Personaleflugten fra det offentlige sygehusvæsen kan få katastrofale konsekvenser for patienter med livstruende sygdomme. Alle forventer, at denne personaleflugt vil vokse yderligere, når de private sygehuse får en ny saltvandsindsprøjtning med den afkortede behandlingsgaranti, som træder i kraft fra 1. oktober.
Per Clausen, Enhedslistens sundhedsordfører, udtaler:
– Denne udvikling må stoppes nu, udtaler Per Clausen, sundhedsordfører for Enhedslisten. Enhedslisten har derfor stillet forslag om, at den forkortede behandlingsgaranti udsættes ind til videre. Vi foreslår også, at de skattesubsidierede sundhedsforsikringer ikke længere skal være skattefri. Det er helt grotesk, at vi via skattesubsidier aktivt medvirker til at undergrave det offentlige sygehusvæsen, fortsætter Per Clausen.
– På lidt længere sigt foreslår Enhedslisten, at der iværksættes en handlingsplan, der kan flyte de opgaver, der i dag er flyttet over i det private sygehusvæsen tilbage til det offentlige. Kun ved at fjerne profitmotivet fra sygehusområdet, kan vi sikre, at det er de patienter, som har det mest akutte behov, som kommer til først, siger Per Clausen.
– Med udgangspunkt i disse forslag, vil jeg nu indkalde sundhedsministeren i samråd i folketingets sundhedsudvalg. Her vil jeg afkræve ham et bud på, hvordan han vil sikre, at der også i årene fremover kan skaffes det fornødne personale til det offentlige sygehussystem, slutter Per Clausen.