Ønsket om indførelse af Sharia-lovgivning og oprettelsen af en Kalifat-stat er reelt et ønske om, at undergrave demokratiet og ytringsfriheden.
Samtidig står Hizb-ut-Tahrir for et kvindesyn, som er et direkte slag i hovedet på kampen for ligestilling mellem kønnene.
Enhedslisten forsvarer retten til forskellighed, gensidig respekt og tolerance. Vi forsvarer ytringsfriheden for alle, og vi arbejder for udvidelse af de demokratiske rettigheder.
Enhedslisten er helt fremme i skoene i kampen for ligestilling, uanset køn, seksuel orientering, etnisk oprindelse, tro og alder.