Ja til nedrustning og fred - nej til EU-militær og krig
I Lissabon-traktaten står der at EU-landene "forpligter sig til gradvist at forbedre deres militære kapacitet" - altså oprustning. Det fik vi ikke lov at stemme om. Til gengæld har vi muligheden for at holde fast i forsvarsforbeholdet. Og det ser ud til at blive mere og mere vigtigt.
EU-hær - no way
Når vi holder fast i forsvarsforbeholdet er det fordi vi ikke vil have en EU-hær. I EU's nye Lissabon-traktat får forsvarsforbeholdet en vigtig betydning. Med traktaten bliver militær, krig og forsvar en del af EU's grundlag. I spidsen får man en EU-præsident og en udenrigsminister som skal opbygge det fælles forsvar for en europæisk supermagt. Lissabon-traktaten forbyder desuden landene at kritisere EU's inventioner. På den måde vil Danmark være forpligtet til at støtte EU's militære initiativer.
Ikke mere Irak
Regeringen er gået i gang med tuderiet om, at Danmark - med en fastholdelse - vil få svært ved at hjælpe mennesker rundt omkring i verden. Nu er det ikke det, vores nuværende regering er allermest kendt for. Ønskede man at gøre en aktiv indsats, er der masser af muligheder gennem FN. Her ville man også sikre, at operationerne skulle foregå med et FN-mandat. Af mystiske årsager var det netop ikke muligt at få indskrevet i EU's Lissabon-traktat at militære operationer kun skulle ske med FN-mandat. Man nøjedes med at fastholde, at det skulle ske i overensstemmelse med FN's principper. En gradbøjning, som nok ikke er tilfældig. I det lys vidner Irak-krigen om, at den type militære operationer er en meget dårlig ide.
På krigseventyr med unionen
Hvis forsvarsforbeholdet bliver afskaffet, kan regeringen sende danske soldater på krigseventyr for unionen. Og selv om Danmark kan vælge at lade være med at deltage fra gang til gang, har skiftende danske regeringer sagt, det er farligt at stemme imod for mange gange. Man skulle åbenbart miste indflydelse, hvis man er imod. Så meget for indflydelse. Der er al mulig grund til at bevare forsvarsforbeholdet. Samt ikke at løbe med, fordi man håber krigene bliver "gode krige".
Enhedslisten mener, at der generelt brug for mere civil genopbygning - og ikke mere militær oprustning. Ethvert skridt i retning af nedrustning er et skridt i den rigtige retning. Verden har ikke brug for flere supermagter, og EU-landene har ikke brug for et fælles militær.
I Lissabon-traktaten står der at EU-landene "forpligter sig til gradvist at forbedre deres militære kapacitet" - altså oprustning. Det fik vi ikke lov at stemme om. Til gengæld har vi muligheden for at holde fast i forsvarsforbeholdet. Og det ser ud til at blive mere og mere vigtigt.