Anstændigheden skal tilbage i dansk udlændingepolitik, og der skal luftes grundigt ud efter ti år med Pia Kjærsgaard som skyggeminister. Det handler ikke om at åbne grænserne for masseindvandring. Det handler om, at Danmark igen skal tage et rimeligt globalt ansvar for mennesker på flugt fra krig og forfølgelse. Det handler om noget så grundlæggende som retten til at leve i sit fædreland med den, man elsker. Derfor afviser Enhedslisten både det blå og det såkaldt røde pointsystem for familiesammenføring. Derfor foreslår Enhedslisten, at Danmark hjælper flere kvoteflygtninge.
Men manglen på anstændighed er ikke kun noget, som udlændinge og deres danske ægtefæller oplever. Også udsatte borgere er gennem de seneste ti år blevet behandlet stadig dårligere af det samfund, som burde stå klar med en hjælpende hånd. Enhedslisten vil forbedre disse udsatte borgeres retssikkerhed over for system-Danmark.
Danske borgere skal have ret til at leve i Danmark med den, de elsker. Uanset om ægtefællen stammer fra USA, Thailand eller er pæredansk, og uanset om vedkommende er professor eller pædagog. Det burde være en selvfølgelighed, men det er det ikke længere.
I gamle dage var det far og mor, der bestemte, hvem man måtte gifte sig med. Nu er det Lars Løkke Rasmussen og Pia Kjærsgaard. Den borgerlige regering har gang på gang forringet mulighederne for at bo i Danmark med en udenlandsk ægtefælle. Tilknytningskrav, boligkrav, krav om økonomisk pant og 24 års-regel har længe skabt store problemer for hundredvis af par.
Kærlighed uden point
Enhedslisten siger nej til både det blå og det røde pointsystem for familiesammenføring. Det er grundlæggende forkert, at man skal kvalificere sig for at få lov til at leve sammen med sin ægtefælle i Danmark. Det seneste pointsystem gør situationen endnu værre og er særligt ubehageligt, fordi det giver højtuddannede bedre muligheder end lavt uddannede.
At bo sammen med den, man elsker, er en indlysende ret i et frit samfund. Det er ikke noget, der skal skrabes point sammen til.
Enhedslisten vil også arbejde for en afskaffelse af 24 års-regel tilknytningskrav og boligkrav. Staten skal ikke bestemme hvem vi må leve sammen med i vores eget land.
Enhedslisten vil også arbejde for at ændre asylsystemet, så Danmark tager større ansvar for mennesker på flugt. Men Enhedslisten vil også gennemføre en række andre ændringer på asylområdet.
Langt de fleste flygtninge fra krig tager ikke turen til Europa, men er internt fordrevne i deres eget land eller flygter til de nærmeste landes midlertidige FN-lejre. Disse regnes for at være blandt de mest udsatte flygtninge. Danmark genbosætter i dag 500 kvoteflygtninge fra FN's lejre om året. Til sammenligning tager Sverige og Norge årligt imod henholdsvis 1.900 og 1.200 kvoteflygtninge fra forskellige lejre over hele verden via UNHCR.
1.000 kvoteflygtninge om året
Enhedslisten vil som et første skridt fordoble antallet af kvoteflygtninge fra 500 om året til 1000 om året.
Ud af lejrene efter et halvt år
Ventetiden i asylcentrene må maksimalt være seks måneder. Herefter skal der være mulighed for at bo, arbejde og uddanne sig uden for centret, indtil sagen er afklaret.
De fysiske forhold på asylcentrene skal forbedres. Store asylcentre bør nedlægges og erstattes af mindre bosteder og dagcentre, som er mere fleksible og mindre isolerende. Alle børn skal have adgang til folkeskole og børnehave, og voksne have bedre muligheder for at tage en uddannelse.
Flygtningenævnets sammensætning skal ændres
Integrationsministeriet bør ikke være repræsenteret i Flygtningenævnet. Beslutninger, der bliver klaget over til Flygtningenævnet, er netop truffet i Integrationsministeriet. Det er derimod en mulighed at give Udenrigsministeriet og Dansk Flygtningehjælp pladser i nævnet. Asylansøgere bør endvidere sikres klagemuligheder. Enten ved at åbne op for egentlig domstolsprøvelse eller ved at give adgang til at klage over afgørelser til ombudsmanden.
Nemmere adgang til humanitært ophold
Mulighederne for at opnå humanitært ophold skal forbedres. De seneste stramninger bør øjeblikkeligt rulles tilbage. Listen over diagnoser, som udløser humanitært ophold, skal revideres. Ansøgerens generelle livssituation skal tages i betragtning når der træffes beslutning om humanitært ophold.
Europa skal løfte i flok
I dag løfter de sydeuropæiske lande en uforholdsmæssig stor opgave med at tage imod flygtninge. Alene fordi det er Grækenland, Spanien, Malta og Italien, som langt de fleste flygtninge først kommer til, hvis de flygter til Europa. Reglerne er sådan, at din asylsag skal behandles i det land, du først ankommer til. En mere retfærdig fordeling af flygtningene i Europa er afgørende for, at det er muligt at behandle ansøgningen om asyl i overensstemmelse med menneskerettighederne og FN's konventioner.
Danmark skal løfte en større del af opgaven, og det samme gælder mange af de andre central- og nordeuropæiske lande. En mere retfærdig fordeling kunne f.eks. tage udgangspunkt i de enkelte landes størrelse og kapacitet.
Vi har igennem generationer opbygget et system, der skal hjælpe mennesker, der får sociale problemer pga. sygdom, arbejdsløshed, skilsmisse og andre sociale begivenheder. Desværre er det blevet sådan, at mange oplever det sociale system som en modstander, og at kampen mod det systemet er så krævende, at det faktisk efterlader dem syge. I nogle tilfælde med førtidspension til følge, som rette hjælp i rette tid kunne have gjort overflødig.
Alt for mange oplever at være retsløse i et system, der er bygget på mistillid og kontrol. Et system, hvor man ofte skal være urimeligt ressourcestærk for at få den hjælp, man har krav på. Og det er man typisk sjældent, netop når man har brug for hjælp. Derfor vil Enhedslisten kræve, at disse mennesker får ordentlig retssikkerhed og anstændig behandling.
At ændre det sociale system vil kræve mange tiltag. Der er behov for enkle, let forståelige og retfærdige love og regler og for sagsbehandlere med god uddannelse, der har tid til at tage sig af borgerne, fordi de ikke tvinges til at bruge arbejdstiden på unødvendig dokumentation og kontrol.
Omvendt bevisbyrde i sociale sager
Hvis man bliver beskyldt for at have stjålet en pakke rugbrød til tyve kr., så kommer sagen for retten. Her har man ret til en forsvarsadvokat, og det er myndighederne, der skal bevise, at man har gjort noget galt.
Den retssikkerhed findes ikke, hvis man beskyldes for at have begået socialt bedrageri for 100.000 kr., fordi ens eksmand har hjulpet med at passe børnene og indimellem været til middag. Så er det en kommunal afgørelse, om man tæller som enlig eller skal have frataget sit indtægtsgrundlag. Der er ingen advokathjælp til at klage over afgørelsen. Og går man til domstolene, så skal man selv bevise, at man er uskyldig. I nogle tilfælde ved f.eks. at bevise, at man ikke har været i seng med en eks-mand eller modtaget penge fra ham. Det er uværdigt og uretfærdigt.
Derfor foreslår Enhedslisten, at bevisbyrden ændres i sociale sager, så myndighederne skal bevise, at de har ret, frem for at borgeren skal bevise, at myndighederne har begået en fejl.
Retshjælp til udsatte borgere
Hvis skattevæsenet kræver, at man betaler 10.000 kr. i restskat, så har man ret til at få betalt advokat og revisor til sin klagesag, blot man får delvist medhold i sagen. Hvis man har en social sag, er det derimod yderst vanskeligt at få retshjælp til at hjælpe med at forstå brevene fra kommunen. Selvom borgerne med skattesager ofte er ressourcestærke, mens borgere med sociale sager ofte er udsatte og i krise.
Da Folketinget for over 30 år siden indførte moms på advokatsalærer, lovede man, at indtægten skulle gå til retshjælp. Det løfte er aldrig blevet indfriet. I dag kommer der over en mia. kr. ind i moms på advokatsalærer om året, men der bruges færre penge på retshjælp i dag end for 30 år siden.
Enhedslisten foreslår, at muligheden for retshjælp i sociale sager skal udvides betragteligt og gøres langt mere ubureaukratisk end i dag.
Myndigheder skal betale bod for fejltagelser
Såfremt en borger begår en fejl, f.eks. glemmer et møde, kan blive ramt af voldsomme sanktioner. Borgeren kan miste hele sin indkomst. Men når myndighederne begår fejl, udløser det hverken sanktion eller kompensation. Heller ikke selv om der er tale om lovbrud, som i alvorlig grad forringer borgerens livskvalitet.
Enhedslisten foreslår, at når myndighederne overtræder lovgivningen, så skal der betales en godtgørelse til borgeren. Ligesom det f.eks. sker i dag, hvis en borger ikke har fået et ansættelsesbevis af sin arbejdsgiver.