Nikolaj Villumsen

“Det giver mig håb, når tusindvis af unge går på gaden for klimaet. Den kamp vil jeg bære ind i EU-Parlamentet. EU’s klimaambitioner skal hæves, og der skal handling bag ordene.”

Vi står over for omfattende grænseoverskridende problemer. Klimaforandringer. Grådighed og skattely. Udnyttelse og underbetaling af kolleger fra andre lande. De problemer skal vi samarbejde om at løse – både i Europa og internationalt.

Vi har en akut og bunden opgave i at få løst klimakrisen. Derfor skal vi hæve både Danmarks og EU’s klimaambitioner væsentligt. Vi skal lave forpligtende klimalove herhjemme og på europæisk plan. Vi skal udfase støtte til olie, gas og kul, omstille landbruget og indføre klimavenlige lyn-og nattog mellem Europas storbyer.

Alle skattely skal sortlistes og EU-reglerne ændres, så kommunerne kan udelukke virksomheder i skattely, når de køber ind til skoler, børnehaver og plejehjem.

Vi skal sikre lige vilkår for lige arbejde og sætte en stopper for social dumping. I dag bestemmer EU alt for meget. Det er grotesk, når EU blander sig i vores arbejdsmarked og velfærdssamfund.

Det er helt afgørende med samarbejde om grænseoverskridende problemer, men det er samtidig vigtigt at vi sikre almindelige menneskers indflydelse på deres hverdag.

I 25 år har Enhedslisten kæmpet i Folketinget for en solidarisk og bæredygtig verden. Vi har forsøgt at påvirke EU’s politik og Danmarks politik i EU. Nu ønsker vi sammen med den europæiske venstrefløj at forsætte det arbejde i EU-Parlamentet.

Mærkesager

Ret til en grøn fremtid: Min absolutte første prioritet er at kæmpe for at redde klimaet. Mit mål er at bære klimakampen ind i EU-parlamentet. EU’s klimaindsats er slet ikke nok til at bremse den globale opvarmning i tide. Sammen med stærke kræfter på den europæiske venstrefløj har vi fremlagt en klimaplan. Vi foreslår bl.a. en bindende europæisk klimalov og etableringen af grønne togforbindelser mellem Europas storbyer.

Gør skattely til fortid: Hvert år går vi glip af milliarder, der kunne være blevet brugt på vores fælles velfærd. Det sker fordi multinationale selskaber skjuler penge i skattely. Vi skal have sat en effektiv stopper for grådige banker og skattely. Alle skattely både indenfor og udenfor EU skal sættes under pres og sortlistes.

Bekæmp social dumping: Lige nu oplever vi en ekstrem udnyttelse af udenlandske arbejdere rundt om på danske arbejdspladser og landeveje. Det skaber utryghed at kyniske arbejdsgivere gennem EU-regler kan underminere de løn- og arbejdsvilkår vi gennem årene har tilkæmpet os. Vi skal have skabt en fair bevægelighed der så alle der kommer til Danmark arbejder på danske løn og arbejdsvilkår.

Biografi

Jeg er født i 1983 og er vokset op i Aarhus, hvor jeg blandt andet har boet i Trillegården i Aarhus Vest og Egå.

Jeg fik min Christiansborgdebut allerede som skolepraktikant og i 2001 var jeg med til at stifte Socialistisk Ungdomsfront (SUF). I gymnasiet var jeg aktiv i Operation Dagsværk og som historiestuderende på Københavns Universitet kastede jeg mig ind i Dansk Studerendes Fællesråd. I 2008 var jeg i praktik i EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, og året efter var jeg med til at koordinere den store klimademonstrationen ved COP15 i København. I 2011 blev jeg valgt til Folketinget, hvor jeg særligt har beskæftiget mig med EU-politik, forsvarspolitik, udenrigspolitik og menneskerettigheder. Jeg har i en årrække siddet i Europarådet.

I dag bor jeg i Herlev i almen lejebolig med min kæreste og vores lille datter Olga.

CV

Folketingsmedlem for Enhedslisten 2011-: Europaråds- og menneskerettighedsordfører. Tidl. EU-ordfører, udenrigsordfører, integrationsordfører og udlændingeordfører. Medlem af Europarådets Parlamentariske Forsamling fra 2011. Næstformand i gruppen Unified European Left fra 2013. Næstformand for Enhedslistens folketingsgruppe.

Digital design og kommunikation, IT-Universitetet, fra 2009.
Ba i historie, Københavns Universitet, fra 2005 til 2009.
Gymnasiet, Risskov Amtsgymnasium, fra 2000 til 2003.
Folkeskole, Sølystskolen, Egå, fra 1989 til 1999.

International medarbejder, Danske Studerendes Fællesråd, fra 2010 til 2011.
Indsamler, Københavns Museum, fra 2009 til 2010.
Praktikant hos MEP Søren Søndergaard, Folkebevægelsen mod EU, Bruxelles, 2008.
Videnskabelig medarbejder, Dansk Folkemindesamling, fra 2007 til 2008.
Ufaglært medhjælper, plejehjemmet Møllehuset, De Gamles By, Nørrebro, fra 2004 til 2009.
Handicaphjælper, fra 2004 til 2008.
Frivillig, Operation Dagsværk, fra 2003 til 2004.

Tillidshverv: Medlem af Genstart Danmarks ledelse 2007. Medlem af bestyrelsen for Udfordring Europa 2007-2008. Medlem af forretningsudvalget for Folkebevægelsen mod EU 2008-2009. Medlem af hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for Enhedslisten 2008-2011. Medlem af koordinationsgruppen og ansvarlig for mobilisering til COP15-klimademonstration 12. december 2009. Medlem af Enhedslistens valgkampsledelse 2011. Repræsentant for Enhedslisten i Europæisk Venstreparti 2012-2015.

Alle personer
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer