Det mener vi om kirke og stat

Vedtaget af Enhedslistens hovedbestyrelse den 30. november 2002

En følge af den - hyppigt særdeles hysteriske - indvandrerdebat, er, at det hyppigere og hyppigere hævdes, at »Danmark er et kristent land«. Et stående mantra i debatten, der synes at have kristen genoprustning som modtrækket mod konkurrencen fra andre religioner. I Enhedslisten ønsker vi ikke at blive gjort til part i en strid mellem forskellige religiøse retninger, og vi mener ikke svaret på vor tids udfordringer består i at styrke den ene eller anden eller tredje religion. Tværtimod understreger de religiøse slagsmål behovet for at føre verdsliggørelsen af det danske samfund til bunds. Demokratiet blev etableret blandt andet ved at trænge kirkens dominans tilbage. En konsolidering og uddybelse af demokratiet forudsætter at man fører processen videre og konsekvent adskiller kirke og stat.
Enhedslisten er ikke et antireligiøst parti, men et parti, der bekender sig til religionsfrihed og lighed, herunder selvfølgelig retten til ikke at være religiøs.
Troende af enhver religiøs observans såvel som ikke-troende er velkomne som medlemmer af Enhedslisten, men det er vigtigt for os at understrege, at religion er en privatsag, og at en sammenblanding af kirke og statsmagt er utilstedelig. En sådan sammenblanding ser vi i dag i en række lande, heriblandt beklageligvis Danmark. Skal man med nogen vægt kunne imødegå krav fra eksempelvis islamiske fundamentalister om en islamisk stat, er det nødvendigt at gøre op med de »kristne elementer« i den danske stat og dermed folkekirkens særstatus.
Folkekirkens særstatus har altid repræsenteret en diskrimination af mennesker, som har en anden tro end den evangelisk-luthererske. I takt med at andre trosretninger vinder større indpas bliver denne diskrimination stadigt mere åbenlys og stadigt flere mennesker diskrimineret. Også derfor er det nu på høje tid, at få sammenblandingen af staten med et bestemt trossamfund bragt til ophør.

Vi opstiller derfor følgende krav i et samlet program

1) Ingen konfirmationsundervisning i skoletiden
Konfirmationsundervisning foregår fortsat i den sædvanlige skoletid i Folkeskolen. Dette skal bringes til ophør. Vil folk konfirmeres, må den slags foregå i fritiden. Det kan ikke være rigtigt, at et bestemt trossamfund - Folkekirken - skal have en privilegeret adgang til at flytte rundt på folkeskolens skemaer. Det er åbenlys diskrimination af andre trossamfund og det medvirker til at skabe et socialt pres på elever af andre religiøse overbevisninger samt ikke-religiøse elever.

2) Undervisning i livsanskuelser. Ud med faget kristendom
Kristendomsundervisning skal sløjfes af skolens skemaer. Faget skal erstattes af et fag, der inddrager alle livsanskuelser - både religiøse og ikke-religiøse. Vi vender os imod at lave et fag kaldet »religion«. Hvorfor skal religiøse forestillinger have forrang for andre og langt mere udbredte forestillinger, som i øvrigt er langt tættere relateret til dagligdagen i Danmark? Hvorfor er det sådan, at gamle græske filosoffer, oplysningsfilosofi, menneskerettigheder og andre forestillinger som har haft afgørende betydning for Danmarks demokratiske udvikling i dag sættes i skammekrogen i Folkeskolen og først er noget folk stifter bekendtskab med i gymnasiet eller sågar først på visse uddannelser i universitetssystemet.
Enhedslisten kan ud fra princippet om mindste forbedring/mindste forringelse godt støtte, at man ændrer faget kristendom til faget religion - men dette skal fra vores side kun betragtes som et meget lille skridt på vejen! Vi vil efter et religionsfags vedtagelse ufortrødent og med uformindsket styrke fortsætte kampen mod de religiøse anskuelsers særstilling og forrang i undervisningen.

3) De teologiske fakulteter skal nedlægges
Faget teologi understøtter et bestemt trossamfund, nemlig det lutheranske - Folkekirken. Det repræsenterer en statslig understøttelse af kirken og en forskelsbehandling i forhold til folk, der tror på andre guder end Luthers. Derfor skal det afskaffes.

4) Kirkeskatten og al statslig finansiering af kirken afskaffes
Folkekirken må opkræve kontingenter på linje med alle andre foreninger og indhente offentlige tilskud på linje med disse. Staten bør udelukkende yde støtte til bevarelse af kirker og genstande af almen fredningsmæssig, kulturel og historisk interesse.

5) Folkekirken og andre trossamfund skal fratages deres privilegier
Registrering af partnerskab (»vielser«) skal foretages af de offentlige myndigheder. Folkekirken og andre trossamfund skal ingen juridisk autoritet have i dette spørgsmål. Hvad folk i øvrigt måtte have lyst til at gennemgå af ritualer i den forbindelse - i kirker, moskeer eller på værtshuse - vedkommer ikke det offentlige.
Registrering af fødsler, navne og dødsfald skal ligeledes foretages af offentlige myndigheder og ikke af kirken, altså sådan som det allerede foregår i Sønderjylland i dag.

6) Ingen statsanerkendte trossamfund
I dag sidder en flok statslige »kommissærer« og tager stilling til, om et trossamfund nu også er et rigtigt trossamfund. De har godkendt et utal af kristne trosretninger, men f.eks. de Asa-troende er p.t. ikke godkendt. Denne diskrimination mellem forskellige trosretninger skal bringes til ophør. Staten skal ikke anerkende trossamfund og trossamfund skal ikke have særlige fradragsmuligheder og skattebegunstigelser, men derimod have tilskudsmuligheder på linje med alle andre foreninger.