Frank Aaens hjælp til ny minister: Udskyd køb af kampfly

Som den første af de nye ministre skal Gitte Lillelund Bech som forsvarsminister på Folketingets talerstol. Forsvarsministeren skal i dag tage stilling til Enhedslistens forslag om at udskyde beslutningen om købet af nye kampfly.

Frank Aaen, forsvarsordfører for Enhedslisten udtaler:
- Jeg syntes ministeren skal bruge muligheden som ny på posten og sige ja til at udskyde købet. Det vil give mulighed for at diskutere, om vi overhovedet har brug for den slags fly, og hvor meget de kommer til at koste.

- Det vil være et skidt signal at beslutte sig for kampfly for 20-30 milliarder kr. på et tidspunkt hvor staten har 100 mia. i underskud og der skæres i velfærden.

- Vores forslag giver den nye minister har alle tiders mulighed for at få en god start, siger Frank Aaen, forsvarsordfører for Enhedslisten.