Myter om euroen

Man, 23/03/2009 - 15:26
Facebook
Twitter
Udskriv
Send som email
Flere
Emneord:
– svar på ja-sidens mest udbredte myter om euroen

1) De siger: Vi kan lige så godt tilslutte os ØMU'en, da vi fører fastkurspolitik.

Vi siger: Det er vigtigt, at vi kan have det økonomiske værktøj i værktøjskassen, at vi har vores egen mønt. Det kan vi få brug for i fremtiden, hvis man i fremtiden mener, at det kan være fornuftigt at føre en anden rente og valutapolitik, end den man fører i dag med fastkurspolitik over for euroen. At afskaffe vores mønt er det samme som at smide rattet ud af vinduet på en bil, der kører ud af en meget lige motorvej, fordi man ikke regner med at skulle dreje senere.

2) De siger: Arbejdsløsheden vil stige, hvis vi ikke er med i euroen.

Vi siger: Det sagde I også sidste gang. Og se, hvad der skete. Danmark har meget lav arbejdsløshed sammenlignet med Euroland.

3) De siger: Danmark er ikke med i centralbankens bestyrelse i Frankfurt. Vi er dermed ikke med i beslutningerne.

Vi siger: Vi vil komme til at have 2 procent af indflydelsen i ECB i Frankfurt, de 2 procent, som vores økonomi udgør af eurozonens samlede økonomi. Vi har 100 procent indflydelse nu. Desuden må den danske nationalbanks repræsentant slet ikke varetage Danmarks interesser, med derimod kun EU's interesser. Samtidig står der i EU-traktaten (TEU, artikel 108), at man ikke må prøve at udøve politisk indflydelse eller pres på nogen måde i forhold til ECB. Stemmer man ja til euroen giver man dermed sig selv politisk mundkurv på i forhold til vigtige økonomiske beslutninger for samfundet.

4) De siger: Danmark mister politisk indflydelse, da det er bl.a. Euro-landene at de vigtige politiske diskussioner foregår i forhold til at tackle finanskrisen.

Vi siger: Det afgørende her er ikke, om man er med i Euroen eller ej. Det afgørende er, om man er et stort land eller ej.

Det er ingen reel politisk beslutningskompetence i Eurogruppen. Det er rent fup at fremstille Eurogruppen som det centrale sted, hvor beslutninger tages i fremtiden. Et eksempel viser desuden, at eurogruppen er af mindre betydning: Forløbet under finanskrisen, hvor bankerne på stribe havde problemer i starten af oktober. Her var det nemlig hverken de 27 medlemslande i EU som helhed, der trådte sammen eller eurogruppen. I stedet mødtes EU’s fire største økonomier i form af Tyskland, Frankrig, Italien og England. Resultatet af mødet var, at man indkaldte til et G8-møde. Først flere dage senere mødtes alle 27 medlemslande og vedtog en erklæring, alt imens de enkelte lande var i fuldt sving med nationale handlingsplaner. Eller som den tyske Kansler Angela Merkel ifølge flere medier udtrykte det ”Enhver europæisk stat må nu tage sit eget ansvar”. Ergo er det altså ikke den store indflydelse, som vi går glip af ved ikke at sidde med ved euro-bordet.

5) De siger: Euro-gruppen vil udvide sig til også at behandle en lang række politiske emner lige fra rentepolitik til klimainitiativer. Derfor skal vi være med. Ellers vil Danmark blive hægtet af.

Vi siger: Det er rent fup, når ja-sigerne prøver at fremstille det som om, at Euro-gruppen vil udvikle sig til et sådant forum. Der er tale om krystalkuglekiggeri, der ikke har den mindste forbindelse med virkeligheden. Der er tale om et scenarium designet til at bilde folk ind, at der lige pludselig i fremtiden vil blive en helt anden måde at tage beslutninger på i EU end i dag – med det formål og fuppe og true folk til at stemme ja.

Hvis det endelig var, ville det være mere ærligt, hvis regeringen ventede med at udskrive en folkeafstemning til det tidspunkt, hvor Euro-gruppen rent faktisk havde fået denne påståede fremtidige politiske betydning. Det ved ja-partierne godt aldrig kommer til at ske. Derfor benytter man sig af politisk manipulation i stedet.

6) De siger: Det bliver meget lettere og billigere at veksle, når du skal på ferie.

Vi siger: For det første er det en forholdsvis lille udgift at veksle. For det andet bruger langt de fleste danskere kreditkort, enten i butik eller hæveautomat. Og det allervigtigste argument: Vi skal ikke sælge ud af vores velfærd og demokrati, fordi det skulle blive nemmere at veksle.

7) De siger: Renten er lavere, hvis vi er med i Euroen. Det vil komme husejerne til gode.

Vi siger:

a) De økonomiske fordele er ubetydelige, hvis de overhovedet er der. Og at det vigtige ved ØMU'en er, at det er et politisk projekt. Det var det, som de økonomiske vismænd sagde i 2000, da vi stemte om ØMU’en sidst. De sagde: ”ØMU’en er mere politik end økonomi”....”Samlet set vurderer formandskabet, at de snævert økonomiske konsekvenser ved et medlemskab er små og usikre.”. Denne visdom gælder stadig.

b) Det er langt fra alle boligejere, der er påvirket af, at renten går op. Mange har fastforrentede lån, der går mange år ud i fremtiden.

 Derimod har den aktuelle internationale likviditetskrise vist, at alle valutaer, store såvel som små, kan udsættes for spekulation i en sådan situation, navnlig hvis de har et internationalt lånebehov. Et forhold der primært knytter sig til den mere kortfristede låntagning, og somrealøkonomisk har størst betydning for husejere, der har valgt at finansiere med de mere risikable, men lavere forrentede flexlån, der netop er bundet til udviklingen i den helt korte rente. Denne finansieringsform er billigere i rolige perioder, men dyrere i urolige perioder. Et forhold der burde være velkendt for alle involverede parter (Jesper Jespersen, Ny Agenda-rapport: Dansk Valutakurspolitik i et EU-økonomisk perspektiv, side 16, december 2008). 

Men heller ikke her er renten en direkte konsekvens af rentespændet til euroen. Renten bestemmes på det danske realkreditmarked. Hvis Danmark ønsker en lavere rente for husejerne, kan regeringen lave politiske tiltag, der sikrer dette. For eksempel som da regeringen greb ind og sikrede flexlånerne en lavere rente i starten af november 2008 (blandt andet ved at Den Sociale Pensionsfond købte realkreditobligationer for 22 milliarder kroner). Husejernes forhold bestemmes dermed i udstrakt grad i Danmark.

8) De siger: DF’s ja og Enhedslistens ja er det samme ja.

Vi siger: Enhedslistens er et socialistisk parti med vision om et internationalt demokratisk og bæredygtigt samarbejde i Europa og EU. DF er et højreorienteret, borgerligt parti med en primært national dagsorden.