede for, hvad der sker eller ikke sker og hvor mange penge, der bruges? Penge er det, som vi har mindst af, så de skal bruges godt. Vi kan som lille parti ikke tillade os at kaste os ud i en stor opgave som selv at udvikle et debatforum. Er det det, man i Landsledelsen har gang i? For slet ikke at tale om udgifterne ved at vedligeholde egenudviklet software. HB eller andre, må meget gerne komme med en status på, hvad der foregår. Der eksisterer standardsoftware til at drifte et forum. Mange af disse systemer er gratis i form af OpenSour- ce/GNU. Et lille ekspertudvalg burde hurtigt kunne undersøge de tilgængelige løsninger og komme med en kvalificeret indstilling til den nye HB. Alle løsninger kan konfigureres efter vore behov. Desuden undgår vi at gøre os afhængige af specialistviden ved egenudviklede programmer. Selvflg. skal der afsættes folk til selve driften af løsningen. Ved at vælge en standardløsning kan vi meget hurtigt få etableret det debatforum, som vi har savnet så længe. Svar: Debatforum lang tid undervejs Marianne Frederik, på vegne af Forretningsudvalget Dette er et svar til Ditlev Petersen, Djurslund, der spørger til hvordan det går med at oprette online-debatten, og hvad det kommer til at koste? Ja, det er rigtigt, at det er vedtaget på HB- og årsmøder, at Enhedslisten skal arbejde på at få oprettet et netforum for debat mellem medlemmerne. Men ikke alle har været klar over, hvad dette indebærer. Vi har begrænset ressourcer, derfor må en sådan online debat baseres på frivillig arbejdskraft, derfor er vi afhængig af denne frivillige arbejdskraft. Der er i HB nedsat en ny arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til en løsning på HB-mødet 20.-21.marts. De planer vi følger lige nu, handler om at anvende kendte tekniske løsninger; altså vi skal ikke ud at købe nyt program eller selv udvikle programmer. Men der skal opbygges et system, der er brugervenligt og dette system skal vedligeholdes i form af en slags redaktion, der sørger for nogle retningslinjer for deltagelse i debatten og at disse overholdes. Der skal oprettes nogle emnegrupper og nogle tovholder for disse grupper, eller hvad vi nu vælger at kalde det. På årsmødet vil man kunne debattere det under HB-beretningen, hvis du ønsker det. Du og andre kan deltage i HB-mødet i marts eller forhøre dig om oplæg og beslutninger op til og efter HB-mødet. Derudefra Bent Jørgensen, Vordingborg Når man sidder på en gammel gård, for enden af en halv kilometer markvej, dækket af meterhøje snedriver, så lad mig starte med at skuffe en del, det er romantisk, også i den grad, på den anden side, er man i den position ikke just i vælten, men henvist til stille eftertanker om fortidens politiske strabadser, som jeg her vil snævre ind til den nærmeste fortid, nemlig kommunalvalget, november, 2009. I månederne før valget, havde Rød Grøn i hvert nummer omtale af det forestående valg, og dertil et danmarkskort, der blev mere og mere rødt, i takt med at afdelingerne, selv i de fjerneste provinser meldte sig. Jeg kan jo kun drømme om det kæmpe arbejde afdelingerne har lagt i dette valg, som endte så fatalt for Enhedslisten, med tab af både kommunale og regionale mandater, og ingen nye 28 Rød+Grøn Marts 2010 forposter med rødt flag. Det blev registreret på en enkelt side i Rød+Grøn efter valget, dog kun med de valgte, og så måtte den nærmere evaluering komme i næste nummer, tænkte jeg, men bortset fra en side om Ringsted lokalafdeling, der heller ikke opnåede noget mandat, blev kommunalvalget ikke omtalt, ingen “hall of fame« for dem der røg ud, eller omtale af de nye der var tæt på et mandat. Groft sagt, er kommunalpolitik voldsomt underprioriteret i Enhedslisten, det ejer ikke nogen prestige i partiet, et bedre bevis end den manglende omtale efter valget, fås næppe. Og egentlig fatter jeg ikke, at afdelingerne ikke protesterer over for den usynliggørelse deres arbejde er udsat for. Kræv til eksempel, at mindst 2 sider i Rød+Grøn skal handle om kommunalpolitik og lad så øerne øst for Storebælt få en fast rejsesekretær, i lighed med Jylland og Fyn, istedet for en løs vikar op til et valg. Og bland så de delegerede til årsmødet, istedet for københavn til venstre og provinsen til højre, det vil gavne dialogen og forståelsen. Diverse Svaret er ny kritisk pædagogik Frede Nielsen Carstens Anders Nørgaard Samuelsen (ANS) efterlyser i vores blad (febr. 2010) med god grund en diskussion om vores socialistisk parties syn på opdragelse, socialisering, dannelse og undervisning, altså pædagogik og jeg spørger: Hvorfor er pædagogik ikke i fokus i vores vidende og solidariske parti? Jeg vil kort svare ANS, at jeg sammen med en kollega på Hans ReitzelsForlag til efter året udgiver bogen: Ny kritisk pædagogik! Det er netop et forsøg på at formulere en socialistisk pædagogisk kritik i det samfund vi lever i. Du anfører at børnene skal fokusere på modsætninger (og modsigelser) i samfund og tilværelse, deltage i fælles praktisk arbejde, demokratiske børnemøder, anlæg af byggelegepladser – og så siger du osv. osv. Men hvad tænker du på med osv. osv.? Hvis vores blad Rød+Grøn bad mig om at skrive en kronik eller artikel om Ny kritisk pædagogik vil jeg redegøre for bogens tænkning, praktikformer, praksis og teori – i kort form selvfølgelig! Her kun: Lad os forvente plads i bladet og partiet til at inddrage det (social)pædagogiske perspektiv som led i politisk og økonomisk orientering i dette samfund. Vores gode repræsentanter i folketinget har nok at gøre og derfor får det pædagogiske felt ikke tilstrækkelig opmæksomhed i partiet -internt og udadtil! Lad os derfor aktualisere dette felt i fremtiden. Ligestilling af kapital og arbejde Arne Thomsen, Vordingborg Enhedslistens principprogram kritiserer kapitalismen, og i programmets pkt. 7: »Den socialisme vi kæmper for«, hævdes det, at den »ikke kan komponeres på forhånd«, men at »vi skal bevare en offentlig sektor «, at »arbejderne skal overtage produktionsmidlerne«, og at »virksomhederne skal opgive profitjagt« og i stedet »følge en behovsstyret økonomi «, der er »demokratisk planlagt «, samt at vi skal nå frem til et »klasseløst/kommunistisk samfund«. Det lyder jo smukt og rigtigt, om end det er »frem- Hvis vi som venstrefløj skal styrkes, så kræver det, at hele venstrefløjen tager ansvar for at udvikle vores fælles medier, så disse ikke bare fungerer som talerør for hver sine strømninger tidsmusik«. Men de fleste vælgere vil nok se det som en gentagelse af Sovjetunionens planøkonomi – med varemangel, fattigdom og diktatur. Det er umuligt, tror jeg – i Danmark, i EU – og hvad skal vi så med Enhedslisten? Det er i denne situation, jeg mener, vi bør opstille et delmål, et alternativ til den nuværende kapitalisme, som er mindre drastisk, men som dog bevæger samfundet i den retning, vi ønsker, som kan vinde et demokratisk flertal og kan gennemføres! I stedet for utopien, at ophæve den private ejendomsret til produktionsmidlerne, kunne man indføre ligestilling af kapital og arbejde – både når det gælder det at lede og fordele arbejdet og delingen af den opnåede profit. Det ville sikre den effektivitet i virksomhederne, som den klassiske socialisme aldrig har magtet. Hvis al virksomhedsskat tillige gik til en almennyttig erhvervsfond, ville man have god mulighed for at behovsstyre erhvervslivet samt opfylde samfundets pligt til at skaffe arbejde til alle, som vil arbejde. Det er ikke klassisk marxistisk socialisme, men det vil give os et langt bedre samfund, i stedet for passivt at vente på muligheden for en socialistisk revolution, der måske aldrig indtræffer. Der vil næppe kunne fastholdes et flertal imod et sådant Jakob Lindblom, Århus forslag, hverken i Danmark eller i EU. Til slut: De økologiske omkostninger fra vore menneskelige aktiviteter kan passende indlægges i varernes pris, så har vi de nødvendige midler til at rydde op efter os. Stop rygerdød og red velfærden Flemming Leer Jakobsen, Vejle Mange højtråbende politikkere har skreget på nedskæringer på dagpenge eller tidligere afskaffelse af efterlønnen for at skaffe nok arbejdskraft i fremtiden. Men det er slet ikke nødvendigt. Med et snuptag kan skaffes 60.000-100.000 flere i arbejdsstyrken over de næste 10 år. I år 2000 døde der 12.000 mennesker herhjemme som følge af rygerelaterede dødsfald. Men rygerdød er ikke den eneste konsekvens. Der er sygehusomkostninger i forbindelse med rygning. Region Syddanmark har beregnet, at hver KOL-ramt koster samfundet 80.000 kr. årligt i omkostninger. Samtidigt anslås der at være 100.000 alene i Region Syddanmark, der lider af KOL. Kan man nedbringe bare denne ene rygersygdom, kan der skaffes det beløb, som arbejdsmarkedskommissionen endte Rød+Grøn Marts 2010 29 Debat med at skulle finde – hvert år! Nemlig otte milliarder kroner. Og det kun for én ud af de i alt 5 regioner. Læg dertil de øvrige omkostninger ved kræft og åreforkalkning. En reduktion af rygerdødsfald er altså en stor gevinst ikke bare for samfundet som sådan, men også for den enkelte nuværende ryger samt vedkommendes familie, venner og omgangskreds. Rygere udgør en ressource, som vi i dag smider væk. Giv os andre den glæde at leve en del år mere, så vi kan nyde samværet med dig. Styrk de venstreorienterede medier Jakob Lindblom, Århus Tiden skriger på venstreorienteret politik: Finanskrise, fødevarekrise, klimakrise, fremmedhad, nyliberalisme og EU-centralisering. Alligevel er opbakningen til den del af venstrefløjen, som vil andet end lappeløsninger på kapitalismen ikke stigende. For mig at se hænger det især sammen med den borgerlige mediedominans og en defensiv venstrefløj. Hvis vi som venstrefløj skal styrkes, så kræver det, at hele venstrefløjen tager ansvar for at udvikle vores fælles medier, så disse ikke bare fungerer som talerør for hver sine strømninger, men faktisk kommer ud over rampen og bidrager politikudviklende. Og der er noget at bygge på! Modkraft og Arbejderen er de to største venstrefløjsmedier med hver sine styrker. Modkraft med den aktivistiske venstrefløj, det internationale og gode blogs og temasektioner mm. og Arbejderen med det faglige, EU, uddannelsesbevægelser, velfærdsforringelser mm. Begge har mange læsere, men slet ikke nok. Dette gælder også venstrefløjens tidsskrifter, hvor ildsjæle kæmper for at holde Det Ny Clartè, Kritisk Debat, Solidaritet, SI mv. oven vande. Skal vi have tid til en ordentlig teoretisk debat og politisk udvikling, så skal der flere læsere til og større støtte. Mit håb er, at vi i 2010 får sat gang i en mediedebat på venstrefløjen, og at Enhedslisten som parti tager større ansvar for at informere om og styrke venstrefløjens medier blandt medlemmer og sympatisører. Derfor vil jeg rejse debatten på årsmødet. Men allerede nu kan debatten starte, og jeg håber, at flere vil benytte sig af abonnementstilbuddet hos Arbejderen på 225 kr. for 2 måneder og 550 for et halvt år, ligesom jeg håber, at flere vil melde sig ind i Modkrafts støtteforening Medkraft og desuden bakke op om vore tidsskrifter. Ligeledes håber jeg, at flere vil melde sig i Facebookgruppen “Træt af borgerlig mediedominans – styrk venstrefløjens medier «, hvor debatten også kører og der informeres om de forskellige venstrefløjsmedier. Møder og arrangementer i Afdelingsmøder (M)=Medlemsmøde (G)=Generalforsamling (O)= Offentligt møde Albertslund Andet 8. marts 2010 kl. 18.00-22.00 Enhedslisten Albertslund inviterer sammen med KPiD og SF til hyggeligt 8. marts arrangement. Der vil være talere fra de 3 partier samt mulighed for at købe økologiske sandwich, øl og vand. Bandet Olivia spiller. MS har bod og samler ind til kvinder i Afrika. Alle er velkomne! Albertslund Musikhus´ Foyer, Bibliotekstorvet 1, Albertslund Djursland (M) 15. marts 2010 kl. 19.00 Café Kolind Kolind Europaudvalget Andet 13. marts 2010 kl. 13.00 18.00 Enhedslistens EU politik efter Lissabon. Den nye EU traktat påvirker vores hverdag og mulighederne for politisk medbestemmelse. Og de danske forbehold er blevet mere betydningsfulde. Men hvordan og hvorfor? Hør forklaringerne fra bl.a. Søren Søndergaard (MEP) og Rune Lund. Bliv klogere og vær med til at opgradere vores EU politik. Vi skal have styr på argumenterne inden en valgkamp. Derfor opfordres alle afdelinger til at sende en deltager, og alle interesserede er velkomne. Se program på enhedslisten.dk. Importøl og frivillig tur på restaurant efter seminaret. Tilmelding til Henrik på: hgb@ ruc.dk eller 61271204. Arr. Europagruppen. Studiestræde 24 Frederiksberg (M) 10. marts 2010 Faaborg-Midtfyn (M) 21. marts 2010 kl. 13.00 Johannes Lund, Kirkesøvej 10A Nr. Søby, 5792 Årslev Gribskov (M) 01. marts 2010 kl. 19.30 Christine Scherfig, Faksemosevej 61, 3230 Græsted Gribskov Andet 08. marts 2010 kl. 19.30 Vores kulturklub Sol, Sand og Socialisme afholder 8. marts arrangement, hvor Ditte Haarløv Johnsen vil komme og præsentere sin film, »One Day«. Tisvilde Bio , Hovedgaden 38, 3220 Tisvildeleje Guldborgsund Andet 23. marts 2010 kl. 19.00 Kulturforsyningen , Voldgade 1, 4800 Nykøbing F Guldborgsund (M) 30. marts 2010 kl. 19.00 Kulturforsyningen , Voldgade 1, 4800 Nykøbing F Haderslev (M) 22. marts 2010 kl. 19.00 Bispen , Bispegade 3, 6100 Haderslev 30 Rød+Grøn Marts 2010 Marts København (G) 20. marts 2010 kl. 10.00-16.00 Københavnsgeneralforsamling. Dagsorden m.m. på http://kbh.enhedslisten.dk. VerdensKulturCentret, Nørre Allé 7 Region Hovedstaden Regionsrepræsentantskabsmøde 13. marts 2010 kl. 13.00-16.00 Regionsrepræsentantskabsmøde i Region Hovedstaden. Dagsorden m.m. på http:// hovedstad.enhedslisten.dk Studiestræde 24, st. Ringsted (M) 2. marts 2010 kl. 19.30 Medlemsmøde: Kvindernes Kampdag. Debat om ungdomsliv i Ringsted. Hvad sker der i Latinamerika. Hvad sker der på årsmødet. Forårets aktiviteter er på vej – kom og vær med i planerne. Ahornhallen , Ahorn alle 48-50, 4100 Ringsted Roskilde (M) 16. marts 2010 kl. 19.00-21.00 Kildegården , Helligkorsvej 5, 4000 Roskilde Rudersdal (O) 8. marts 2010 kl. 19.30 Kvindernes internationale kampdag fylder 100 år. Og der er fornyelse af overenskomsterne indenfor LO området med mulighed for storkonflikt. Line Barfod (MF) taler bl.a. om OK 2010 og LIGELØN NU! Diskussion om kønspolitik og ligestilling. Birkerød Bibliotek, lille sal. Stationsvej 38, 3460 Birkerød. Silkeborg (O) 11. marts 2010 kl. 19.00 Fattigdom – virkelighed og visioner! Et offentligt møde i EU’s fattigdomsår. Oplæg til spørgsmål og debat ved: Line Barfoed MF Ehl. Jens Anders Brogaard, Leder af Kirkens Korshærs varmestue i Silkeborg Elin Sonne, socialudvalgsformand i Silkeborg (SF) Medborgerhuset Søvej, Søvej 3, 8600 Silkeborg Vesterbro (G) 6. marts 2010 kl. 12.00-16.00 4. generalforsamling for Enhedslisten Vesterbro. Valg af bestyrelse og en række andre vigtige poster. Debat om arbejdsplan for Vesterbro 2010. Demokratihuset , Valdemarsgade 4, 1665 København V Vesterbro (M) 16. marts 2010 kl. 19.30 Nu starter valgkampen! Vesterbros Organizer- team holder oplæg om hvordan vi skal mobilisere Vesterbro-vælgerne for at slippe af med den rædselsfulde regering. Alle aktivister, der vil deltage i valgkampagnen er velkomne. Demokratihuset , Valdemarsgade 4, 1665 København V Vordingborg (G) 22. marts 2010 kl. 19.00 Dagsorden ifølge vedtægter, (se hjemmesiden), kaffe med ostemad Medborgerhuset i Kirkeskoven, Vordingborg Østerbro (M) 2. marts 2010 kl. 19.30 Ny regering og hvad så? Diskussion op til årsmødet.Frank Aaen holder oplæg om en formentlig kommende S/SF-regering og om vores holdning til en sådan. Østerbrohuset , Århusgade 103, 2100 København Ø Østfyn (M) 23. marts 2010 kl. 18.15 Årsmødeforberedelse. Benny Pieszak, Bygaden 5 Bovense, 5800 Nyborg Aalborg Demonstration 8. marts 2010 Demonstration i anledning af kvindernes internationale kampdag 8. marts. Vi har i Aalborg-afdelingen i samarbejde med de faglige og politisk bevælgelser/partier i Aalborg arrangeret demonstration som starter klokken 16.00 ved gammeltorv, der vil være et kort optog med taler og fællessang. Følg med på vores hjemmeside for at se nærmere program. Arrangementer I biografen med Enhedslisten Gladsaxe Torsdag d. 4. Marts. kl. 19.00, Gladsaxe Bio, Bagsværd Hovedgade 116 Den 4. marts fylder Enhedslisten Gladsaxe år og inviterer derfor Gladsaxes borgere og kammerater gratis i biografen. Se Michaels Moores seneste film om finanskrisen og dens følger: 19.00: Forevisning af »KAPITALISMEN – en kærlighedshistorie” 21.00: Reception med forfriskninger Arr.: Enhedslisten i Gladsaxe Enhedslistens EU-politik efter Lissabon Lørdag d. 13. marts kl. 13 -18, Studiestræde 24, København Den nye EU-traktat påvirker vores hverdag og mulighederne for politisk medbestemmelse. Mød Søren Søndergaard (MEP) og Rune Lund, og vær med til at opgradere vores EU politik. Se program på enhedslisten.dk. Arr.: Europagruppen Møde for Kommunister i Enhedslisten Søndag 14. marts 2010 kl. 12:30 – 17:30 Studiestræde 24, st. København K Dagsorden: Kommunalvalg, antiracisme, årsmødet i Enhedslisten, folketingsvalg m.m. Mødegebyr ca. kr. 100 til delvis rejseudligning til kammerater, der kommer langvejs fra. Mødet starter med frokost kl. 12:30 – kl. 13:00. Tilmelding Henning Jakobsen: henningsmail@hotmail.com, 21 82 94 20 Arr.: Kommunister i Enhedslisten Startskud – Møde om OK 2011 for offentligt ansatte Torsdag den 18. marts 2010, kl. 19.00 Studiestræde 24, st., København Overenskomsterne skal fornys – og vi skal have Enhedslisten på banen! Derfor inviteres Enhedslistens offentligt ansatte til startmøde om vores arbejde om overenskomstfornyelsen. Se program på www.enhedslisten.dk Arr.: Arbejdsgruppen under Fagligt Landsudvalg Skive (M) 1. marts 2010 kl. 19.00 Aktivitetshuset Ny Skivehus, Odgårdsvej 15, 7800 Skive Svendborg (G) 20. marts 2010 kl. 12.30 Enhedslisten Svendborg, Møllergade 105, 5700 Svendborg Sydhavnen (G) 6. marts 2010 kl. 14.00 Generalforsamling og fest! Egon på Ernie Wilkins Vej 3, 1.mf Vesterbro (M) 2. marts 2010 kl. 18.00 kl. 18.00-19.00: Intro-kaffe for nye ansigter på Vesterbro. kl. 19.30 Medlemsmøde om Kvindernes Kampdag den 8. marts. Kvindernes Internationale Kampdag – hvorfor nu det? Oplæg fra Marie Jonassen fra Ø’s 8.Marts-Udvalg og indspark fra Enhedslistens Queergruppe. Efter pausen tager vi temperaturen på klimakampen efter COP15-fiaskoen. Oplæg ved Vesterbro Klimaagent Morten Glintborg Rasmussen. Demokratihuset , Valdemarsgade 4, 1665 København V Aalborg (M) 10. marts 2010 kl. 19.00 Vi vil på mødet diskutere afdelingens holdning til en finanslov under en centrum- venstre regering. Der vil være to oplæg og herefter er ordet frit. Enhedslisten Aalborg, Søndergade 12, 9000 Aalborg Aalborg (G) 27. marts 2010 kl. 11.00 Efter Generalforsamlignen vil der være mad og rundvisning i det nye hus. Se vores hjemmeside for nærmere information. Enhedslisten Aalborg, Søndergade 12, 9000 Aalborg Næste deadline på Rød+Grøn er den 11. februar kl. 9.00, og bladet udkommer den 1. marts Rød+Grøn Marts 2010 31 Jeg har meldt mig som fan, selvom jeg er socialdemokrat. Jeg synes Johanne gør det godt, og jeg synes ikke, vi kan undvære Enhedslisten. De ser tit tingene på en anden måde, som jeg ikke mener en S-SF regering kan undvære« Karen West, Enhedsliste-fan på www.facebook.com/enhedslisten UMMId nr: 42332 »Jeg har været i SUF i lang tid, og da Enhedsli- sten Hedensted manglede en kandidat til kom- munalvalget, meldte jeg mig ind for at stille op. Jeg er mest aktiv i SUF, da jeg mener, at det er stedet, hvor man skal lægge sine kræfter som ung revolutionær socialist« Ny i Enhedslisten Lea Taghinejad-Fadaker, 20 år Sprød Front! Arbejdsgivernes internationale kampdag Rosa G. Røn Hvornår fandt man på, at det skulle hedde .arbejdsgiver. frem for .arbejdskøber.? Jeg har siddet og kigget i de gamle paroler, fra dengang 8. marts stadig var en ung og spændstig kampdag, og dengang hed det .Til kamp mod arbejdskøberne for bedre vilkår.. Så er det da til at forstå! Vi har en forhandling, og vi har noget arbejdskraft, og nogen der vil købe den. Grundlæggende har vi altså noget, arbejdskøberne gerne vil have, og så kan det da ikke gå helt galt. Anderledes med arbejdsgiverne: Kan man overhovedet tillade sig at forlange mere, nu de allerede har været så storsindede at give én et arbejde? Det er et noget mere bøvlet udgangspunkt. .Lønmodtagere i alle lande... .ej, det er der sg. itte meget swung over. Næh, skal man endelig tage ordet seriøst, så må de rigtige arbejdsgivere, landets største arbejdsgivere rent faktisk, vel være dem der går på gaden 8. marts. Kvinder udfører stadig langt det meste af alt det huslige arbejde, og de gør det ganske gratis. Så ligeløn? Jo tak, det manglede da bare. Hvis vi så også kunne begynde at nærme os lige arbejde, ville det da snart begynde at ligne noget. Rød+GrønStudiestræde 24, 1. 1455 København K