Genopretning af velfærden
Et stærkt og solidarisk velfærdssamfund skaber ikke alene tryghed for den enkelte, men også de bedste rammer for en stærk økonomi.
Enhedslisten vil genskabe og videreudvikle den solidariske og universelle velfærd, hvor vi alle bidrager efter indkomst og har lige adgang til velfærdsydelser og service, når vi har brug for dem. Fraa 2012 vil Enhedslisten øge kommunernes budget til velfærd med 15 milliarder kroner. Pengene skal gå direkte til velfærd i bl.a. ældreplejen og folkeskolen.
Et trygt velfærdssamfund kræver også, at vi har adgang til skadestuer og sygehuse, selvom vi bor uden for de store byer. Enhedslisten vil stoppe lukningen af lokale akutfunktioner og sygehuse. Samtidig vil vi lukke de offentlige kasser for de private sygehuse.
Daginstitutionerne er et af de områder, som kalder på en øjeblikkelig indsats for at genoprette kvalitet i velfærden. Vores børn skal ikke bare opbevares, mens forældrene er på arbejde. De skal have et godt børneliv med plads til leg, oplevelser og udvikling. Et godt børneliv i daginstitutionerne kræver, at der er tilstrækkeligt personale.
Antallet af børn per voksen i børnehaver og vuggestuer er desværre vokset drastisk gennem de seneste årtier. Når der bliver færre pædagoger, så går det ud over børnenes trivsel og udvikling. Det betyder også, at der bliver sværere at opdage og gribe tidligt ind med hjælp til familier med sociale problemer.
Minimumsnormering i daginstitutioner
Enhedslisten vil vende den negative udvikling ved at vedtage en lov om minimumsnormering i alle daginstitutioner. Loven vil pålægge alle kommuner at sikre et fast antal pædagoger og medhjælpere i daginstitutionerne og dermed stoppe de konstante sparerunder som daginstitutionerne har oplevet i de seneste årtier.
En hjørnesten i et velfærdssamfund er fri og lige adgang til sundhedssystemet. Alle uanset indkomst skal have ret til behandling af samme kvalitet og med samme ventetid. Desværre har vi under den borgerlige regering oplevet en opblomstring af en privat sundhedssektor, hvor dem med den tykkeste tegnebog kan springe køen over. Privathospitalerne er blevet forgyldt på bekostning af vores fælles sundhedsvæsen.
Samtidig er vi nu vidner til en historisk centralisering af sundhedsvæsnet med regeringens beslutning om at lukke en række små og velfungerende sygehuse, akutfunktioner og fødegange. Særligt det såkaldte udkantsdanmark er hårdt ramt.
Enhedslisten vil vende den negative udvikling, så vi igen kan få en sundhedssektor med lige adgang for høj som lav og københavner som nordjyde.
Fingrene væk fra de lokale sygehuse og akutfunktioner
Enhedslisten vil modsætte sig lukninger af lokale akutfunktioner og sygehuse, som vi ser det i f.eks. Holstebro, Næstved, Svendborg. Det er afgørende for borgernes tryghed, at de kan få akut behandling i deres nærområde. Det kan være fornuftigt at samle avancerede behandlinger på de store sygehuse. Men når det kommer til akutfunktioner, fødsler og anden almindelig behandling, så er der ingen gode argumenter for centralisering. Tværtimod viser erfaringer, at patienttilfredsheden ofte falder, og udgifterne vokser. Derfor vil Enhedslisten ved de førstkommende finanslovsforhandlinger genrejse kravet om at bevare en række lokale sygehuse og akutfunktioner.
Løft af psykiatrien
Der er behov for et massivt løft inden for psykiatrien. Flere sengepladser, mere opsøgende arbejde og forebyggelse kan forbedre mange tusind menneskers livskvalitet og give staten store besparelser på længere sigt.
Enhedslisten vil tilføre psykiatrien en milliard kroner i 2012.
Luk kassen for privathospitalerne
Investeringerne i sundhed og psykiatri skal blandt andet finansieres ved at lukke de offentlige kasser for privathospitalerne. Virksomhedernes skattefradrag for private sundhedsforsikringer skal afskaffes. Vi vil også ændre behandlingsgarantien, som i dag tilgodeser den private sygehussektor. Endelig skal der gribes ind overfor offentligt ansatte lægers bijobberi på de private sygehuse, og det skal forhindres, at læger i det offentlige kan henvise til deres egne private klinikker.
I Enhedslisten vil vi give alle elever de bedst mulige forudsætninger med på vejen. Ikke kun for elevernes skyld, men også fordi det fremtidssikrer vores samfund. Hvad enten det er i folkeskolen eller på en ungdomsuddannelse, skal eleverne opleve en nærværende og kvalitetsfyldt undervisning med fysisk plads til alle og tid til den enkelte elev. Underviseren skal have gode betingelser for at differentiere undervisningen og mulighed for at bruge sine faglige, pædagogiske og didaktiske kompetencer til at udføre undervisningsforløb for den enkelte klasse, der gavner alle klassens elever.
Plads på uddannelserne
En forudsætning for at skabe den gode undervisning for netop alle klassens elever er, at der er tid til den enkelte elev.De sidste mange år har der siddet alt for mange elever i de enkelte klasselokaler. Et eksempel på de hastigt stigende klassekvotienter er på gymnasieområdet, hvor 4.308 af årets nye elever nu starter i en klasse med 32 elever eller flere. Det giver ikke tid til den enkelte elev, det forringer undervisningen og øger frafaldet.
International forskning viser, at der er en direkte sammenhæng mellem klassestørrelser og elevernes faglige udbytte af undervisningen. De høje klassekvotienter påvirker især de frafaldstruede elevers udbytte af undervisningen. Hertil kommer, at forældrenes uddannelsesniveau og arbejde stadig betyder meget for elevernes faglige udbytte af undervisningen. Danmark har tusindvis af dygtige og engagerede lærere og undervisere, der kan sikre en folkeskole og ungdomsuddannelser i verdensklasse. Men vi sætter lærerne på en umulig opgave, når vi stiller dem overfor folkeskoleklasser på 28 børn eller gymnasieklasser med over 32 unge.
Derfor forslår Enhedslisten, at loftet over klassekvotienten i folkeskolen sænkes til 22 elever og på ungdomsuddannelserne til gennemsnitligt 26 i klasserne.