Gråt guld på gaden

Af Søren Søndergaard, MF, Enhedslisten

Regeringens, og ikke mindst Dansk Folkepartis, valgsejr i november kom bl.a. i hus, fordi de lovede guld og grønne skove til de ældre. Hvad har de så gjort siden valget.

Jo, først uddelte de fyresedler til en masse ældre medarbejdere i staten. Finansministeren har på et spørgsmål fra Enhedslisten måtte bekræfte, at over halvdelen af dem, der er blevet fyret som følge af regeringens nedskæringer, er over 46 år, og 27 % er over 55. De ældre er simpelthen klart overrepræsenteret blandt dem, der må sige farvel til deres arbejdsplads.

Derefter tog den ældrefjendske regering og deres venner i Dansk Folkeparti fat på servicejob-ordningen, som allerede har skaffet job til over 3.000 langtidsledige over 48 år, og som kunne have været en vej ud af arbejdsløsheden for endnu flere tusinder ældre.

Servicejobs er faktisk noget af det mere fornuftige, der er lavet for at sikre flere mennesker et ordinært arbejde. Det koster ikke det offentlige én krone, fordi tilskuddet
på 100.000 kr. om året så rigeligt modsvares af sparede dagpenge. Samtidigt er det et målrettet tilbud til præcis den gruppe af ældre arbejdsløse, som har svært ved at komme i arbejde.

Endeligt, og ikke mindst, er servicejobs en mulighed for, at kommuner og amter kan forbedre den sociale service, uden at det koster en bondegård. I virkelighedens verden har det
f.eks. betydet, at der er kommet mere end 700 ekstra par hænder ind i kommunernes ældrepleje.

Nu har regeringen og DF lukket for oprettelse af servicejobs. Når vi fra bl.a. Enhedslistens side har argumenteret for lidt social anstændighed, så er svaret hver gang: Jamen, vi vil så gerne gøre noget for de ældre.

Vi ser bare ikke et eneste konkret forslag til, hvordan. Som ældre arbejdsløs, eller som ældre der har brug for pleje og hjælp, kan man ikke leve længe af løfter om steg i himlen.

Der er kun én konklusion. Regeringen og Dansk Folkeparti er i praktisk politik ældrefjendsk.

20. marts 2002

Kommentaren er sendt til en række dagblade