Til Pressen
Flertal må sikre god postservice for alle danskere
- Forsøget på at omdanne PostDanmark fra at være en offentlig servicevirksomhed til at være en forretning har allerede ført til massive serviceforringelser for almindelige borgere. Lars Barfod forslag om at afskaffe posten om mandagen og indføre tre dages leveringstid på posten understreger blot det håbløse i dette liberaliseringsprojekt, udtaler Per Clausen, trafikordfører for Enhedslisten.
- Liberaliseringen af posten er bare et eksempel blandt mange på, hvordan EU's direktiver om liberalisering og privatisering hele tiden fører til nye forringelser for almindelige mennesker. Derfor er det på tide, at et politisk flertal siger fra. Oppositionen bør sammen med Dansk Folkeparti gøre det helt klart, at grænse er nået. Vi vil ikke acceptere flere forringelser af postservicen, slutter Per Clausen.
Enhedslisten har derfor taget initiativ til en forespørgselsdebat i folketinget. Her skal Transportministeren redegøre for, hvordan han vil sikre en god postservice i hele landet.
Yderligere kommentarer:
Per Clausen
Tlf. 33 37 50 08