Muhammed-sagen: Regeringen har ikke overholdt loven

I sagen om Muhammed-tegningerne og den eskalerende krise har regeringen informeret Udenrigspolitik Nævn så ringe, at det er i strid med loven. Det mener Enhedslistens Frank Aaen, som derfor har bedt Folketingets formand om at se på sagen.

I et brev beder Frank Aaen Folketingets formand Christian Mejdahl om at ”præcisere over for regeringen, at den har pligt til at give Folketinget de oplysninger, der er nødvendige for at Folketinget kan kontrollere regeringens embedsførelse.”

Frank Aaen begrunder henvendelsen:

- Ikke på ét eneste møde i Nævnet, tog regeringen Muhammed-sagen op – før den 24. januar 2006, efter krisen var brudt ud. Ikke i ét eneste af de 80 bilag regeringen sendte til nævnet i perioden fra ambassadørernes brev og frem til den 24. januar 2006, kunne man læse, at der var en krise under udvikling.

- Regeringen gav i hele denne periode offentligheden og Folketinget det indtryk, at sagen alene drejede sig om tegningerne i Jyllands-Posten og et krav om indgreb i ytringsfriheden. Men i dag ved vi fra en stribe dokumenter og henvendelser, at det ikke var en rigtig udlægning: Det afvises gang på gang, at der er tale om et krav om indgreb i ytringsfriheden, og det siges klart, at det er hele udlændingedebatten i Danmark, man er bekymret over.

- Hvis nævnet var blevet orienteret ordentligt, kunne konflikten med den muslimske verden måske være blevet stoppet i opløbet. Hvis vi f.eks. havde vidst at statsministerens tolkning af ambassadørernes brev var blevet undsagt af de muslimske lande, havde vi med større vægt kunnet krævet at statsministeren tog imod opfordringen til dialog. Det kunne måske have forhindret, at krisen udvikledes sig som den gjorde.

- Det er dybt problematisk at udenrigspolitisk nævn ikke er blevet orienteret tilstrækkeligt. Det virker som om regeringen bevidst har tilbageholdt information, som kunne stille spørgsmål ved deres håndtering af sagen.

I henhold Lov om Det udenrigspolitiske Nævn skal regeringen rådføre sig med nævnet forud for beslutninger af større udenrigspolitisk rækkevidde. Desuden har nævnet ”til opgave med regeringen at drøfte sager af betydning for landets udenrigspolitik og at modtage oplysninger fra regeringen om udenrigspolitiske forhold.” (§4)