Bliv klogere på EU:
Analyse: Euroen i krise
Derfor skal du stemme nej til euroen
Myter om euroen
ØMU-citater, der siger alt!
Ja til velfærd og demokrati- nej til Euroen
Enhedslisten mener ikke, vi skal indføre Euroen. Euroen nemlig er et politisk projekt, hvor en fælles mønt skal bruges til at skabe fælles økonomisk politik, fælles finanspolitik og fælles arbejdsmarkedspolitik. Det vil skade den danske velfærdsmodel, der bygger på høj skat og solidarisk velfærd. Samtidig vil den øgede centralisering med euroen give mindre demokrati.
Euroen skaber også arbejdsløshed og prisstigninger
Økonomisk set er Euroen heller ikke nogen fordel. De lande, der har indført euroen har oplevet store prisstigninger (inflation). Desuden er de økonomiske krav, som man skal leve op til for at være med i euroen, også meget stramme. Den forhindrer en regering i at føre den nødvendige politik i situationer, hvor der er brug for, at staten bruger mange penge for at sætte gang i økonomien. Det er en vigtig grund til, at arbejdsløsheden er meget høj i Euro-land.
Siden finanskrisens start har diverse ja-sigere været ved at falde over hinanden for få en folkeafstemning om at afskaffe kronen. Argumentet er, at finanskrisen rammer Danmark hårdere, fordi renten er lidt højere i Danmark end i Euroland. Men her glemmer ja-sigerne, at renten går op og ned, og at renten tidligere har været lavere i Danmark. Det er politisk spin og plat at bruge finanskrisen som et argument for at skræmme danskerne ind i Euroland.
Et politisk valg
At stemme ja eller nej til Euroen er et politisk valg. Euroen vil føre til mere integration og mere centralisering på et nyliberalistisk grundlag. Hvis du vil have mere af det, skal du stemme ja. Hvis ikke, så gør som Enhedslisten: Sig nej til Euroen.