Plads til alle

Fredag, 2 november, 2007 - 15:43 facebook twitter Udskriv

Alternative boformer og kulturhuse er under massivt pres. Kampen for Ungdomshuset og Christiania handler ikke kun om retten til at være anderledes, men også om alles ret til fri udfoldelse. Ungdomshuset er måske først og fremmest en kulturel bevægelse, men den hænger sammen med den stigende vrede over, at stress og nedslidning tilsyneladende er en uundgåelig del af vores liv.

Enhedslisten kæmper for et samfund, hvor der er plads til fristeder og forskellighed.

Enhedslisten arbejder derfor også imod diskrimination pga. køn, seksualitet, etnisk oprindelse, religion eller handikap.

 

Det vil ENHEDSLISTEN gøre:
- Vi støtter udviklingen af alternative boformer, værksteder, øvelokaler og kulturhuse for unge og andre grupper (750 mio. kr. på vores finanslov).

- Vi vil give homoseksuelle ret til at adoptere og gå på barsel (20 mio. kr. på vores finanslov).

- Vi har stillet lovforslag, som sikrer transseksuelles rettigheder.