Solidarisk omfordeling
I det sidste tiår er uligheden vokset markant. Skattestoppet og gentagne skattelettelser til de mest velhavende har øget den økonomiske kløft mellem danskerne. Den økonomiske krise har forværret situationen, fordi den borgerlige regering har sendt regningen til lavindkomstgrupperne.
Enhedslisten vil sænke uligheden mellem danskerne og sikre, at de rigeste borgere og virksomheder også betaler deres del af regningen for krisen. En ambitiøs skattereform skal give nye indtægter, der blandt andet skal løfte de grupper, som er sakket økonomisk agterud i det borgerlige tiår: arbejdsløse, sygedagpengemodtagere, revalidender, førtidspensionister og folkepensionister.
Danmark er på trods af krisen et rigt land. Hvis vi deler rigdommen lidt mere retfærdigt, så er der både råd til velfærd og efterløn.
Med vores skattereform vil Enhedslisten sikre nye indtægter og besparelser, der kan lukke hullet i statskassen, og samtidig sikre, at der bliver råderum til bedre velfærd, aktiv jobskabelse og forbedringer af de økonomiske vilkår for lavindkomstgrupperne.
Det er afgørende, at en skattereform bidrager til at øge den økonomiske lighed i Danmark. Vores skattereform har derfor to grundprincipper:
Tilbagerulning af skattelettelser til de rigeste: 7,3 milliarder kr.
Forårspakke 2.0 gav massive skattelettelser til de rigeste i samfundet. De 10 pct. rigeste i samfundet, der tjener omkring en halv million eller mere om året, fik en lettelse på 7,3 milliarder kr. Direktøren for Danmarks største bank fik f.eks. en skattelettelse på en halv million kr. Vi vil annullere forårspakkens skattelettelser til disse danskere, så de kommer til at betale det samme i skat fremover som de gjorde i 2009.
Mere skat fra de multinationale selskaber: 5 milliarder kr.
Som Enhedslistens undersøgelser har påvist, er der fortsat multinationale selskaber, der ikke betaler skat i Danmark. Vismændene peger på, at samfundet mister skatteindtægter på mellem 7 og 14 milliarder kr. om året på denne konto. Enhedslisten mener, at det på kort sigt er muligt med bedre skattekontrol og skrappere lovgivning på området at hente fem milliarder kr. årligt.
Større andel af indtægterne fra Nordsøen: 3,7 milliarder kr.
Den nuværende aftale om Nordsøolien blev lavet ud fra et skøn over olieprisen på godt 22 $ per tønde. Nu er prisen nærmere det firedobbelte, og der er formentlig dobbelt så meget olie som forventet i 2003. På den baggrund er der 3,7 milliarder kroner mere at hente om året frem til 2020, hvis olieaftalen genforhandles, så vi beskatter på samme niveau som f.eks. Norge.
Omsætningsafgift på aktier: 7,6 milliarder kr.
Omsætningsafgiften på aktier genindføres med 0,5 pct. af værdien af de handlede papirer. Denne skatteændring vil også modvirke kortsigtet spekulation.
Kapitalindkomst beskattes som arbejdsindkomst: 5 milliarder kr.
Skatten på aktieindkomst og anden kapitalindkomst er sænket under denne regering. Enhedslisten mener, at arbejdsfri indtægter fra værdipapirer skal beskattes lige så højt som indtægter, man har arbejdet for at få.
Ekstra skat på 10 pct. på indkomster over en million kr.: 1,7 milliarder kr.
En sådan skat vil øge progressionen i det danske skattesystem. Ikke mindst i en periode, hvor staten mangler penge, og der skæres i velfærden, bør dem med meget store indkomster bidrage mere.
Genindførsel af formueskatten: 1 milliard kr.
Store formuer skal ligesom tidligere beskattes. Enhedslisten vil indføre en skat på en pct. på formuer på over 2,2 millioner kr. for enlige og 4,2 millioner kr. for ægtepar.
Drop skattestoppet på ejendomsskatten
Enhedslisten ønsker det nominelle skattestop på boligskatterne ophævet. Skattestoppet betyder, at boligejerne får en lille skattelettelse hvert eneste år – og det er hverken rimeligt eller fornuftigt. Skatten skal reguleres med løn- og prisudviklingen.
Desuden foreslår Enhedslisten, at værdistigningen i ejendomme beskattes, når ejendommen sælges.
Lige nu står 220.000 danskere uden arbejde ifølge Danmark statistik. Men tallet er reelt langt højere. For mange mennesker er røget helt ud af statistikken, fordi de ikke modtager understøttelse. Enhedslisten ser det som en hovedopgave at nedbringe arbejdsløsheden. Men vi må samtidig erkende, at mange danskere risikerer at stå uden job længe som følge af krisen.
Derfor er det helt afgørende, at de arbejdsløse får ordentlige vilkår. Både når det gælder deres økonomiske forhold, men i lige så høj grad i form af støtte til at komme ud på arbejdsmarkedet igen. Det er hjerteblod for Enhedslisten.
Dagpengeperioden skal forlænges
Regeringen halverede sidste år dagpengeperioden, så den nu er to år. Det betyder, at tusinder risikerer at falde ud af dagpengesystemet næste sommer. Nogle vil modtage den langt lavere kontanthjælp, men en stor gruppe vil stå helt uden indkomst, fordi de f.eks. bor i en ejerbolig, har en bil eller en ægtefælle i arbejde. Vi risikerer, at tusindvis af familier vil blive tvunget ud af deres bolig. Det er fuldstændig urimeligt, at mennesker, som for manges vedkommende har arbejdet hele deres liv, nu bliver svigtet af det samfund, som de har betalt skat til i årevis.
Enhedslisten vil som minimum have dagpengeperioden tilbage på fire år. Men vores endelige mål er et dagpengesystem, hvor ingen kan falde ud, så længe de står aktivt til rådighed for arbejde eller uddannelse.
I en periode med lavkonjunktur og høj arbejdsløshed er der ingen rimelighed i, at mennesker, der uforskyldt står uden arbejde, kan risikere også at stå uden indkomst.
Højere dagpengedækning
Dagpengene er i de seneste årtier blevet udhulet markant ift. lønindkomsterne. På grund af den lave dagpengesats vil de mennesker, der rammes af arbejdsløshed, opleve markante indkomsttab. En gennemsnitlig privatansat lønmodtager oplever en månedlig indkomstnedgang på mere end 16.000 kroner. Kun indtægter under 17.500 kr. om måneden opnår den dækningsgrad på 90 procent, som lovgivningen beskriver.
Enhedslisten vil have sat dagpengene op, så indkomsttabet bliver langt mindre, når man mister sit arbejde. I første omgang ved at sikre, at dagpengene løbende reguleres med pris- og lønudviklingen. På længere sigt ved at komme op på lovgivningens krav om en dækning på 90 pct., dog med et dagpengemaksimum på 30.000 kr.
Adgangen til dagpengeret og genoptjening skal lettes
På grund af de høje krav for optjening af dagpengeret er mange lønmodtagere og arbejdsløse under den igangværende krise havnet helt uden for dagpengesystemet. Ved arbejdsløshed betyder det, at de er henvist til kontanthjælp. Enhedslisten foreslår, at den gamle optjeningsperiode på et halvt år genindføres.
Ydmygelserne skal væk
Alt for mange arbejdsløse oplever at blive mødt med mistillid og overdreven kontrol. Reglerne om aktivering skal ændres markant. Aktiveringskurser, hvor arbejdsløse skal finde ud af, "hvilket dyr de minder om" eller demonstrere, at de kan stå op om morgenen, skal afskaffes. Arbejdsløse skal heller ikke tvinges til at udføre f.eks. pakkearbejde, der ellers udføres til overenskomstmæssig løn.
Det kan i nogle tilfælde være godt for en arbejdsløs at komme i virksomhedspraktik eller i et offentligt løntilskudsjob. Men kun hvis det er en del af en reel plan, så det fører til et job. Og det skal være med overenskomstmæssig løn og optjening af dagpengeret, så de ledige ikke bliver brugt som løntrykkere. De meningsløse "klik", som arbejdsløse er pålagt at udføre på Jobnet, skal afskaffes. Jobcentrene skal have frihed til at koncentrere sig om at hjælpe folk i arbejde i stedet for konstant at kontrollere og indberette.
Uddannelse med dagpenge
Arbejdsløses ret til uddannelse er i dag alt for begrænset. Det er ikke blot uhensigtsmæssigt. Det er simpelthen dumt. For i en periode med lavkonjunktur er der en klar samfundsinteresse i at opkvalificere arbejdsstyrken. Derfor skal der skabes øgede muligheder for uddannelse og efteruddannelse på dagpenge. Samtidig skal man igen have ret til at tage selvvalgt uddannelse, og loftet over kurserne skal fjernes, så man f.eks. kan tage et truckkursus og blive kvalificeret til et af de job, der jævnligt bliver ledigt.
Alle de såkaldte fattigdomsydelser, som regeringen har indført, skal afskaffes straks efter en ny regering er trådt til. De lave ydelser har øget fattigdommen i Danmark i en grad, så 65.000 børn anslås at lide under den. Det er helt utilstedeligt, at dette kan ske i et land som Danmark. Regeringens påstand om, at de lave ydelser skulle presse mennesker ud på arbejdsmarkedet, holder ikke vand, og i en tid med høj arbejdsløshed er det helt urimeligt at lægge ansvaret for arbejdsløsheden på de arbejdsløse.
Enhedslisten vil umiddelbart efter et valg stille krav til en ny regering om at alle attidomsydelserne afskaffes. Det gælder kontanthjælpsloftet, starthjælp/introduktionsydelse og 450 timers reglen.
Unge skal ikke diskrimineres
Enhedslisten vil også fokusere på de særligt lave ydelser for unge på kontanthjælp eller dagpenge.
Unge under 25 år modtager kun halv dagpengesats. Der er ingen rimelig grund til, at unge arbejdsløse skal stilles ringere økonomisk end andre aldersgrupper. Husleje og dagligvarer er jo ikke billigere, fordi man er ung under 25 år.
Enhedslisten vil derfor kræve, at en ny regering også afskaffer denne diskriminerende og oversete fattigdomsydelse, der også er blevet kritiseret skarpt af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og 3F.
Overførselsindkomster skal følge med lønudviklingen
Overførselsindkomsterne stiger hvert år mindre end de almindelige lønninger på grund af fradrag til den såkaldte satspulje. De økonomisk dårligst stillede danskere – kontanthjælpsmodtagere, pensionister og ledige – finansierer på den måde sociale indsatser, som alle i fællesskab burde betale over skatten. I alt betyder satspuljetyveriet, at danskere på overførselsindkomster årligt snydes for cirka 11 milliarder kr.
Enhedslisten vil have, at overførselsindkomsternes fuldt ud følger den almindelige lønudvikling, og at satspuljeudhulingen afvikles. Det sociale arbejde, der i dag finansieres med satspuljen, skal fremover på finansloven.