Overenskomstforhandlingerne 2010 er begyndt. Vi skal sætte i solidariteten i centrum og ikke lade os kue af frygten for krisen.
Frygten må ikke styre
OK2010 er startet med, at finansministeren og arbejdsgiverne maner til tilbageholdenhed på grund af krisen. Frygten for at miste arbejdspladser må ikke lægge en dæmper på kravene til arbejdsgiverne. Uanset, hvor stor tilbageholdenhed der udvises, vil det ikke sikre et eneste job.
- Det er afgørende, at arbejdsgiverne ikke får lov til at diktere overenskomstforhandlingerne, siger Line Barfod:
- Mange store virksomheder har fortsat store overskud, og værdien af den danske eksport stiger. Så argumentet om, at lønmodtagerne er nødt til at spænde bæltet ind, holder altså ikke.
En stærk fagbevægelse
Forhandlingerne er en mulighed for at styrke fagbevægelsen. Det er vigtigt, at de enkelte forbund arbejder står sammen om konkrete forbedringer.
Et oplagt eksempel er den diskriminerende 50 pct.-regel, der betyder, at HK-overenskomsten kun gælder, hvis over halvdelen af de ansatte er medlemmer.
- 50 pct.-reglen er et fortidslevn, som vi må gøre op med her og nu, udtaler Line Barfod.
- Hvis de øvrige forbund bakker op om kravet, er det muligt at fjerne den.
Faglig konflikt
- Vi skal ikke være bange for en faglig konflikt. Det kan være en nødvendighed for at gennemtvinge forbedringer på arbejdsmarkedet. Samtidig kan det være en mulighed for mobilisering for kravene.
- Så sent som 2008 så vi det sundhedsfaglige personale strejke. Det resulterede ikke blot i, at de fik nogle af deres krav igennem, men samtidig viste konflikten er utroligt mobilisering og opbakning til de strejkende i befolkningen, fortæller Line Barfod og tilføjer:
- Kampen for en god overenskomst vil også være et slag i kampen for en anden politik og en ny regering.