Enhedslisten

Enhedslistens handlingsprogram for et rent miljø og økologisk omstilling
Vedtaget på Enhedslistens 16. årsmøde, april 2005
(ændringer vedtaget på 17. årsmøde, maj 2006)

Enhedslisten præsenterer hermed sit handlingsprogram for miljø og økologisk omstilling. Indledende opridses de overordnede mål for det samfund Enhedslisten ønsker sig set med miljøbriller. Det skildres, hvordan vi mener kamppladsen aktuelt ser ud. Handlingsprogrammet er en opfølgning på det miljøpolitiske principprogram, der blev vedtaget på Enhedslistens årsmøde i 2004.

Rød og grøn
Generelt har miljøet det ikke godt. Vand, luft og jord er forurenet, biodiversiteten falder, skadelige stoffer findes overalt på kloden, selv steder, hvor der aldrig har været mennesker. Nye sygdomsmønstre viser, at menneskers og dyrs sundhed og frugtbarhed er truet af sygdomsfremkaldende og hormonforandrende stoffer. Samtidig har vi arbejdsløshed, mange steder har vi forkvaklede produktionsforhold, der nedslider mennesker og mishandler dyr, og stadig flere rejser langt for at arbejde. Produktion og udnyttelse af ressourcer er underlagt markedet, og en stadig jagt på profit fordrer en vækst, som accelererer et gigantisk overforbrug. Den kapitalistiske vækstøkonomi er ikke økologisk og bæredygtig, og fortsat vækst i ressourceforbruget vil føre til forringelse af livsvilkårene for fremtidige generationer. Privat ejendomsret og markedsøkonomi er ikke forenelige med økologisk omstilling og bæredygtig udvikling. Desuden rammer konsekvenserne af overforbruget socialt skævt.

Derfor siger vi, at man ikke kan være rød uden at være grøn, og ikke være grøn uden at være rød.

Vores forbrug har store konsekvenser for produktion og miljøforhold andre steder i verden. Det globale forbrug af ressourcer er meget ulige fordelt. 1/5 af Jordens befolkning bruger 4/5 af Jordens ressourcer. Det siger sig selv, at hele verdens befolkning ikke kan forbruge i det omfang og på den måde uden at naturen kollapser og miljøforringelserne eksploderer. Særligt alarmerende er de seneste års voldsomme klimaforandringer, forårsaget af den globale opvarmning fulgt af flere orkaner, øget ørkenudbredelse, nedbrydning af koralrev, nedsmeltning af ismasserne ved Arktis og Antarkis, svindende gletchere i bjergegne, nedsmeltning af den arktiske tundra i Alaska, Canada og Sibirien, forvitring og støvstorme i Mongoliet og Kina, eskalerende oversvømmelser og stigende vejrkaos i Nordamerika, Europa og dele af Asien.

Derfor skal samfundet omstilles, så vi kan sænke forbruget til et miljømæssigt råderum som led i at give alle mennesker i verden mulighed for og ret til det nødvendige råstofforbrug. Det er svært at give et meningsfyldt svar på, hvilken betydning det får for vores liv, fordi det økologiske koncept giver helt andre muligheder, med udvikling af vedvarende energiformer og produktion af rene genanvendelige produkter. Samtidig kan en ændret social organisering give nye muligheder for at ændre ressourceforbruget.

Det er vores opgave at sætte politiske dagsordner, der fremmer omstilling - decentralisering, demokratisering og global retfærdighed - mest muligt og som støtter den kamp for miljøet og klimaet, som føres af bevægelser og enkeltpersoner. Hovedhjørnestene for en mere rød og grøn fremtid er omstilling til økologi, decentralisering og demokrati. Det er væsentlige samfundsforandringer, som ikke kæmpes igennem fra den ene dag til den anden. Derfor vil vores mere konkrete bud indeholde både tiltag, som er skridt i den rigtige retning og store forandringer, vi vil gennemføre, men som kræver grundlæggende samfundsændringer.

Økologisk omstilling er nødvendig for at sikre en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, der ikke skader mennesker og natur. Økologisk omstilling indebærer, at al produktion tilrettelægges langsigtet og gennemtænkt, således at forskellige produktioner, deres biprodukter, og genanvendelse af produktet efter den primære funktion er udtømt, fungerer bedst muligt i sammenhæng.

En decentralisering af produktion og service er ofte nødvendig for at sikre gode lokale systemer, der udnytter lokale ressourcer, og ikke spilder unødig energi på transport, med brug af teknologi, der ikke har uigennemskuelig konsekvenser og hvor planlægning og styring foregår lokalt. Således fremmer vi også muligheden for, at flere mennesker reelt har lyst og mulighed for at engagere sig i at påvirke beslutningerne.

Demokratisering er nødvendig for, at produktion og brug af ressourcer planlægges i forhold til alles behov og ikke på bekostning af fremtidige muligheder for liv og sundhed. Derfor fremmer vi brugsret frem for ejendomsret, hver eneste gang lejligheden byder sig. Det offentlige skal aktivt igangsætte produktion.

Miljøpolitik i Danmark styres i vidt omfang fra EU. EUs hovedformål er at alle producenter i Europa har lige markedsadgang indenfor EU, og at styrke europæisk industri og landbrugseksport til verdensmarkedet. EU vil have turbo på væksten, og et af de væsentligste redskaber er privatisering af produktion, service og tjenesteydelser. Med markedsåbning som argument presser EU og WTO på for at få en mindre restriktiv miljølovgivning. Miljøstandarder skal være så lave, at alle kan være med, høje standarder betragtes som handelshindringer, miljøregler bliver harmoniseret, og muligheden for et land til at gå foran med høje krav og forbud fjernes.
Et rent miljø og økologisk omstilling er internationale krav, og Enhedslisten vil arbejde for internationale aftaler med minimumsstandarder, hvor lande og regioner har ret til at gå foran. Aftaler kan f.eks. laves i FN-regi, hvor det skal være en hovedopgave at formulere miljømæssige og sociale krav, f.eks. universelle rettigheder til rent vand og offentligt ejerskab til vandressourcer. Fri og lige adgang til rent og sundhedsbevarende drikkevand skal være en menneskeret for alle. Derfor skal kampen mod privatisering af drikkevandsforsyningen uanset om denne finder sted i andre lande eller herhjemme kædes sammen med kampen mod markedsgørelse, privatisering og udliciteringer. Vi kræver grøn forvaltning af vandressourcerne.

1. Offentlig planlægning og produktion
Enhedslistens perspektiv er en produktion, der planlægges ud fra behov, som er styret af de som producerer i samarbejde med dem, der aftager produktionen, og det på en måde, der gavner miljø og sundhed. Det kræver en planlægning, som er underlagt demokratiske processer. Det kræver, også at mennesker har indflydelse på den produktion, der foregår, der hvor de bor og er beregnet på dem.

HANDLINGER 1:
1. Vi kræver, at der udarbejdes en plan for udviklingen i Danmark, som bygger på en decentral struktur, brug af lokale og økologisk bæredygtige ressourcer, større selvforsyning, såvel lokalt, som regionalt og nationalt.

2. Vi ønsker at fremme en politik for levedygtige byer, hvor arbejdspladser, boliger og service placeres således, at der er kortest mulig afstand mellem de funktioner, der bruges oftest. Den levedygtige by skal bygge på en strategi med lokale kredsløb og med recirkulation af næringsstoffer fra by til land.

3. Vi fremlægger projekter med offentlig produktion, baseret på lokal viden og kompetence, lokale ressourcer, og med en væsentlig lokal afsætning. Herunder tages et opgør med kommunalfuldmagten, der forhindrer kommuner i at opbygge og drive produktion.

4. Til fremme af lokal produktion skal den lempelige andelsbeskatning forbeholdes andelsvirksomheder, der er lokalt og demokratisk forankret.

5. Konkurrencerådet skal kunne hindre, at en virksomhed eller en gruppe af tæt forbundne virksomheder, der sælger varer til danske forbrugere, kan opnå en andel af det nationale marked på over 50%. Overskrides denne grænse skal virksomheden formindske sit udbud.

6. Landbrugets fonde skal gøres uafhængige af fødevaremonopolerne, og fondenes midler skal målrettes til lokal og økologisk industri, hvor de ansatte og lokalbefolkningen har indflydelse.

2. Økologisk omstilling af vareproduktion
Enhedslisten arbejder for økologisk omstilling af hele samfundet. Det indebærer udvikling og indførelse af økologiske produktionsmetoder, der gennem bæredygtig ressourceudnyttelse fremstiller produkter og udvikler energianvendelse, som hverken under fremstillingen, ved brug eller ved bortskaffelse bidrager til miljø- og klimaproblemer.
I øjeblikket ligger Danmark og Europa på knæ for kemiindustrien. Debatten står ikke, om vi skal fjerne al farlig og unødvendig kemi, men handler væsentligst om, hvordan man overhovedet får kendskab til alle de kemiske produkter, vi udsættes for. Et eksempel herpå er EUs forslag til kemikalielovgivning (REACH programmet), der skal registrere og vurdere/godkende de mere end 30.000 kemikalier, der anvendes i industrien indenfor EU. I forhold til den kommende kemikalie lovgivning er hensynet til erhvervsinteresser blevet endnu tydeligere ved, at arbejdet med forslaget er blevet flyttet fra miljøministrene til erhvervsministrene. Enhedslisten mener at man skal gå den modsatte vej og helt generelt begrænse brugen af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier gennem omstilling til økologi og miljørigtig produktion.
De offentlige indkøb betyder meget for, at de miljørigtige produkter kan hjælpes på vej. Det offentliges indkøb, ligger årligt på mellem 140 og 200 milliarder kroner afhængigt af, om man indregner udgifter til infrastruktur (veje etc.) og byggeri. To tredjedel af indkøbene sker i kommunerne. Derfor vil vi arbejde for, at offentlige institutioner går i spidsen med indkøb af økologiske produkter, og hvis det ikke findes, efterspørges de mest miljøvenlige produkter, både med hensyn til kemi og energiforbrug. Byggeri i offentligt regi skal være økologisk.
Det har et formål i sig selv at udforme økologiske løsninger smukke, fordi æstetik både inspirerer mennesker og forlænger tingenes levetid betragteligt. Ofte vil en æstetisk behagelig udformning samtidig indebære en simpelhed, der øger anvendelsesmulighederne.

HANDLINGER 2:
1. Prisforskellen mellem økologiske og konventionelle produkter skal udjævnes, så det bliver billigere at handle miljøvenligt og økologisk. Derfor vil vi fjerne momsen på økologiske fødevarer og indføre grønne afgifter på produkter, der indeholder forurenende stoffer. Indtægterne fra de grønne afgifter går til at finansiere offentlige undersøgelser af kemikaliernes skadevirkninger, og til at udvikle sunde alternativer.

2. Der skal bruges ressourcer på at udvikle og forbedre den økologiske produktion af f.eks. tekstiler, byggematerialer, møbler, hudprodukter, og rengøringsmidler. Miljøstyrelsen skal arbejde videre med at fastlægge retningslinier for økologisk mærkning af non food produkter.

3. Vi stiller krav om, at de farligste stoffer forbydes. Det gælder f.eks. kræftfremkaldende stoffer, PVC, phthalater og andre hormonforstyrrende stoffer, giftige tungmetaller osv.

4. Alle produkter, der befinder sig i landet, skal være fuldt deklarerede importøren gøres direkte ansvarlig. Ukendte stoffer afvises. Forbrugerne skal have ret til en letforståelig varedeklaration, hvor det er oplyst, om kemikalier er mistænkt for skadelige virkninger.

5. Undersøgelser og vurderinger af kemiske stoffer skal foregå i offentligt regi. Vi kan ikke overlade til industrien selv at dokumentere farligheden af deres produkter.

6. Produkter skal kunne skilles ad i let genanvendelige dele. Det betyder, at råstoffer skal genanvendes, så vidt det overhovedet er muligt. Organisk affald skal cirkuleres tilbage til jorden som kompost og gødning.

7. Aftaler om miljørigtige offentlige indkøb gøres forpligtende og strammes op. De skal følges op af handlingsplaner med mål om, at stadig større andele af indkøb skal være økologiske.

8. Enhedslisten vil have regler for eksport og bistand, f.eks. til udviklingslandene, som forhindrer eksport af skadelige stoffer, og støtter fremme af økologisk omstilling - f.eks. forbud mod pesticideksport og eksport af vindmøller frem for kulkraftværker.

9. Miljøeffekten skal tænkes ind i produkter på udviklingsstadiet. Det gælder f.eks. medicin, hvor der sker en væsentlig påvirkning af miljø og arbejdsmiljø, og hvor hurtigt nedbrydelige stoffer, der findes naturligt, kan erstatte dyre patentprodukter.

3. Klimapolitisk ansvarlighed
Sammenhængen mellem klimapåvirkninger og klimaændringer skyldes både naturmæssige forhold som ændringer i solens indstråling og vulkanudbrud og menneskeskabte ændringer såsom forøgelse af drivhusgasser og menneskeskabte ændringer af givne økologiske kredsløb og økosystemer. Gennem de seneste 50 år har naturlige påvirkninger trukket i retning af øget afkøling, mens især den menneskeskabte forøgelse af drivhusgasserne gennem afbrænding af fossile brændstoffer som olie, kul og gas har ført til en øget drivhuseffekt og dermed en øget global opvarmning. Specielt for de seneste 20 år er dette meget tydeligt, idet der er et nøje sammenfald mellem kurven for øget CO2-udslip og den tiltagende globale gennemsnitstemperatur år for år. Den globale gennemsnitstemperatur er steget ca. 0,6 grader celcius de seneste 100 år, og mens FNs særlige klimapanel IPCC i 2001 forudså en stigning mellem 1,4 grader celcius (i bedste fald) og 5,8 grader celcius (i værste fald) frem til år 2100,
forudser nye engelske forskerundersøgelser stigninger på helt op til 10-11 grader de næste 100 år. Den hidtidige anvendelse af fossile brændstoffer må derfor hurtigst muligt erstattes af bæredygtige og CO2-neutrale eller drivhusgasformindskende energikilder. Kyoto-aftalens CO2-mål er helt utilstrækkelige, men det er særligt belastende for aftalens iværksættelse, at USAs regering fortsat nægter at ratficere Kyoto Protokollen, selvom USA alene forestår omkring 40 % af den globale CO2-udledning.
Enhedslisten kræver klimapolitisk ansvarlighed lokalt, nationalt og internationalt, og en sådan linie forudsætter et ophør af afbrændingen af fossile brændstoffer, en mere bevidst og ansvarlig anvendelse af energiressourcerne med vægt på økologisk produktionsomstilling og udvikling af bæredygtige energialternativer.

HANDLINGER 3:
1. Vi vil udvikle en langsigtet klimapolitik, hvor energi- og ressourceanvendelsen omstilles til økologisk balance, genbrug, recirkulation og bæredygtige alternativer. Det betyder fortsat afvisning af kernekraft, farvel til de fossile brændstoffer, over-gang til solenergi, hydrogenbrændselsceller, vind- og bølgeenergi, termisk varme og generel begrænsning af såvel det offentlige, det erhvervsmæssige og private energiforbrug
2. Danmark skal i internationale fora arbejde for udviklingen af en global klimastrategi udformet i bindende klimaaftaler af langt større rækkevidde og virkning end de meget begrænsede resultater, som blev opnået ved FNs Miljø- og Klima-topmøder i Rio de Janeiro og Kyoto i 1990’erne
3. Erhvervsvirksomhederne og den offentlige sektor skal hvert år forpligtes til at fremlægge et målbart energiregnskab med angivelse af aftalte bestræbelser på at opnå såvel energibesparelser som nedsættelse af brugen af fossile energikilder.

4. Jordbrug i pagt med naturen
Økologisk jordbrug og skovbrug er den bærende del af strategien for at reducere miljøbelastningen fra jordbruget: At sikre rent grundvand; mindske næringsstofbelastningen af søer og vandløb; få en rigere biodiversitet samt en bedre dyrevelfærd og en deraf følgende nedsættelse af medicinforbruget til husdyr.
Enhedslisten ønsker, at landbruget i Danmark omlægges til økologisk drift. Efter en stigning i det økologiske landbrugsareal og antallet af økologiske landbrug op gennem 1990erne, har der siden 2000 været tale om en stagnation og sågar et fald fra 2002 til 2003, således at arealet og antallet af brug er tilbage på niveauet for år 2000. Denne stagnation viser, at grænsen synes at være nået for den hidtidige strategi for økologisk jordbrug og økologiske fødevarer, der har været baseret på økonomisk støtte til omlægning af jordbrug. Globalt er vand en mangelvare, og det får større betydning end olien. Vandet skal være tilgængeligt for alle, og vi skal beskytte det mod forurening fra industri og især fra jordbruget. Den konventionelle svineproduktion optager 60% af det dyrkede areal i Danmark. Dyrevelfærden er under al kritik. Hvis vores grundvand skal sikres, er det derfor nødvendigt, at svineproduktionen omlægges til økologi. Ved at omlægge svineproduktion kan vi fremtidssikre både vandet og eksporten. Den omfattende animalske produktion er ikke forenelig med fuld økologisk omstilling af jordbruget.

HANDLINGER 4:
1. Vi vil udvikle en langsigtet strategi for dansk landbrug, der er mindre baseret på animalsk produktion som led i at sikre beskæftigelsen i landbrug og fødevareindustri i forbindelse med en mere omfattende omlægning til økologisk jordbrug.

2. Landbrugsstøtten skal afskaffes. På kortere sigt skal støtte til miljøvenligt jordbrug og miljøforbedringer i staldene kun gives til økologisk jordbrug indtil forureneren-betaler-princippet er fuldt indført, og der skal indføres et støtteloft på en dyreenhed pr. hektar.

3. Pesticider og kunstgødning skal forbydes. Indtil det er sket skal økologiske fødevarer gøres billigere end konventionelle fødevarer ved at pålægge konventionelle fødevarer de miljøomkostninger, som produktionen forårsager. Det vil sige stigende afgifter på pesticider, afgift på unødvendigt næringsstofstab og stigende energiafgifter.

4. Økologiske fødevarer – og andre økologiske varer – skal gøres billigere ved at de fritages for moms. Samtidig indføres pris- og avancekontrol, således at der sikres gode og billige varer alle kan betale samtidig med at de økologiske producenter tilgodeses.

5. Stat, amter/regioner og kommuner skal gøre økologisk jordbrug til en del af deres miljøstrategi for grundvand, søer og vandløb og biodiversitet. De offentlige myndigheder skal støtte udviklingen af en øget regional produktion af forarbejdede produkter til storkøkkendrift.

6. Den konventionelle jordbrugsdrift skal først afvikles i de udpegede »særligt følsomme naturområder« og »særligt følsomme vandindvindingsområder«. Det vil også være nødvendigt med ekstra krav til økologien, bl.a. krav om lavere udledning af næringsstoffer i disse områder.

7. Midler til forskning og udvikling indenfor jordbrug skal rettes mod udvikling af udstyr og metoder til økologisk jordbrug. På kortere sigt skal bevillinger til udvikling af konventionelt jordbrug gøres afhængige af, at udstyr m.m. også kan anvendes i økologisk jordbrug.

8. Vi vil give landbrugene tilbud om at overgå til jordrentebrug mod at de gives gældssanering. Ved jordrentebrug langtidslejer landmanden sin ejendom fra staten og får råderetten til at beslutte driftsformen indenfor det økologiske regelsæt samt med arveret til sin familie. Landmanden betaler en produktionsafgift til staten som kan reguleres. Afgiften bliver sat ned, når der er dårlige tider, så landmanden sikres en fornuftig indtægt.

9. Enhedslisten bekæmper brugen af genetisk manipulerede organismer (GMOer) i jordbruget. Derfor afviser vi godkendelser af GMO-afgrøder, og arbejder for at holde GMO-dyrkning ude af Danmark. Vi støtter oprettelsen af GMO-fri regioner.

10. Danmark skal give u-landsbistand til udvikling af fair trade med økologiske varer og økologisk produktion.

5. Natur, skov og hav
Danmark er intensivt opdyrket. 64 % er landbrug, 12 % skovbrug og stort set resten er byer og veje. Kun nogle få procent er natur eller halvnatur og stort set intet er uberørt. Danmarks vandareal er intensivt udnyttet til fiskeri, råstofudvinding, sejlads og rekreation. Etableringen af en økologisk balance i havet er fuldt ud lige så vigtig som en økologisk omstilling af jordbruget, men det har langt fra fået den samme opmærksomhed i offentligheden og i EU. Fiskeriet påvirker økosystemerne i havet lige så omfattende som jordbruget på landjorden. Bundskrabende redskaber slæbes over et givet stykke havbund i gennemsnit to gange om året og mange fiskebestande er truede. Kun ganske små områder er undtaget fra fiskeriets direkte påvirkning. Wilhjelm-udvalget konkluderede i sin rapport om tilstanden af dansk natur, at det aldrig havde stået værre til. Biodiversiteten aftager og påvirkningen fra landbrug, trafik, urbanisering mv. er så massiv, at regeringens målsætning om at standse tilbagegangen inden 2010 er helt urealistisk. Vandløb og søer er hårdt ramt. 75 % af søerne og 59 % af vandløbene opfylder ikke målsætningen for deres naturtilstand. I ingen af de indre farvande er målsætningen opfyldt, først og fremmest på grund af tilførslen af næringsstoffer som kvælstof og fosfor. Der er også stigende koncentrationer af miljøgifte, som ødelægger natur og forurener fødevarer både til vands og til lands.
Klodens skove skrumper fortsat ind. Hvert år forsvinder 0,2 % af Jordens skove svarende til to-tre gange Danmarks størrelse. Det er umuligt at tale om miljø uden at tale om skovenes umådelige værdi både for Jordens klimabalance og for arternes mangfoldighed.
Færre skove og færre træer fører til stigende oceaner, tiltagende orkaner og klimakaos. Derfor skal skovenes bæredygtige værdi som gavnlig klima- og miljøfaktor fremmes gennem en omfattende og globalt virksom træpantningsstrategi. I 2005 er det kun 1 % af skovdriften, der er økologisk bære-dygtig gennem planmæssig tømmerhugst og genplantning og som derfor fører til FSC-mærket træ.
Plantning af nye skove og genplantning af allerede ryddede skovarealer er en hovedprioritet i Enhedslistens politik for økologisk omstilling og klimapolitisk ansvarlighed.

HANDLINGER 5:

1. Omstilling til økologisk landbrug giver en mere varieret natur og øger biodiversiteten, og betyder mindre belastning med kvælstof og stop for anvendelse af pesticider samt en halvering af energiforbrug og C02-udslip.

2. Gennemførelse af Enhedslistens økologiske energiplan betyder en tredobling af skovarealet i Danmark. En væsentlig del af skovene skal omfattes af naturfredning og skabe grundlag for en øget artsdiversitet i den danske natur. Sammen med brug af areal til andre ikke-forurenende formål som naturgenopretning, braklægning/naturlig succession og rekreative formål vil det betyde udtagning af ca. 50 % af det nuværende landbrugsareal.

3. Der foretages en prioritering, så de landbrugsområder, der ligger nærmest kvælstoffølsomme naturområder udtages først. Dernæst udtages vandløbsnære arealer. Arealer, der udtages, overgår til samfundseje.

4. Den statslige planlægning på landskabsområder samles i staten og amter/regioner, så de nationale prioriteringer til gavn for hele befolkningen bibeholdes og styrkes

5. Naturplejen styrkes og erstatter de nuværende støtteordninger til miljøvenligt jordbrug (MVJ-ordninger), så halvnaturtyper, der kræver en vis landbrugsmæssig påvirkning, bl.a. styrkes ved ansættelse af særligt uddannede »naturplejeassistenter« i statsskovdistrikterne og/eller amterne/regionerne.

6. Den nuværende form for vedligeholdelse af vandløb skal afskaffes. Vandløb overlades til sig selv, med mindre der kan påvises helt konkrete grunde til at pleje visse strækninger, f.eks. beskyttelse af bygninger eller veje. Afskaffelse af vandløbsvedligeholdelse vil give bedre selvrensende effekt i vandløbene, mere naturlige forløb, gennemgående en højere vandstand og en bedre sammenhæng mellem vandløb og vandløbsnære vådområder.

7. Vi vil beskytte de særlige følsomme havområder som ex. stenrev, mod fiskeri med bundslæbende redskaber og anden ødelæggende aktiviteter. De helt unikke havområder og marine biotoper skal have en ganske særlig beskyttelse mod fiskeri og anden menneskelig aktivitet.

8. Vi vil forvalte fiskebestande og fiskeriindsatsen i selve fiskeriet. Vi vil forbyde eller på anden måde fjerne det ressource krævende og destruktive fiskeri forbydes. Vi vil afskaffe alle former for privatejede fiskekvoter og fiskerettigheder for derved at give fiskeriet tilbage til det økologisk bæredygtige fiskeri.


9. Der skal stilles krav om overgang til FSC-mærkede træprodukter, både for danskproduceret træ og for importeret træ, således at træ herhjemme efterhånden kun anvendes i en miljø- og klimamæssig bæredygtig sammenhæng.


6. Energi
Energiforsyning er et grundlæggende behov for mennesker. Produktion af energi til el, varme, transport og produktion er i Danmark altovervejende baseret på ressourcer, der udtømmes, og som medfører en væsentlig forurening med klimagasser og andre forurenende stoffer.

Olien i Nordsøen slipper formentlig op om 20 år, og det danske samfund ville da, såfremt vi ikke i tide gennemfører økologisk omstilling og en bæredygtig energianvendelse, blive afhængig af olieproducerende lande. Men den eskalerende klimaforandring kræver en langt hurtigere energiomstilling. Der er behov for opbremsning i den materielle vækst og el- og varmebesparende foranstaltninger kædet sammen med reduktioner af CO2-udslippet og omstilling til alternative og vedvarende energikilder. Atomkraft, som ved uheld, naturkatastrofer, terror og krigshandlinger indebærer meget alvorlige risici for alle levende organismer, og som forudsætter militaristiske sikkerhedsforanstaltninger og tusinder af års opbevaring af livstruende radioaktivt affald, er et ganske uacceptabelt energialternativ.

Energiproduktion i EU er blevet liberaliseret, og fra at være et område hvor kapaciteten blev planlagt i forhold til behov, styres energiproduktionen nu af markedet, hvilket giver ustabile forudsætninger for investeringer i f.eks. vedvarende energi. Enhedslisten vil have energiproduktion og forsyning tilbage på offentlige hænder eller gøres forbrugerejet.

Enhedslisten har en økologisk energiplan, der beskriver hvordan energiforsyningen i Danmark kan lægges om til 100 % vedvarende energi i løbet af 25 år. Det indebærer, at energiforbruget halveres, ikke mindst til transport, og at energiproduktionen baseres på vind, sol, bølgekraft og biomasse i form af økologisk dyrket skov. Biomasse i form af afgrøder som halm eller raps er fravalgt, fordi det ikke er foreneligt med omstilling til økologisk landbrug, en udvikling som Enhedslisten også finder nødvendig.

HANDLINGER 6:
1. Energiforbruget skal ned ved hjælp af omfattende energibesparelser, krav om langt højere energieffektivitet i byggeriet, og lovpligtige planer for reduktion i energiforbruget hos alle offentlige myndigheder og institutioner.

2. Afgifter på overforbruget: forbrugernes adfærd skal reguleres, derfor indføres et bundfradrag for energiforbruget, mens overforbruget skal koste. Det nødvendige forbrug af vand, energi m.v. skal ikke afgiftsbelægges, da de grønne afgifter ikke må være asociale. Der indføres særlige afgifter på energiforbrug til køling og ventilation i serviceerhverv og detailhandel. Provenu til energibesparelser.

3. Oprettelse af offentlige energispareselskaber, der kan forny belysning, varme og ventilation og produktionsudstyr. Forskning og udvikling i Center for energibesparelser.

4. Energiproduktion decentraliseres så tab mindskes. Produktionssteder etableres nær råvarer og arbejdskraftens bopæl.

5. DONG skal ikke sælges, men i stedet bruges som løftestang for investeringer i ny energikapacitet. Indtægter fra DONG, skat på Nordsøens olie og gas, og skatteindtægter fra kommunernes salg af el-selskaber investeres i udvikling og etablering af ny vedvarende energikapacitet og decentral forsyning.

6. Forskningsindsats rettes mod vedvarende energikilder (vind, sol og bølger), og forureningsfrie energibærere som brint og processer til fremstilling af brint, samt oplagring.

7. De næste 25 år skal vindkraften udbygges til 15.000 MW. Biomasse fra skov skal bruges i stedet for halm. Det danske skovareal udbygges til det tre-dobbelte til 1,2 mio. hektar. Herudover udbygges med solceller og bølgekraft. Det kræver udviklingsprogrammer for en lang række energiteknologier, herunder for brint i transportsektoren.

7. Trafikstrukturen – en klima- og miljøfaktor
Den stadigt forøgede personbefordring i personbiler drevet af benzin og olie og den omfattende gods- og varetransport i tunge dieseldrevne lastbiler skal begrænses gennem udbygning af jernbanenettet, gennem øget kollektiv personbefordring og gennem øget gods- og varetransport på jernbanenettet samt søtransport. Samtidig skal flytransporten begrænses til det mindst mulige, idet jetflyenes udledning af vanddamp højt oppe i atmosfæren sammen med CO2 i særlig grad bidrager til den stigende drivhuseffekt.
Der skal skabes betingelser for en hurtig og effektiv kollektiv trafik, og bedre plads til cykler og fodgængere, bl.a. ved at inddrage flere kørebaner til busbaner og cykelstier. Der skal ikke anlægges flere eller bredere motorveje i Danmark. Den kollektive transport må gøres attraktiv og billig.
Der skal skabes bred folkelig forståelse for, at indretningen af den regionale og landsdækkende trafikstruktur er en meget afgørende klima- og miljøfaktor. Krav om overgang til bilmotorer drevet af hydrogenbrændselsceller og solcellebaseret fremdrift af transportmidler må kædes sammen med folkelig kamp til støtte for bevarelse og udbygning af et fælles og samfundsejet kollektivt trafiksystem.
Den fysiske planlægning skal tage udgangspunkt i, at gang og cykling – kombineret med kollektiv transport skal kunne dække såvel bolig arbejdsstedstransport, fritidstransport og ærindetransport. For at mindske ressourceforbruget til transport, og for at skabe arbejdspladser, der hvor mennesker bor, skal produktionen placeres lokalt både i forhold til råstoffer, og de mennesker produktionen afsættes til.

HANDLINGER 7:
1. Forbedring af den kollektive trafik skal prioriteres højt. Alle togstrækninger skal mindst have timedrift og betjeningen skal forbedres med flere afgange og hurtigere togforbindelser. Flere banestrækninger skal elektrificeres, der skal etableres flere spor, ATC-systemet skal udvides og materiellet skal fornyes. Der skal etableres nye banestrækninger ligesom flere godsbaner skal genetableres.

2. Lokalt skal nye sporvogns- og letbaneforbindelser give bedre og hurtigere transport. Også bustransporten skal forbedres, så befolkningen har mulighed for at klare sig uden bil.

3. Stop for udlicitering af den kollektive transport. Det der er udliciteret, skal indliciteres igen! Dette gælder også anlæg og drift af togbaner og havne.

4. Taksterne og billetpriserne i den kollektive trafik er alt for høje. Enhedslisten vil i første omgang have prisen på en to zoners billet, eller det der svarer til en sådan, ned på 10 kr. Sigtet er at gøre den lokale kollektive trafik gratis.

5. Samtidigt må der indføres væsentligt højere afgifter på olie og benzin. Der skal indføres kilometerafgifter på lastbiler og særlige afgifter på flytrafik.

6. Mulighederne på bilkørsel skal begrænses i byområderne, herunder særlige hastighedsbegrænsninger, bilfrie zoner, miljøzoner og betalingsringe rundt om de store byer.

7. Der skal afsættes flere midler til forskning i alternativ miljørigtig transport.

8. Der skal ydes støtte til omlægning af godstransport til skinner og coastere.


8. Ja til bæredygtig udvikling og øget livskvalitet

Økonomisk vækst er ubrugeligt som mål for samfundets rigdom og udvikling. Økonomisk vækst, der er bundet sammen med vækst i det materielle ressourceforbrug, fører til stadigt stigende miljøødelæggelser. Naturgrundlaget udpines, den biologiske mangfoldighed går tabt, arter uddør i stort tal og klimaet ændres på grund af uhæmmet brug af kul, gas og olie.
Men væksten i forbrug virker meget forskelligt. For de fleste der må leve af kontanthjælp, førtidspension, folkepension, dagpenge samt de mange lavtlønnede i arbejde er en øget indkomst og øget forbrug helt nødvendigt. Derimod fører vækst i forbruget typisk ikke til bedre livskvalitet for lønmodtagere og selvstændige med pæne eller høje indkomster. Tværtimod bliver presset på arbejdet større og mere stressende og flere og flere bliver presset ud. Vi burde i stedet sagtne tempoet og fordele det nødvendige arbejde til nogle flere. Der er brug for flere til at passe på børn og gamle, flere til den økologiske produktion, flere til de kollektive transportmidler, og flere til den vedvarende energi.
Reklamerne er et symbol på denne udvikling. De har deres store del af ansvaret for, at vi bliver presset eller lokket til en masse ligegyldigt forbrug, som ikke dækker reelle behov. På verdensplan udgør udgifterne til reklame 7-8 gange de samlede udgifter til udviklingsbistand. En stor del af det meningsløse overforbrug dækkes typisk ved låntagning.

HANDLINGER 8:
1. Kapitalismen er afhængig af miljøødelæggende økonomisk vækst – økologisk bæredygtighed kræver afskaffelse af kapitalismen.

2. Gennem en bedre adgang til kollektivt forbrug styrker vi forbindelsen mellem mennesker, og sparer ressourcer til individuelt forbrug.

3. Vi tror på, at en vellykket kulturpolitisk indsats mindsker interessen for materielt forbrug som surrogat for et meningsfyldt liv. Fokus på at skabe ikke på at forbruge.

4. Vi vil sætte ind mod reklamernes manipulationer og forbedre gennemskueligheden af, hvad det er vi forbruger. Reklamer skal begrænses i kollektive trafikmidler, institutioner, medier og det offentlige rum. Reklamer skal ikke kunne husstandsomdeles uden aktiv bekræftelse fra den enkelte husstand, hverken som indstik i aviser eller som telefon- og dørsalg.

5. En kollektiv nedsættelse af arbejdstiden og fordeling af arbejdet mellem de arbejdsdygtige er nøglen til en retfærdig fordeling af samfundets ressourcer.

Der er nok til alle når vi retter forbruget mod fornybare ressourcer, behandler vores affaldsstoffer ved kilden og på intelligent vis kombinerer teknologisk viden med udnyttelse af naturlige stoffers egenskaber.