På årsdagen for rydningen af Brorsons Kirke har 20 ud af 60 afviste irakiske asylansøgere alligevel fået ophold, det glæder Johanne Schmidt Nielsen.
- Heldigvis fandt irakerne styrke til at sætte sig op imod systemet. Det her viser, at vi ikke må lade magtesløsheden tage over. Det nytter at handle. Man kan slå revner i selv VKO’s flygtningepolitik, hvis man bliver ved og ved og ved, siger Johanne til Information.
Talsmand for Kirkeasyl, Jakob Hjuler Tamsmark ser de mange opholdstilladelser, som et udtryk for at irakerne havde ret i at de ikke skulle udvises. At de blev i kirken, og dermed i Danmark, muliggjorde at deres sag kunne genoptages.
Men det giver stof til eftertanke, at så mange sager er blevet genbehandlet og har fået medhold.
- Hvem ved, hvor mange af de irakere, der gjorde, hvad de fik besked på - rejste til Bagdad - som reelt havde krav på vores beskyttelse? Som ville leve et sikkert liv i Danmark i dag, hvis nogen havde hjulpet med deres papirer. siger Johanne
Læs artikel i Information: Rønn gav Brorson-irakere ophold