Landbrug fastholdes på giftsprøjten

- Regeringens udspil til "grøn vækst" fastholder dansk landbrug i sin afhængighed af pesticider og kunstgødning. Udspillet understreger, at regeringen er en effektiv stopklods for en omlægning af dansk landbrug til miljømæssigt bæredygtige produktion. Derfor er der hårdt brug for et samlet alternativ fra oppositionen, udtaler Per Clausen, miljø og fødevareordfører for Enhedslisten.

- Landbruget skal på aftrapning fra sin afhængighed af pesticider og kunstgødning. Derfor skal der indføres kvoter, hvor forbruget hele tiden reduceres. Målet er en omlægning til økologi af hele det danske landbrug, fortsætter Per Clausen.

- Der er et akut behov for en målrettet og langsigtet indsats for at øge omlægningen til økologisk produktion. Den stigende import af økologiske produkter viser, at der er et stort behov for dette. Øget fokusering på økologi og lokal produktion af fødevarer vil også kunne skabe mange nye arbejdspladser og være med til at sikre udviklingen i de landdistrikter, der er meget hårdt ramt af den økonomiske krise, siger Per Clausen.

- En ægte grøn vækst plan ville indeholde øgede tilskud til landmænd der ønsker at omlægge til økologi, tilskud til landdistrikterne til fremme af lokal forarbejdning af økologiske produkter baseret på råvarerne samt øget støtte til forskning og vidensopbygning for at fremme udviklingen af økologisk fødevareproduktion og fødevaresystemer, slutter Per Clausen

Yderligere kommentarer:

Per Clausen

Tlf. 33 37 50 08